Spring til indhold

Céline Dion

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Celine Dion)
Céline Dion
Céline Dion i 2012
Information
FødtCéline Marie Claudette Dion
30. marts 1968 (56 år)
Charlemagne, Québec, Canada Rediger på Wikidata
OprindelseCharlemagne, Quebec, Canada
StatsborgerCanada Rediger på Wikidata
BopælLas Vegas, Montreal, Henderson Rediger på Wikidata
FarAdhémar Dion Rediger på Wikidata
MorThérèse Dion Rediger på Wikidata
SøskendeJacques Dion,
Claudette Dion,
Paul Dion Rediger på Wikidata
ÆgtefælleRené Angélil (1994-2016) Rediger på Wikidata
BørnEddy Angélil[1],
Nelson Angélil[2],
René-Charles Angelil Rediger på Wikidata
SprogFransk
GenrePop, pop rock
BeskæftigelseSanger, sangskriver, skuespillerinde
Deltog iEurovision Song Contest 1988 Rediger på Wikidata
Aktive år1980 -
PladeselskabSaisons, Super Étoiles, TBS (1981–1986)
Sony Music Canada (1986–nuvær.)
Epic (1990–2007)
550 (1992–2000)
Columbia (2007–nuvær.)
Påvirket afCaptain & Tennille, Cher, Aretha Franklin, Bee Gees, Liza Minnelli med flere Rediger på Wikidata
Instrumenter
Sang
Signatur
Eksterne henvisninger
www.celinedion.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Céline Marie Claudette Dion (født 30. marts 1968 i Charlemagne, Quebec) er en canadisk sangerinde. Hun anses som en af verdens største stjerner. I 2004 modtog Céline Diamond-prisen ved World Music Awards for at være den bedst sælgende sangerinde nogensinde, samt for hendes betydning for musikken.[3] På daværende tidspunkt havde hun solgt 175 millioner albums. I 2020 anslås salget at have passeret 300 millioner[4]

Blandt hendes største hits kan bl.a. nævnes "The Power of Love" fra 1993, "Because You Loved Me" fra 1996, "It's All Coming Back To Me" fra 1996, "A New Day Has Come" fra 2002, "I'm Alive" fra 2002 og selvfølgelig megahittet "My Heart Will Go On" fra 1997, der var titelmelodien til storfilmen Titanic og i dag er det bedst sælgende soundtrack og én af de bedst sælgende singler nogensinde.

Udover hendes store repertoire er hun særlig kendt for sin stemme, som af musikkritikere er blevet fremhævet som en af de største og smukkeste stemmer verden har kendt til[5][6][7]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Celine er den yngste af en børneflok på 14. Hun var allerede som barn vild med at synge og optræde og allerede da hun var 5½ år gammel, optrådte hun ved sin brors bryllup. Da hun var 10 år, optrådte hun i weekenderne på forældrenes bar.

Som 12-årig komponerede og indspillede hun en sang sammen med sin mor og en af sine brødre. Denne sang imponerede popmanageren og produceren René Angélil så meget, at han gik ud og belånte sit hus for at kunne finansiere Celines debutalbum, som blev udgivet i 1981, hvor hun var bare 13 år gammel.

Trods en aldersforskel på 26 år forelskede Celine Dion sig i manageren René Angélil, som havde stået bag hende fra starten. De blev gift 17. december 1994. I 2001 fik Celine og René sammen sønnen René-Charles Angelil. 23. oktober 2010 fødte Celine tvillingedrenge på St. Mary's Medical Center i Florida. Den første dreng blev født 11:11, og den anden dreng blev født 11:12.

Dette blev offentliggjort ca. 6 timer efter fødslen, hvor Célines mand, René, deltog i en pressekonference, hvor han også fortalte, at han selv klippede navlestrengen over på begge drenge.

14. januar 2016 døde hendes mand af kræft efter 21 års ægteskab. Céline har udtalt: "Jeg tror, jeg vil sørge resten af mit liv... Jeg har aldrig mødt en anden mand, aldrig kysset en anden mand i mit liv. Jeg savner ham rigtig meget. Som min partner, som den mand jeg holdt om, kyssede, elskede med".[8]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Celine Dions debutalbum kom til at hedde ”La Voix Du Bon Dieu”. I løbet af de næste 2 år udsendte Celine Dion ikke mindre end fem albums. Hun fik guld for pladesalget i Frankrig, og det var hun den første canadier der fik.

I 1988 var Celine Dion også blevet mere kendt i Europa, hvor hun dog manglede det helt store gennembrud. Det kom da hun takkede ja til at synge sangen ”Ne Partez Pas Sans Moi” i det schweiziske Melodi Grand Prix 1988, her vandt hun, og skulle nu optræde live for hele Europa. Hun tog Europa med storm og vandt Eurovision Song Contest 1988, en sejr hun stadig er stolt over! I 1989 åbnede hun Eurovision Song Contest med en engelsk sang, og i 1990 udsendte Celine Dion sit første engelsksprogede album. Det tog hende et år at lære engelsk, så hun kunne indspille det. Kort efter det engelsksprogede album var udkommet, blev hun verdenskendt med sangen ”Beauty and the Beast” som var titelsangen til årets Disney film, af samme navn. Hun fik flere grammyer for denne sang.

Op gennem 1990'erne udsendte Celine Dion flere albums. Hun blev bedt om at indspille en sang med titlen ”My Heart Will Go On”. Sangen blev sendt til James Cameron, som var i gang med at indspille filmen Titanic. Han havde bestemt at der ikke skulle være sang med i filmen, kun instrumental musik. Men da han hørte denne sang var han solgt, og Celine Dion stod nu bag endnu et filmhit, denne gang overgik det Disney-sangen. Sangen ”My Heart Will Go On” gav mange priser blandt andet en Oscar. Albummet Let’s Talk About Love, med sangen på, solgte over 30.000.000 eksemplarer.

I perioden 2003-2007 har Celine Dion optrådt fem aftener om ugen med showet ”A New Day” på Colosseum, Caesars Palace i Las Vegas. Bygningen er opført til Celine Dion og dette show. Det har været en milliardkontrakt, men Celine Dion, ønskede ikke at forlænge den denne gang. Hun savnede tourlivet og at rejse rundt i Europa. Derfor tog hun igen på turne fra 2008. Hun varmede op med udsendelsen af albummet Taking Chances som blandt andet indeholder en coverversion af Tim Christensens kærlighedsang fra DR serien Nikolaj og Julie, ”Right Next to the Right One.”

Celine Dion begyndte 15 marts 2011 igen at spille på Colosseum, Caesars Palace i Las Vegas. Denne gang hed showet helt enkelt "Celine". I 2019, efter 1.100 shows, færdiggjorde Celine hendes rekordrige residency.[9]

I 2017 tog Céline Dion på europaturne. Her besøgte hun også Danmark og optrådte i Royal Arena. Billetterne blev revet væk på få minutter.[10]

I 2020 havde Céline planlagt endnu en verdensturné med bl.a. besøg i Danmark, men turneen er pt. udsat grundet corana-pandemien.[11]

Den 26. juli 2024 sang Dion "Hymne à l'amour" fra Eiffeltårnet i Paris som afslutning på åbningsceremonien ved Sommer-OL 2024. Det var hendes første offentlige optræden i fire år.[12]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Celine Dion er med sine over 1200 nomineringer en af de kunstnere, der igennem sin karriere har modtaget flest priser og udmærkelser heriblandt:

Diskografi (album)

[redigér | rediger kildetekst]
Dion synger "Taking Chances" i "Celine Dion Taking Chances Tour" koncert på Bell Centre, Montreal, Canada August 19, 2008.

Franske udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Engelske udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Turné & residens

[redigér | rediger kildetekst]

Turné

  • Les chemins de ma maison (1983–1984)
  • Céline Dion en concert (1985)
  • Tournée Incognito (1988)
  • Unison Tour (1990–1991)
  • Celine Dion in Concert (1992–1993)
  • The Colour of My Love Tour (1994–1995)
  • D'eux Tour (1995–1996)
  • Falling into You: Around the World (1996–1997)
  • Let's Talk About Love World Tour (1998–1999)
  • Taking Chances World Tour (2008–2009)
  • Tournée Européenne 2013
  • Summer Tour 2016
  • Celine Dion Live 2017
  • Celine Dion Live 2018
  • Courage World Tour (2019–)

Residens

  • A New Day... (2003–2007)
  • Celine (2011–2019)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Celine Dion honoured by World Music Awards Arkiveret 16. oktober 2014 hos Wayback Machine Canada.com Hentet 23. december 2012 engelsk: {{{1}}}
  4. ^ Celine Dion to Receive ICON Award & Perform at 2016 Billboard Music Awards | Billboard
  5. ^ Celine Dion O2 London review: Her vocals can easily be considered the eighth wonder of the world | Metro News
  6. ^ Andersson, Eric. "Who Inspired the Idols?", Us Magazine, 12 March 2007. p. 104
  7. ^ Cove Magazine.com :: NEW MUSIC :: The 100 Outstanding Vocalists
  8. ^ Verdensstjerne efter mandens død: Jeg vil sørge resten af mit liv – Ekstra Bladet
  9. ^ Celine Dion Ends Historic Las Vegas Residency Run With Heartfelt, Hit-Laden Farewell
  10. ^ "Dansk koncert med Celine Dion udsolgt på 16 minutter". jyllands-posten.dk. 2017. Hentet 2020-04-28.
  11. ^ Celine Dion Postpones Courage Tour Over Coronavirus
  12. ^ Young, Ian (26. juli 2024). "Celine Dion gør et spændende comeback ved OL". BBC News. Hentet 27. juli 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Céline_Dion&oldid=11824622"