Spring til indhold

Catharine Hermine Kølle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Catharine Hermine Kølle
Formodet 'selvportræt'[1]
Personlig information
Født29. februar 1788 Rediger på Wikidata
Snarøya, Norge Rediger på Wikidata
Død27. august 1859 (71 år) Rediger på Wikidata
Bergen, Norge Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft
NationalitetNorge Norsk
BopælFra 1807 Ulvik i Ulvikpollen, Hardangerfjorden
ForældreKristian Kølle
Elisabet Monrad
PartnerUgift
Uddannelse og virke
FeltRejserskildringer og tilknyttede akvareller[3]
BeskæftigelseKunstmaler, rejseskribent
Periode1800-tallets første halvdel
ArbejdsstedUlvik i Ulvikpollen[2] (Hardangerfjorden)
Skitser udført på rejserne
Kendt forNorges første kvindelige fodturist[4]
Akvareller fra rejserne i Norge og Europa
OffentligUniversitetsbiblioteket i Bergen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Catharine Hermine Kølle (født 29. februar 1788Snarøya i Asker (nu Bærum), Akershus ; død 27. august 1859 i Bergen) var en norsk vandrer, rejseskribent og maler, især kendt for sine beretninger fra mange fodture i Norge og i Europa, såvel som de akvareller hun malede efter skitser taget på rejserne.[4] Tegne- og maleundervisning havde hun modtaget som ganske ung ved besøg hos sin morbror David Monrad i København.[5]

1803 boede familien i Kopervik på øen Karmøy, hvor moren blev syg og derfor sat i pleje. 1807 flyttede faren med de tre døtre Catharine, Helene og Ambrosia til Holmen i Ulvik i Hardanger, som blev Catharine Kølles faste holdepunkt livet ud.[6] Efter farens død 1814 boede hun der med søstrene. Om vinteren inviterede de efter kirketid til samvær, hvor man udvekslede nyheder og læste højt fra bøger og aviser, det såkaldte "Ulviksparlamentet".[7]

Anlednigen til Catharine Kølles mange vandringer de sidste årtier af hendes liv var et råd fra en læge i København som hun havde opsøgt i 1826. Han anbefalede hende at gå, og resten af livet foretog hun lange vandringer, hvor hun lavede skitser der senere om vinteren kunne danne grundlag for de mange akvareller.

Catharine Kølle døde af kræft 1859. Naboen Ole Lekve arvede søstrene og overlod efterladte papirer og mange akvareller til Historisk Museum i Bergen. Universitetsbiblioteket dér har en stor samling skriftlig materiale, og Kølles rejsejournal fik Bergens Museum fra en slægtning, konsul Wollert D. Krohn.[8][9]

  1. ^ a b (norsk) "...Det finnes ikke noe portrett av Catharine Kølle. Skriftlige kilder forteller at hun var liten og slank, men hun var kopparret og sa selv at hun var stygg. ..." fra Catharine Kølle i Norsk biografisk leksikon af Glenny Alfsen
    (norsk) "Dette er trolig det nærmeste vi kommer et selvportrett av Catharine Hermine Kølle" (Ledsagetekst til 'Utsnitt av "Florenz"' fra Marcus Selmers billedsamling ('MARCUS' er specialsamlingerne på Universitetsbiblioteket i Bergen, opkaldt efter den danskfødte farmaceut Marcus Selmer (1819-1900) der virkede som fotograf i Bergen fra 1850'erne
  2. ^ a b En 'poll' er en fjordarm hvor mundingen udgør en flaskehals for vandmasserne inde i fjorden (Se også 'poll' hos Ordbok.uib.no)
  3. ^ "Frk. Catharine Hermine Kølles Reisejournal 1838 og 1841." hos Marcus.uib.no (429 sider online)
  4. ^ a b Catharina Hermine Kølle i Store norske leksikon
  5. ^ Catharina Hermine Kølle i Norsk kunstnerleksikon af Glenny Alfsen
  6. ^ a b Familien flyttede 1807 til Ulvik, og stedet forblev "... det faste holdepunkt for Catharine livet ut". − (Fra artiklen om Kølle i Norsk biografisk leksikon af Glenny Alfsen)
  7. ^ "Ulviksparlamentet" hos Marcus.uib.no
  8. ^ Sidst i Catharine Kølle i Norsk biografisk leksikon af Glenny Alfsen
  9. ^ "Wollert D. Krohn" hos Marcus.uib.no
  10. ^ Kølle beskrives i Store norske leksikon som (norsk) "...en eventyrer som blant annet to ganger gikk til fots gjennom Europa til Italia. ..."

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]