Carsten Lund
Carsten Bredsgaard Lund (født 5. december 1946 i København, død 16. november 2017[1][2]) var en dansk håndboldspiller, der var med på det danske landshold, der i 1967 vandt VM-sølv. Lund spillede på et af den tids dominerende klubhold, HG fra København.
Lund nåede i alt 88 landskampe og scorede 171 mål og er dermed - sammen med Gert Andersen - den spiller fra HG, der har opnået flest landskampe.[3] Han debuterede i 1965 i en kamp mod Sverige.[2] Til VM-slutrunden i 1967 i Sverige, hvor det danske håndboldlandshold vandt sine første medaljer nogensinde, var Carsten Lund højre back, og det var det sidste af hans seks mål, der blev afgørende i sejren på 14-13 over Jugoslavien i kvartfinalen.[4] I alt scorede han 14 mål i de fem kampe, Danmark spillede i slutrunden.[2][4] Carsten Lund spillede sin sidste landskamp i 1975.[2]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Døde". Politiken. 29. november 2017.
- ^ a b c d "Carsten Lund". haslund.info. Hentet 1. december 2017.
- ^ "HG". haslund.info. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 1. december 2017.
- ^ a b Ladegaard, Thomas (2006). Bolsjedrenge og jernhårde ladies (PDF). Schønberg. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. december 2017. Hentet 1. december 2017.
![]() | Spire Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |