Carsta Löck
Carsta Löck | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. december 1902 Dedsbøl, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 19. oktober 1993 (90 år) Berlin, Tyskland |
Nationalitet | Tysk |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Deutscher Filmpreis |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Carsta Löck (født 28. december 1902 – død 19. oktober 1993)[1] var en tysk skuespillerinde, der optrådte i adskillige teaterstykker og film. For det skandinaviske publikum er hun hovedsageligt kendt som Tyttebær-Maja i filmene om Emil fra Lønneberg, som er baseret på Astrid Lindgrens bøger af samme navn.[2][3]
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Löck var datter af en købmand og voksede op i Kiel, hvor hun først arbejdede som typograf.[4] Hun debuterede som skuespillerinde i 1930. Fra 1933 blev Carsta Löck ofte castet i spillefilm, som især var komedier. Fra 1934 gjorde hun gæsteoptrædener på flere forskellige teatre i Berlin. Löck spillede i sin karriere mest biroller og ofte med en knivspids komik. Dette inkluderede familiemedlemmer, tjenestepiger, husmødre, sekretærer og naboer. Efter 2. verdenskrigs afslutning var hun i stand til at fortsætte denne succes.[5]
Löck vandt senere popularitet i 1970'erne som Tyttebær-Maja i filmene om Emil fra Lønneberg, der er instrueret af Olle Hellbom. Filmene blev senere klippet sammen til en tv-serie.[6] Under optagelserne blev både svenske og tyske skuespillere brugt, hvor sidstnævnte fik svenske stemmer i efterproduktionen. Et sådant eksempel var Rudolf Schündler, der spillede borgmester i Nye løjer med Emil fra Lønneberg (1972), men i filmen er hans stemme indtalt på svensk af Gösta Prüzelius.[7] For Löcks vedkommende blev hendes stemme eftersynkroniseret på svensk af Isa Quensel.[8][9]
I 1983 indstillede Carsta Löck sin skuespillerkarriere. Seks år senere i 1989 modtog Löck Filmband in Gold-prisen for sine mange år og aktiviteter inden for tysk film.[10] Hun døde i 1993 og ligger begravet på Friedhof Schmargendorf i Berlin.[1]
Udvalgt filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Vaagnende Ungdom (1933)
- Striden om Jolanthe (1934)
- Muntre Hvedebrødsdage (1936)
- De fire Kammerater (1938)
- Kadetten (1939)
- Hendes Privatsekretær (1940)
- Forsvareren har ordet (1944)
- Filmen uden navn (1948)
- Jeg hedder Niki (1952)
- Christina - Hedebondens datter (1953)
- Englen med flammesværdet (1954)
- Dyrlægen forelsker sig (1956)
- Far med 5 døtre (1957)
- Huset Buddenbrook (1959)
- Emil fra Lønneberg (1971)
- Nye løjer med Emil fra Lønneberg (1972)
- Emil og grisebassen (1973)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b https://www.findagrave.com/memorial/89091226/carsta-l%C3%B6ck
- ^ https://www.information.dk/kultur/2014/09/pragmatikers-syn-paa-tredje-rige
- ^ https://libris.kb.se/bib/jtb58xgfg6swxgl6
- ^ https://www.fla.de/kultur/historie/38602/tyttebaer-maja-kom-fra-sydslesvig
- ^ https://portal.dnb.de/opac/showFullRecord?currentResultId=%2522Carsta%2522+and+%2522L%C3%B6ck%2522%2526any¤tPosition=4
- ^ https://m.imdb.com/title/tt0201380/?ref_=nm_flmg_job_1_cred_t_5
- ^ https://www.aftonbladet.se/nojesbladet/a/rLWyrw/i-kvall-tar-reidar-farval-i-rederiet
- ^ https://roevkassen.dk/blog/tyttebaer-maja/
- ^ https://m.imdb.com/name/nm0703217/
- ^ https://www.deutscher-filmpreis.de/ehrenpreis/ehrenpreis-historie/
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Carsta Löck på Internet Movie Database (engelsk)
- Carsta Löck på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Carsta Löck på AlloCiné (fransk)
- Carsta Löck på The Movie Database (engelsk)