Carnot (månekrater)
Månekrater | ||
---|---|---|
Carnot | ||
Carnotkrateret
| ||
Karakteristika | ||
Bredde Længde |
[1][2] | |
Diameter | 126 km [1][2] | |
Dybde | ukendt [3][4] | |
146° [4] | ||
Opkaldt efter | Nicolas L.S. Carnot [2][5][3] | |
Fra periode | ukendt [4][6] | |
Kraterets placering | ||
| ||
Månen - Selenografi - ( ) | ||
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
|
- For alternative betydninger, se Carnot. (Se også artikler, som begynder med Carnot)
Carnot er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den franske fysiker Nicolas L.S. Carnot (1796 – 1832).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7]
Omgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Carnotkrateret er trængt ind i den sydlige rand af den enorme bjergomgivne slette Birkhoff. Mod vest-sydvest ligger Paraskevopouloskrateret.[8]
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Den ydre rand af dette krater har en noget hexagonal form, særligt i den sydlige halvdel. Mod nord har randen en irregulær indre væg, mens den sydlige rand falder i terrasser og har en skarpere kant. Der er nogen sammenfald mod sydøst, hvilket har skabt udadgående udbulinger i omkredsen. Delvis over den vestlige, indre væg ligger tre små, skålformede kratere.
Indenfor er kraterbunden flad og jævn, i hvert fald sammenlignet med det stærkt ujævne terræn udenfor. Umiddelbart sydøst for kraterets midte ligger en central top. Kraterbunden er mærket af adskillige små og talrige meget små kratere. Det mest fremtrædende krater på kraterbunden er et lille, lavt krater nær den sydlige indre væg.
Satellitkratere
[redigér | rediger kildetekst]De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Carnotkrateret har følgende satellitkratere:
Carnot | Længde | Bredde | Diameter |
---|---|---|---|
F | 52,5° N | 138,9° W | 35 km |
Måneatlas
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Månekratere – Liste over kratere på Månen
- Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
[redigér | rediger kildetekst]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
- ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
- ^ a b Carnot på Wikien The Moon Arkiveret 2. marts 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
- ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
- ^
(engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). - ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
- USAs geologiske undersøgelser : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - History of Planetary Nomenclature". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey.. (engelsk)
- Mario Tessier (1998). "La cartographie lunaire: des origines au XXeme siècle (Månens kartografi: Fra begyndelsen til 20. århundrede)". Nox Oculis. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 21. marts 2009.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp) (fransk)|author=
- ^ Lpi-måneatlas
- ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk) - ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
- ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Carnot
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
- Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
- Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
- Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
- Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
- Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
- En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
- "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).
- Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Carnot på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
- 2) Generel information om overfladedannelser på Månen
- Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).
- NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)
- Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)
- Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
- Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
- Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
- McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
- Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
- Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
- Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
- Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
- Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
- Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
- Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.