Spring til indhold

Carlos Condit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carlos Condit
Condit i juli 2012
Personlig information
NavnCarlos Joseph Condit
Fighternavn"The Natural Born Killer"
"The Albuquerque Bandit"
LandUSA
Født26. april 1984 (40 år)
Albuquerque, New Mexico, USA
VægtklasseWeltervægt
Højde188 cm
TeknikKickboxing
Brasiliansk Jiu-jitsu
TeamJackson Wink MMA Academy
Aktive år2002-
Kampe
Kampe i alt42
Vundne30
Vundne på KO15
Vundne på submission13
Vundne på point2
Tabte12
Tabte på KO1
Tabte på submission5
Tabte på point6

Carlos Joseph Condit[1] (født 26. april 1984 i Albuquerque i New Mexico, USA) er en amerikansk MMA-udøver, som siden 2009 har konkurreret i organisationen Ultimate Fighting Championship. Han er i Danmark mest kendt for sine 2 UFC-kampe mod danske Martin Kampmann.

Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Condit er af østrigsk, tysk, indfødt amerikansk and mexicansk afstamning. Condits far, Brian, var tidligere New Mexico guvernør og demokratisk præsident kandidat Bill Richardson.[2] Condit gik på Cibola High School i Albuquerques vestlige del.[3] Han begyndte til brydning i en alder af ni og gik til det gennem high school og startede med at træne Gaidojutsu ved Greg Jackson som 15-årig.[4]

MMA[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige karriere[redigér | rediger kildetekst]

Condit blev professionel som 18-årig, hvor det tog ham mindre end 1 minut at submitte Nick Roscorta med rear-naked choke i sin debutkamp i Juárez i Mexico den 6. september, 2002.

Ultimate Fighting Championship (2009–nu)[redigér | rediger kildetekst]

Condit startede i UFC efter at have konkurreret i WEC. Han fik sin debut den 1. april, 2009, ved UFC Fight Night 18 hvor han mødte Martin Kampmann.[5] Condit tabte kampen via split decision.[6]

Herefter skulle han have mødt Chris Lytle den 16. september, 2009, på UFC Fight Night 19, men Lytle droppede fra på grund af en knæskade.[7] UFC-nykommeren Jake Ellenberger trådte til og erstattede Lytle.[8] Condit besejre Ellenberger via split decision og fik dermed sin første UFC-sejr.

Condit måtte senere droppe ud af en planlagt kamp på UFC 108 mod Paul Daley på grund af en håndskade.[9]

Condit mødte Georges St-Pierre den 17, november 17, 2012, på UFC 154.[10] Condit blev den anden mand nogensinde, der havde slået St. Pierre ned i UFC, da han ramte ham med et hovedspark tidligt i tredje omgang og overfaldt ham, men uden at stand til at færdiggøre ham. Han tabte kampen via en enstemmig afgørelse i en tæt kamp hvor bege kæmpere modtog Fight of the Night-prisen for deres indsats.[11] Efter kampen påstod St-Pierre at Condit var den bedste kæmper han nogensinde havde været oppe mod.

Condit skulle have mødt Rory MacDonald i en rematch den 16. marts, 2013, på UFC 158.[12] Men, MacDonald meldte afbud på grund af en skade og blev erstattet af Johny Hendricks.[13] Mens Condit var i stand til at udbokse Hendricks i store dele af kampen, var Hendricks i stand til at score adskillige takedowns i hver omgang, hvilket gav Hendricks sejren via enstemmig afgørelse. Deres optræden gav begge kæmpere Fight of the Night-prisen.[14]

Condit mødte Martin Kampmann i en rematch den 28. august, 2013, på UFC Fight Night: Condit vs. Kampmann 2.[15] Efter 1. omgang hvor Kampmann havde kontrolleret med sin brydning var Condit i stand til at anvende sit mere varierede arsenlal af slag og spark i resten af kampen hvilket resulterede i et TKO fjerde omgang via en serie af slag og spark, og revancherede dermed sit tidligere nederlag.[16] Kampen gav ligeledes Condit hans tredje (og fjerede i alt) Fight of the Night bonuspris i træk.[17]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "STATE OF NEVADA - 01-02-16MMA.pdf" (PDF). boxing.nv.gov. Hentet 28. august 2016.
  2. ^ Iole, Kevin. (2008-07-30) Low-profile Condit a high-impact fighter. Hans mor, Camille Prevost, er sygeplejerske. Sports.yahoo.com. Retrieved on 2012-02-05.
  3. ^ Critchfield, Tristen. (2012-04-03) Testing Family Ties – Crossing the Bridge. Sherdog.com. Retrieved on 2012-07-18.
  4. ^ "Biography and Profile of Carlos Condit". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2016. Hentet 8. juli 2018.
  5. ^ "UFC Fight Night 18 officially announced for Nashville on April 1; Condit vs. Kampmann to headline". fiveouncesofpain.com. 2009-02-03. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 8. juli 2018.
  6. ^ "UFN 18: Kampmann edges Condit in split decision, Bader stays unbeaten". mmajunkie.com. 2009-04-02.
  7. ^ Stupp, Dann. (2009-08-11) "Blown ACL" forces Chris Lytle out of UFC Fight Night 19 main-card bout Arkiveret 15. august 2009 hos Wayback Machine. Mmajunkie.com. Retrieved on 2012-02-05.
  8. ^ Jake Ellenberger Will Fight Carlos Condit at UFC Fight Night 19 Arkiveret 9. juli 2018 hos Wayback Machine. Mmafrenzy.com (2009-08-12). Retrieved on 2012-02-05.
  9. ^ "Carlos Condit Goes Down With Hand Injury; UFC 108 Co-Main Event Scrapped". cagepotato.com. 2009-12-09. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 8. juli 2018.
  10. ^ "St-Pierre vs. Condit targeted for UFC 154 in Montreal". mmajunkie.com. 9. juni 2012. Arkiveret fra originalen 13. juni 2012. Hentet 9. juni 2012.
  11. ^ "UFC 154: Georges St-Pierre wins welterweight title in Canada, return to octagon". freep.com. 2012-11-18.
  12. ^ "Carlos Condit vs. Rory MacDonald Rematch Scheduled for UFC 158 in Montreal". mmaweekly.com. 12. december 2012. Hentet 12. december 2012.
  13. ^ John Morgan and Steven Marrocco (2013-02-18). "Rory MacDonald scratched from UFC 158, Johny Hendricks now meets Carlos Condit". MMAjunkie.com. Hentet 2013-02-18.
  14. ^ Jesse Holland (17. marts 2013). "UFC 158 results: Why Johny Hendricks vs. Carlos Condit was more than just 'Fight of the Night'". mmamania.com.
  15. ^ Staff (2013-05-31). "Martin Kampmann vs. Carlos Condit II headlines UFC on FOX Sports 1 2". mmajunkie.com. Hentet 2013-05-31.
  16. ^ Gene Mrosko (2013-08-28). "UFC Fight Night 27 results: Carlos Condit finishes Martin Kampmann via TKO". mmamania.com. Hentet 2013-08-28.
  17. ^ Staff (2013-08-28). "UFC Fight Night 27 bonuses: Thatch, Cummings, Condit, Kampmann earn $50K". MMAjunkie.com. Hentet 2013-08-28.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]