Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano
Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. oktober 1770 Palazzo Carignano, Italien, Castello Reale di Racconigi, Italien, Racconigi, Italien |
Død | 16. august 1800 (29 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Basilica di Superga |
Far | Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano |
Mor | Josephine af Lothringen |
Ægtefælle | Maria Christina af Sachsen (fra 1797) |
Børn | Karl Albert af Sardinien-Piemont, Elisabeth af Savoyen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Aristokrat |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Annunziataordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano (født 24. oktober 1770 i Torino, død 16. august 1800 i Chaillot i 16. arrondissement i Paris) var prins af Savoyen og titulær fyrste af Carignano. Hans søn var konge af Sardinien i 1831–1849. Hans sønnesøn og dennes efterkommere var konger af Italien i 1861–1946.
Fange i Frankrig
[redigér | rediger kildetekst]Under Første koalitionskrig kæmpede Carlo Emanuel mod Frankrig.
Allerede i 1792 besatte Frankrig Nice og Savoyen. I 1796 blev Sardinien tvunget til give de franske tropper fri passage gennem landet og samtidigt formelt afstå hertugdømmet Savoyen og grevskabet Nice (Alpes-Maritimes) til Frankrig.
I 1798 blev resten af Sardiniens besiddelser på fastlandet omdannet til Republikken Piemonte (Repubblica Piemontese), der var en fransk lydstat, som aldrig opnåede international anerkendelse. I år 1800 blev Piemonte opslugt af en anden fransk lydstat, og i 1805 blev Piemonte fuldstændigt indlemmet i Frankrig.
I slutningen af krigen var Carlo Emanuel faldet i fransk fangenskab, og hans familie blev deporteret til Paris. Carlo Emanuel døde i et fransk fængsel i år 1800. Familien fik dog lov til at begrave ham i Basilica di Superga i Torino.
Slægt
[redigér | rediger kildetekst]Carlo Emanuel var tipoldesøn af Viktor Amadeus 2. Sardinien-Piemont, der havde været konge af Sicilien i 1713 – 1718, og som var Sardiniens første konge i 1720 – 1730.
Carlo Emanuel var søn af Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano. Efter faderens død i 1780 blev Carlo Emanuel titulær fyrste af Carignano.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Carlo Emanuel var gift med Marie-Christine af Sachsen og Kurland (1770 – 1851). Hun var sønnedatter af August 3. af Polen og Sachsen. De fik to børn:
- Karl Albert af Sardinien-Piemont (1798-1849), der blev konge af Sardinien i 1831.
- Elisabeth af Savoyen-Carignano (1800-1856), der i 1820 blev gift med den østrigske ærkehertug Rainer, der var vicekonge af Lombardiet-Venetien i 1818–1848. Elisabeth og Rainer blev svigerforældre til Victor Emanuel 2. af Italien.
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |