Spring til indhold

Carl Thrane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Thrane
Personlig information
Født2. september 1837 Rediger på Wikidata
Fredericia, Danmark Rediger på Wikidata
Død19. juni 1916 (78 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedGarnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMusikolog Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Dannebrog (1908),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1903) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wildenrath Christian Carl Boeck Thrane (født 2. september 1837 i Fredericia, død 19. juni 1916Frederiksberg) var en dansk musikhistoriker og justitssekretær. Han var søn af oberst Christian Wildenrath Frederik Caspar Conrad Thrane (1802-1880) og Christiane Frederikke, født Boeck (død 1885).

Thrane blev student fra Metropolitanskolen 1857 og valgte retsvidenskaben til brødstudium, blev cand.jur. 1863 og justitssekretær i Højesteret 1878. Men ved siden af sine embedspligter har han tillige fra barndommen af været stærkt musikalsk interesseret, og han lærte at spille klaver af Gebauer og Edvard Helsted og var fra 1869 i flere år teateranmelder ved Illustreret Tidende.

I 1875 udkom hans bog Danske Komponister, 4 Skildringer (Weyse, Kuhlau, J.P.E. Hartmann, Gade), hvoraf den vægtigste, Kuhlau-biografien, der er baseret på Kuhlauske breve og optegnelser, er blevet oversat til tysk (Leipzig 1886). I 1885 udkom hans Rossini og Operaen.

På opfordring skrev han festskriftet Cæciliaforeningen og dens Stifter (1901)[1], hvori han beskrev Henrik og Frederik Rung og deres virksomhed. Endelig har han udgivet flere mindre, musikhistoriske foredrag, hvoraf et, Sarti in Kopenhagen, er optaget i Sammelbände der internationalen Musikgesellschaft (Leipzig 1902).

Om Det Kongelige Kapel har han i 1908 skrevet Fra Hofviolonernes Tid. Skildringer af det kongelige Kapels Historie 1648-1848, og i 1916 kom Weyses Minde: væsentlig efter utrykte Breve.

Han var Kommandør af 2. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

  1. ^ Henrik Rung havde i 1851 stiftet Cæciliaforeningen, hvor man søgte at genoplive musikalske værdier fra Palestrinatiden i 1500-tallet med gammelklassisk vokalpolyfoni – Se hertil også afsnit i opslaget om Kirkesangsreformen i 1800-tallet

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af S.A.E. Hagen i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 350, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.