Carl Schlechter
Carl Schlechter | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. marts 1874 Wien, Østrig |
Død | 27. december 1918 (44 år) Budapest, Ungarn |
Dødsårsag | Tuberkulose |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skakspiller, skakkomponist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Schlechter (født 2. marts 1874 i Wien, død 27. december 1918 i Budapest) var en førende østrigsk skakspiller omkring begyndelsen af det 20. århundrede.
Fra 1893 og frem spillede han i over 50 internationale skakturneringer med 4 førstepladser: München 1900 (delt), Ostende 1906, Wien 1908 (delt), Hamborg (1910).
I 1910 spillede han en match over 10 partier med den regerende verdensmester Emanuel Lasker om verdensmesterskabet. Han behøvede kun remis (dvs. uafgjort) i sidste parti, men trods både gode gevinst- og remischancer undervejs, tabte han partiet som det eneste i matchen som derved endte uafgjort 5-5. Det betød at Lasker beholdt verdensmestertitlen.
Schlechter spillede også matcher mod Siegbert Tarrasch i 1911 (uafgjort) og Akiba Rubinstein i 1918 (Schlechter tabte).
Han døde i Budapest af lungebetændelse og sult.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]VM-matchen mod Lasker er behandlet og kommenteret i mange værker. Nogen eksempler er:
- Jens Enevoldsen: Verdens bedste skak, bind I, Politikens Forlag 1966.
- Robert Hübner: Der Wettkampf Lasker – Schlechter (Matchen Lasker-Schlechter). Tidsskriftet Schach 1999, hæfte 5 side 39-47, hæfte 6 side 49-60, hæfte 8 side 53-66, hæfte 10 side 36-47, hæfte 11 side 53-61 (tysk).
- Michael Ehn: Lasker – Schlechter 1910, Neue Fakten aus Wiener Quellen (Lasker-Schlechter, nye kendsgerninger fra kilder i Wien) er en udførlig gennemgang af matchen i tidsskriftet SchachReport, 1995/8 side 71-74 og 1995/9 side 69-72 (tysk).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Carl Schlechters profil og partier på chessgames.com (engelsk)
- Carl Schlechters profil på chesstempo.com (engelsk)
- Carl Schlechters profil hos 365Chess.com (engelsk)
- 16 vindende kombinationer fra Schlechters partier
- (Det sidste parti fra matchen mod Lasker 1910).