Carl Jensen (bokser)
Carl Jensen | |
---|---|
Personlig information | |
Navn | Carl Jensen |
Land | Danmark |
Født | 19. december 1909 |
Død | 18. marts 1991 |
Vægtklasse | Letvægt |
Kampe | |
Kampe i alt | 7 |
Vundne | 1 |
KO's | 1 (diskvalifikation) |
Uafgjorte | 0 |
Tabte | 6 (3 før tid) |
- Der er flere personer med dette navn, se Carl Jensen.
Carl Jensen (19. december 1909 i Aarhus – 18 marts 1991 i Gentofte) var en dansk bokser.
Som amatør boksede Carl Jensen for IF Sparta, for hvem han vandt det danske mesterskab i letvægt i 1930 og 1931. Han deltog i weltervægtsklassen i boksningsturneringen under Sommer-OL 1932 i Los Angeles og vandt sin første kamp over Nils Althin, Sverige, men tabte kvartfinalen til tyskeren Erich Campe.
Carl Jensen debuterede som professionel den 22. maj 1932 i en kamp i Törringelund i Sverige mod den ubesejrede svensker Gustav Bjönsson, der forinden havde besejret danskerne Kaj Olsen og ”Vidunderbarnet” Anders Petersen. Carl Jensen vandt sin debutkamp, da svenskeren blev diskvalificeret i 5. omgang. Siden gik karrieren støt nedad, og Carl Jensen tabte sine 6 efterfølgende kampe, herunder to returopgør mod Björnsson.
Den 3. maj 1935 blev Carl Jensen matchet mod Carl Henrik Andersen i en kamp om det danske mesterskab i letvægt. Carl Henrik Andersen debuterede som professionel i kampen, men besejrede Carl Jensen på point. Carl Jensens sidste kamp i karrieren blev et nederlag til Björnsson den 16. maj 1936 i København.
Carl Jensen opnåede 7 kampe, hvor 1 blev vundet og de 6 tabt (3 før tid).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- http://www.sports-reference.com/olympics/athletes/je/carl-jensen-1.html Arkiveret 12. november 2012 hos Wayback Machine
- Carl Jensen's rekordliste på boxrec.com (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |