Spring til indhold

Carl Gustaf von Brinkman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Gustaf von Brinkman
Personlig information
PseudonymSelmar Rediger på Wikidata
Født25. februar 1764 Rediger på Wikidata
Nacka gård, Sverige Rediger på Wikidata
Død25. december 1847 (83 år) Rediger på Wikidata
Jakob og Johannes kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedSödra kyrkogården Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHerrnhutiske Brødremenighed (1775-1785),
Uppsala Universitet,
Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1814),
Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1836),
Svenska Akademien (1828-1847) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDiplomat, digter Rediger på Wikidata
ArbejdsstedStockholm Rediger på Wikidata
Kendte værkerAn Alexander v. H.[1], Die Erinnerung[2], Die Leier des Herzens[3], Die Menschen[4], Die Verwandlung[5] med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkorskommandør af Nordstjerneordenen (1844),
kommandør af Nordstjerneordenen (1815),
Nordstjerneordenen (1806) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Gustaf von Brinkman (eller Brinckmann, 25. februar 176425. december 1847) var en svensk diplomat, svensk og tysk digter.

von Brinkman var i sin ungdom ansat ved forskellige gesandtskaber, især i Tyskland og Frankrig, hvorved han kom i forbindelse med Tysklands litterære verden, særlig med Schleiermacher, brødrene Humboldt og Rahel Levin, i hvis kreds han blev optaget.

Selv optrådte han som tysk digter (Gedichte 1789 og 1804, Elegien 1799). Han blev adlet 1808, baron 1835 og levede fra omtrent 1810 som privatmand i Stockholm. Her optrådte han 1821 som svensk digter (Vitterhetsförsök 1842), vandt Akademiets store pris og blev selv (1828) en af "de aderton".

Hans digte er dybsindige refleksionsdigte og udmærker sig ved stor metrisk korrekthed. Mere værdi for nutiden har dog hans omfangsrige brevveksling (i "Brinkmanska Arkivet" på Trolle-Ljungby) med flere af tidens berømteste mænd og kvinder; der findes således 221 breve til Tegnér, 97 til Rahel Levin, 3349 til friherreinde Martina von Schwerin.

En del af disse er udgivne i "Handlingar ur von Brinkmanska Arkivet" (1859-65); brevvekslingen med Tegnér er udgiven af Ewert Wrangel (1906, med biografi af von Brinkman). En del interessante breve til Oehlenschläger findes i Mindeblade om Oehlenschläger og hans Kreds.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
  1. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.