Spring til indhold

Carl Andreasen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Andreasen
Personlig information
Født16. oktober 1867 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død12. marts 1946 (78 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDirektør, litograf Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Albert Andreasen (16. oktober 1867 i København12. marts 1946) var en dansk litograf og direktør.

Carl Andreasen blev uddannet som litograf og virkede i en årrække som driftsleder på trykkeriet Kruckow (senere Kruckow-Waldorff). Reelt var Andreasen manden bag firmaets succes, men som lønmodtager og ikke medejer af virksomheden fik han ikke andel i overskuddet.

En konkurrenceklausul forsinkede Carl Andreasens farvel til Sophus Kruckows litografiske Anstalt, men 1. juli 1911 lykkedes det, og han stiftede sammen med grosserer Julius Lachmann (1883-1920) interessentskabet Andreasen & Lachmann. Lachmann stod for finansieringen af det ny selskab. Uden tvivl stod han for selskabets økonomi, mens Andreasen var fagmanden, som stod i spidsen for de håndværksmæssige resultater. Hans ledelsesstil beskrives som patriarkalsk.

Carl Andreasen var en habil tegner og har også udført tegninger til bl.a. en række humoristiske postkort.