Cannabinoid medicin
Cannabinoid medicin refererer til klinisk udviklede lægemidler, hvis grundlæggende komponent og virkestof er et cannabinoid for eksempel tetra-hydro-cannabinol (THC), cannabidiol (CBD) eller begge virkestoffer kombineret. De virksomme stoffer kan fremstilles syntetisk eller udvindes af planterne Cannabis sativa, Cannabis indica eller Cannabis ruderalis.
Cannabis har en lang historie som både lægemiddel og rusmiddel. De tidligste beviser for brug af cannabis som lægemiddel daterer tilbage til 2737 før vor tidsregning.[1]
Selv om cannabis er ulovligt som rusmiddel i de fleste lande, er det er lovligt at få medicin med cannabis i Danmark, dog kun kun hvis det er ordineret på recept af en læge og medicinen udleveres på et apotek.[2] Cannabis-baserede lægemidler kan være udvundet direkte af cannabis planten, eller være fremstillet syntetisk.[3] I de lægemidler, som er baseret på en kombination af THC og CBD ophæves de negative skadevirkninger af ren THC, så kun de positive terapeutiske virkninger af cannabis får effekt.[4]
THC er den mest potente komponent i cannabis og er ansvarlig for stort set alle cannabis’ effekter, både de positive og skadevirkningerne.[5]
Cannabis, som sælges ulovligt på gaden, har ofte en uren blanding af cannabis og andre stoffer, der er forarbejdet under ukontrollerede forhold. Effekten og mængden kan derfor være skadelig og kan give bivirkninger. Indholdet af THC er ofte højt, og det giver den ruseffekt, som er kendetegnet ved rekreativt cannabisbrug.
En gennemgang af cannabis’ terapeutiske effekt fra 2002 viser, at cannabis og cannabinoider har effekt i behandlingen af kvalme, menstruationssmerter, ufrivilligt vægttab, søvnløshed og mangel på appetit.[6]
Forsøgsordning i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik 8. november 2016 en aftale om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis.[7]
Lovforslag L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis blev vedtaget den 15. december 2017.[8] og den trådte i kraft 1. januar 2018.
I den forbindelse ønskes der gennemført et eller flere forskningsprojekter, der kan øge den videnskabelige erfaring med medicinsk cannabis.[9] Der er oprettet et klinisk Forum for Vidensbaseret Cannabinoid Forskning for forskere der ønsker at dele viden på området.[10] Derudover arbejder NGOen Cannabis Danmark for at fremme udvikling, dyrkning og anvendelse af medicinsk cannabis i Danmark.
Forskning
[redigér | rediger kildetekst]Forskning har også vist en positiv virkning mod kræft,[11][12] epilepsi[13] og diabetes.[14]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ben Amar M (21. april 2006). "Cannabinoids in medicine: A review of their therapeutic potential" (PDF). Journal of Ethnopharmacology. 105 (1-2): 1-25. doi:10.1016/j.jep.2006.02.001. PMID 16540272. Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
- ^ "Spørgsmål og svar om medicinsk cannabis: Hvad er lovligt - Borgere". Lægemiddelstyrelsen. 9. september 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ Grotenhermen F. (1. februar 2004). "Pharmacology of cannabinoids". Neuro Endocrinology Letters. 25 (1-2): 14-23. PMID 15159677. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
- ^ Russo E, Guy GW. (4. oktober 2005). "A tale of two cannabinoids: the therapeutic rationale for combining tetrahydrocannabinol and cannabidiol". Medical Hypotheses. 66 (2): 234-246. doi:10.1016/j.mehy.2005.08.026. PMID 16209908. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
- ^ Pertwee RG (1. januar 2006). "Cannabinoid pharmacology: the first 66 years". British Journal of Pharmacology. 147 Suppl 1: S163-171. doi:10.1038/sj.bjp.0706406. PMC 1760722. PMID 16402100. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
- ^ Franjo Grotenhermen,Ethan Russo (2002). "Cannabis and Cannabinoids: Pharmacology, Toxicology, and Therapeutic Potential". Psychology Press. s. 124. ISBN 978-0-7890-1508-2. Hentet 29. juli 2017 – via Google Books.
- ^ "Aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis". Sundhedsministeriet. 8. november 2016. Arkiveret fra originalen (PDF) 18. oktober 2017. Hentet 2017-08-04.
- ^ "L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis". Folketinget. Hentet 17. december 2017.
- ^ "Videnskabelig erfaringsopsamling på forsøgsordning med medicinsk cannabis". Lægemiddelstyrelsen. 5. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ Cuculiza, Maria (14. august 2018). "Læger danner forum for forskning i medicinsk cannabis". sundhedspolitisktidsskrift.dk. Hentet 30. september 2018.
- ^ "Anticancer mechanisms of cannabinoids". Current Oncology. 23 (Suppl 2): S23-S32. 1. marts 2017. doi:10.3747/co.23.3080. PMC 4791144. PMID 27022311. Hentet 27. oktober 2017 – via PubMed Central.
- ^ "A user's guide to cannabinoid therapies in oncology". Current Oncology. 23 (6): 398-406. 1. december 2016. doi:10.3747/co.23.3487. PMC 5176373. PMID 28050136. Hentet 27. oktober 2017 – via PubMed Central.
- ^ "Development of pharmacoresistance to benzodiazepines but not cannabinoids in the hippocampal neuronal culture model of status epilepticus". Experimental neurology. 204 (2): 705-713. 1. april 2017. doi:10.1016/j.expneurol.2007.01.001. PMC 2094113. PMID 17289026. Hentet 27. oktober 2017 – via PubMed Central.
- ^ "The Endocannabinoid System and Plant-Derived Cannabinoids in Diabetes and Diabetic Complications". The American Journal of Pathology. 180 (2): 432-442. 1. februar 2012. doi:10.1016/j.ajpath.2011.11.003. PMC 3349875. PMID 22155112. Hentet 27. oktober 2017 – via PubMed Central.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Medicinsk cannabis". Lægemiddelstyrelsen. 29. september 2017. Hentet 27. oktober 2017.
- Matilda Degn, Harald S. Hansen, Trine Meldgaard Lund, Gitte Petersen (2. april 2007). "Kroppens egne cannabinoider påvirker immunsystemet". forskning.ku.dk. Hentet 29. juli 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Bundgaard, Bente (4. august 2017). "For og imod medicinsk cannabis". Ugeskrift for læger. Hentet 4. august 2017.
