Spring til indhold

Camilla Gregersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Camilla Gregersen (født 1. november 1976 i Aarhus) er en dansk cand.mag., der siden 2015 har været forperson for fagforbundet DM, og næstformand i hovedorganisationen Akademikerne.[1] [2]

Gregersen er desuden næstforkvinde i Kvinderådet, og har siden 2019 været medlem af Dataetisk Råd.[2] Hun har en plads i repræsentantskabet for Institut for Menneskerettigheder og Realdania.[1]

Camilla Gregersen er uddannet cand.mag i 2004 fra Roskilde Universitet i uddannelsesstudier og socialvidenskab.[1] Gregersen har også en mastergrad i Business Administration fra Syddansk Universitet.[1] Var ordfører for Danske Studerendes Fællesråd i årene 2001-2003 og var fortaler for at bevare studienævn og at sikre de studerende to pladser i de nye bestyrelser der blev implementeret i Universitetsloven.[3]

Op til Folketingsvalget i 2019 kom Socialdemokratiet med forslag om Arne-pension. Parallelt opfandt Camilla Gregersen og DM seniorpension og foreslog den løsning til politikerne sammen med Ældresagen. Det blev grebet af oppositionen og blev politisk besluttet.[4]

Fra 2019 til 2024 stod Camilla Gregersen i spidsen for fire fusioner med mindre fagforbund der bragte medlemstallet fra 55.000 medlemmer til knap 80.0000.[5]

Efter at det i juni 2024 kom frem, at der på DM's sekretariat er store problemer med arbejdsmiljøet ifølge en arbejdspladsvurdering, tog Camilla Gregersen orlov. Samme dag fortalte DM's magasin Akademikerbladet, at hun har talt grimt om medarbejdere, har udstukket ultrakorte deadlines og opført sig grænseløst.[6] Camilla Gregersen meddelte 20. juni, at hun trækker sig som formand ved udgangen af 2024.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Kristeligt Dagblad, 2024, lokaliseret d. 19. april 2024 på: https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/camilla-gregersen
  2. ^ a b Altinget Uddannelse, 2024, lokaliseret d. 19. april 2024: https://www.altinget.dk/uddannelse/person/camilla-gregersen
  3. ^ Universistetsloven.[1]
  4. ^ Seniorpensionen er ikke målrettet akademikere Alligevel er den blandt DM's største politiske sejre
  5. ^ Fusion mellem DM og KS stemt igennem: ”Vi bliver Danmarks største”
  6. ^ "DM's forperson talte grimt om medarbejdere og opførte sig "grænseløst"". Akademikerbladet. 14. juni 2024. Hentet 20. juni 2024.
  7. ^ "Camilla Gregersen stopper som forperson for DM ved årets udgang". Akademikerbladet. 20. juni 2024. Hentet 20. juni 2024.