Spring til indhold

Bukken-Bruse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For det norske vandfly "Bukken Bruse" som forulykkede i 1948, se Bukken Bruse-ulykken
Bukken-Bruse 2022

M/F Bukken-Bruse (oprindeligt Bukke-Bruse[1]) er en færge, som blev bygget i 1961 på Bergens Mekaniske Verksted for Brødrene Wilhelmsen og sat ind på forskellige færgeruter i Bergen frem til 1980.[1] Herefter blev den solgt til Ravnsborg Færgefart og indsat på ruten Fejø-Kragenæs.[1] Her sejlede den indtil 2002, hvor den blev erstattet af Christine og blev oplagt i Vesterby.

I 2003 blev Bukken-Bruse solgt til en privatperson og fik hjemsted i København. Den har siden skiftet ejer flere gange[2] og er siden 2007, efter en større renovation, blevet anvendt som husbåd. Bukken-Bruse er nu hjemmehørende i Københavns Havn og er i modsætning til de fleste husbåde fortsat fuldt sødygtig.[3]

Specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Bukken-Bruse er 38 m lang og 10 m bred. Den har en bruttotonnage på 379 registerton. Den har en Deutz 4SA 6 cylinders dieselmotor.[1] Som færge havde den plads til 25 personbiler og 300 passagerer.[2]

  1. ^ a b c d M/F Bukken-Bruse, kwmosgaard.dk, hentet 8. februar 2019
  2. ^ a b M/F "Bukken-Bruse", faergejournalen.dk, hentet 8. februar 2019
  3. ^ Brun, Alexander (19. februar 2016), Tidligere Fejø-færge sat til salg som luksushusbåd, TV Øst, hentet 8. februar 2019