Brugerstyring

Brugerstyring betegner teknikker i forbindelse med IT-systemer der kræver at specielle data kun kan nåes eller specielle funktioner kun kan udføres af bestemte brugere.

Det primære i brugerstyring er at identificere den enkelte bruger, hvilke rettigheder de skal have og hvorledes der sikres sporbarhed i forhold til brugernes handlinger.

I ældre it-løsninger har brugerstyring normalt været en integreret del af løsningen, hvilket har betydet at for hver ny løsning kom der en ny måde at håndtere brugere på. I nye it-løsninger er brugerstyring som regel eksternaliseret således at denne funktionalitet kan varetages af en fælles brugerstyringsløsning.

Brugerstyringens elementer

Identificering

Identificering af brugeren sker oftest via en indlogningsprocedure, med brugernavn/password, eller via et chipkort eller anden ekstern enhed. Den kan også foregå implicit ved en genkendelse af selve maskinen.

Tilgang til data/programmer

Alle indgange til funktionalitet eller data, kræver en godkendelse i brugerstyringen. Hvis sikkerheden er programmeret direkte ind i applikationsprogrammet er risikoen for at sikkerheden kompromitteres høj. Derfor er det foretrukket at sikkerheden også er bygget ind i databaser og styresystem,

Dokumentation

Den sidste gren af brugerstyring er dokumentation. Både over hvilke funktioner der er brugt, og i forbindelse med følsomme data, også hvilke data der er tilgået eller rettet. Til denne brug finder der i alle brugerstyringssystemer en omfattende logning sted. Denne logning anvendes også ved forsøg på overtrædelser.

Persondataloven

Persondataloven giver meget strenge krav til systemer der rummer for eksempel persondata, og kræver at alle tre punkter ovenfor er opfyldt.

Eksempler på brugerstyringsprogrammer

• IBM's RACF (Resource Access Control Facility) på mainframe.
• Microsoft's Active Directory