Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.
Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.
I artiklen Gardehusarregimentet har jeg fjernet dit link til Facebook. At kunne se det virtuelle mødested, kræver en brugeroprettelse, og det er derved ikke umiddelbart tilgængeligt. Dertil kommer, at Wikipedia ikke er en linksamling. - apw 20. nov 2007, 23:44 (CET)
Jeg har slettet Mig og Mama Mia, da den lader til at være uretmæssigt kopieret herfra. I tilfælde af der ikke står noget om rettigheder på siden, er der normal ophavsret, hvilket betyder, at man skal have rettigheder til at lægge teksten ud under Creative Commons-licensen (Se Wikipedia:Ophavsret). Du skal altså selv have skrevet teksten eller fået lov til at lægge den ud under denne licens. En sådan tilladelse skal anføres på sidens diskussionsside.
Du skal være velkommen til at oprette artiklen igen med dine egne ord, evt. med den nævnte side som kilde. Med venlig hilsen |EPO|COM: 21. aug 2013, 17:09 (CEST)