Spring til indhold

Brugerdiskussion:Haabet/Skønhed

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skønhed er en egenskab ved en ting, et landskab, et menneske eller dyr, et kunstværk o. s. v., at det umiddelbart vækker velbehag ved at ses eller høres; med hensyn til de andre sanser tales ikke om skønhed men om velsmag, vellugt o. s. v.

Den videnskab, der har skønhed til emne, kaldes æstetik.

Allerede oldtidens grækere ydede bidrag til den, særlig Platon og Aristoteles. Af betydning var f. eks. Platons lære om "det gyldne Snit" (se #Formskønhed).

Nutidens æstetik er grundlagt af Fechner, som bygger på erfaringen og har opstillet en række sætninger om skønhed. (f. eks.: en fornemmelse skal have en vis styrke, hverken for stor eller for lille, for at vække æstetisk velbehag; flere skønhedsindtryk frembringer tilsammen et stærkere Indtryk end summen af de enkelte indtryk; mangfoldighed forbundet med enhed og overskuelighed (Klarhed) forhøjer det æstetiske velbehag; en stor del af skøhedsvirkningen beror på de ved indtrykket fremkaldte associationer).

Senere har O. Külpe, K. Lange, Lipps og andre kritiseret og kompletteret Fechners resultater; på dansk har bl. a. Cl. Wilkens leveret et interessant Indlæg: "Æstetik i Omrids" Som det karakteristiske for den kunstneriske skønhed har man fremhævet, at det behag, den fremkalder, er "uinteresseret" (Kant), d. v. s. uafhængigt af interesser, der ligger udenfor genstanden selv. Dog er der, som af Semper påvist, ofte i skønhedsvurderingen optaget et ubevidst element af hensyn til det praktiske formål, således især i arkitekturen, hvor indtrykkene er stærkt blandede (sign. et smukt fængsel, en smuk bankbygning og en smuk kirke). Kun i musikken synes skønheds indtrykket at være absolut uinteresseret. Store nordiske konversations leksikon 1922

Favernes skønhed

[rediger kildetekst]

Når rene farver, har større skønhedsværdi end blandede farver så skyldes det at de kun påvirker nogen af tappene i øjet, og hjernen skal derfor ikke arbejde så meget med at fortolke farven. Den røden er den farve som øjet er mest følsom overfor, og derfor er rød den smukkeste farve. Når det sådan er det fordi aber lever af frugter som er mest modne når de er rødlige.

Formskønhed

[rediger kildetekst]
||||| |||||||||||||||||||||||||||'|||||||||||||||||||||||||||||||||||

Når øjet ser en serie af streger, så fanger øjet særligt mellemrummet og den halve streg fordi øjet sammen med hjernen er beregnet til at finde mønster og finde afvigelser fra mønsteret, fordi det afvigende kan være noget spiseligt eller farligt. Derfor skal ting med en skønform følge nogen regler for at det, som skal være skønt, ikke istedet skal se skævt, rodet eller grimt ud. Et ansigt har en lodret symatri linje i næseryg, næse og mund. Denne symatri linje kan man finde i kunst, tekstiler og akitikatur (stavefejl)fra mange forskelige kulture. Typisk er en dør i midten og to sæt vindure, et på hver side af døren.


Kvindelig skønhed

[rediger kildetekst]

Det kan virke ubegribeligt at nogen kvinder kan forandre deres udsende voldsomt og selv finde sig smuke. Hvor andre vil finde dem groteske. Men det skyldes at folk måler deres skønhed i forhold til andre mennesker med næsten samme udsenede. Derfor kan størrelsen af smykkerne blive et mål for deres skønhed. Det er svært at finde nogen fældes skønheds idialer for hele menneskeheden, da man altid kan finde eksempler på det modsatte. Men brede vrikkende hofter har næsten altid været på mode. Store øjne har næsten altid været på mode, untagen i Kina og Japan. Store faste bryster har ikke altid været på mode, selv de tit har været det. Langt kraftigt hår har været moderne i en stor del af verden, med utagelse af de fleste afrikanske stammer.

Dyrenes skønheds opfattelse

[rediger kildetekst]

Selv om dyrene ikke kan bruge begreber så kan de godt se skønheden i en mulig mage, og sammenligene den med andre mulige mager. Da skønheden umiddelbart vækker velbehag selv hos dyr, men det er bare en anden skønhed dyerne går efter, en skønhed som er forskelig fra art til art. Hos langt de fleste dyr er skønheden helt instinktiv. Men hos nogen sangfule har den tillærte sang betydning for hvor smuk, atrativ hannen er. Hos stæren er det smukt hvis hannen kan en masse forskelige ringetoner og andre fugle arters fløjten.


Se også Skønhedspleje.