Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.
Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.
Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at store dele af artiklens tekst er direkte afskrift fra foreningens egen hjemmeside: http://www.fast.dk/. Jeg ville derfor lige dobbeltchecke med dig, hvorvidt du sidder inde med en skriftlig tilladelse (eller udtalelse) til at gengive tekst fra hjemmesiden over på den danske Wikipedia? Bemærk, at alt indhold der indsættes på Wikipedia skal være frit indhold, som kan licenseres under GFDL-licensen. Der er ikke noget hinder for at benytte hjemmesiden som kildereference og formulere sig i egne vendinger, men man kan ikke ordret kopiere ophavsret-beskyttet tekst, men mindre man udtrykkeligt har fået lov til dette fra hjemmesidens ejere.
Frem for at slette artiklen, hvilket er administratorernes normale procedure for at benytte ophavsretbeskyttet materiale, har jeg imidlertidigt valgt at omskrive størstedelen af artiklens indhold. Men jeg skal bede dig være mere opmærksom på ovenstående fremover. --Froztbyte 17. jun 2008, 19:07 (CEST)