Brugerdiskussion:Andersb
FredsVagten
[rediger kildetekst]Hej Anders
Nu er artiklen om FredsVagten blevet slettet. Enten er det totalt latterligt fordi det sidder nogle små bureaukrater og ikke fatter en skid om relevans... eller osse er det mig der ikke fatter nogetsomhelst.
Du skrev at du ville genindsætte artiklen hvis den blev slettet. den følger i Wiki-format herefter:--Bojak 26. feb 2008, 18:01 (CET)
- Hej igen
- tak for indsatsen, håber ikke du lader dig skræmme af de enøjede der ikke kan skille skæg fra snot og ikke kan se at det er deres egne fiser de vrænger af.
- Jeg blev blokeret fordi jeg insisterede på at FredsVagtens grundlag var en objektiv beskrivelse af Fredsvagten.
- Tjah, kan man ikke argumentere kan man jo altid slå hvis man har noget at slå med. Og det har den selvsupplerede kreds af administratorer som alle står inde for den smålige behandling jeg og FredsVagten blir udsat for.
- Jeg må sige min respekt for wikipedia kan efterhånden ligge på et meget lille sted.
- Administratorerne er en selvsupplerende kreds af dummernikker, hvor alle må stå under betegnelsen sålænge der ikke er nogen der går ind og underkender Broadbeers magtmisbrug.
- Tak for indsatsen.--Bojak 8. mar 2008, 22:32 (CET)
Fredsvagten ved Christiansborg[1] er en organisation, som har arrangeret en daglig demonstration på pladsen foran Christianborg siden fredag d. 19. oktober 2001 kl. 18:30.
Stiftelse
[rediger kildetekst]FredsVagten begyndte efter et forlydende samme dag om, at den danske regering agtede at aktivere NATO-musketer-eden ved at sende et krigsskib til Middelhavet for at afløse et dér udstationeret amerikansk krigsskib, der således kunne sejle om i Det Indiske Ocean for at deltage i den amerikansk ledede aktion i Afghanistan.
FredsVagten blev stiftet af Bo Richardt og Lars Rosenblum initialt som en integreret del af fredsbevægelsen Nej til Krig og Terror der opstod i starten af oktober 2001.
FredsVagten blev senere hen til en selvstændig bevægelse, blandt andet på grund af stridigheder om pressepolitik, og i hvor høj grad FredsVagten skulle have lov til at operere autonomt.
Fredvagtens ene stifter: Bo Richardt har skrevet en bog om FredsVagtens første par år: Ved Magtens Mur
FredsVagtens Venner
[rediger kildetekst]Støtteforeningen FredsVagtens Venner blev dannet i marts 2002.
Myndigheden over foreningen blev lagt i FredsVagtens stormøde, som man skal være aktiv fredsvagt for at deltage i.
Det betød at FredsVagten skulle defineres officielt som en entydig juridisk holdbar størrelse, så ikke en pengekasse kunne kuppes ved at andre gik ind og påkaldte sig at være FredsVagten.
Reglement
[rediger kildetekst]I begyndelsen havde fredsvagten tre regler: Fred, Ild og Orden.
- Fred: Medlemmerne skulle forholde sig fredeligt ved evt. diskussioner eller konfrontation.
- Ild: Medlemmerne skulle holde liv i de medbragte fakler man placerede uden for Christiansborg.
- Orden: Fredsvagtens demonstration skulle se ordentlig og ryddelig ud.
Derudover var der ingen andre regler. Hverken med hensyn til medlemmets politiske tilhørsforhold, eller hvor aktivt og konfronterende medlemmet ville forholde sig over for tilskuere.
Politisk grundlag
[rediger kildetekst]"KRIG er TERROR" har siden januar 2002 været FredsVagtens hovedparole. Denne parole peger for FredsVagtens medlemmer på det absurde i at føre krig mod terror, når krig i sig selv er terroriserende.
3. august 2002 vedtog et stormøde følgende punkter som FredsVagtens grundlag der ikke har været revideret siden:
- Alle har lige ret til freden
- 1 Fredsvagten er en sammenslutning af mennesker, som på tværs af politisk, religiøs og etnisk baggrund tror på at vejen til fred bygger på dialog og global retfærdighed.
- 2 Fredsvagten står, siden 19. oktober 2001, foran Christiansborg hver dag for at markere vores protest mod dansk deltagelse i ”krigen mod terror”, som risikerer at forværre sikkerheden, globalt som lokalt.
- 3 Fredsvagten holder en Håbets Ild tændt, en symbolsk livsflamme for de mennesker der får knust deres liv, familier og samfund som følge af krig.
- 4 Fredsvagten praktiserer selv freden i sit møde med offentligheden.
- 5 Fredsvagten repræsenteres til enhver tid af de vagter der står der.
- 6 Fredsvagtens samlede udtryk og holdninger diskuteres og udvikles på stormøder.
- 7 Fredsvagten kræver ingen andre forudsætninger af sine deltagere, end at stå for fredens sag på ovennævnte grundlag.
I sommeren 2002 blev følgende paroler 'hårdtkodet' på een af FredsVagtens faste skilte:
- JA til global retfærdighed; udryd fattigdom – ikke de fattige.
- JA til oplysning, respekt og dialog; skoler i stedet for bomber.
- JA til etnisk og kulturel mangfoldighed; mød verden med åbent sind.
- JA til enkel og bæredygtig livsglæde; global solidaritet.
Disse paroler skal modvirke den klassiske kritik at fredsfolk er bare imod krig uden at anvise alternativer.
Mediedækning
[rediger kildetekst]FredsVagten har ingen fast pressegruppe. Det er - i overensstemmelse med grundlaget - op til den enkelte fredsvagt at repræsentere FredsVagten overfor pressen.
I praksis har det dog primært været den ene af gruppens stiftere: Bo Richardt, som har stået for kontakt til pressen, og formuleret gruppens pressemeddelelser.
FredsVagten har siden sin oprettelse været meget synlig og tilstede på Slotspladsen, hvilket betyder at medierne ofte har brugt den når man behøvede en fredskommentar i forhold til terrorkrigene eller andet. Således har FredsVagten været den danske fredsbevægelse der gennem de seneste år har været mest eksponeret.
Irakkrigen
[rediger kildetekst]Fredsvagten fik ikke den medvind det initialt så ud til.
Krigen i Afghanistan var hurtigt overstået, hvorefter både politikere, medier og fredsbevægelser mistede opmærksomheden, undtagen FredsVagten.
Ved Irakkrigens start fik FredsVagten en opblomstring i tilslutningen.
Hvornår går Fredsvagten hjem
[rediger kildetekst]FredsVagtens fokuserer i henhold til grundlaget på dansk krigsdeltagelse i terrorkrigene, og har således udspillet sin rolle den dag Danmark trækkes ud af dette projekt.
FredsVagtens kernemedlemmer mener at vores storforbrugende livsstil er grundlaget for terrorkrigene, så selvom de aktuelle krigshandlinger i Irak og Afghanistan nedlægges, støtter Danmark stadig ideen om terrorkrigenes nødvendighed indtil vi, som demokratisk nation, aktivt tager afstand fra dem.
Alternativt lukker FredsVagten ned den dag der simpelthen ikke længere er tilstrækkelig mange til at opretholde vagten.
Nytter det noget
[rediger kildetekst]Ifølge Bo Richardt, stifter af Fredvagten, kan der argumenteres både for og imod alt efter hvilken fokus der anlægges.
For et NEJ taler at det ikke er sådan at Statsministeren eller Forsvarsministeren kommer ned og spørger FredsVagten hvad de nu skal mene om krig og fred. Der er oplagt ikke nogen synlig politisk effekt af FredsVagtens virke. Og efter 6 år genvalgte det danske folk for anden gang 13. november 2007 Anders Fogh Rasmussen som Statsminister.
For et JA taler en mere poetisk vurdering af politisk udvikling og indflydelse.
I henhold til kaosteorierne skulle sommerfuglevingeslag i Singapore kunne afstedkomme storm i Nordatlanten.
En lille mus gnaver i Borgens fundament.
En blomst vokser selv om man ikke kan se det.
En knast irriterer på de bonede gulve.
Ifølge Bo Richardt er fredsvagten "en stolthed som inspirerer, og fylder fredsvagterne med livsmod ved at gøre en forskel frem for at sygne hen i afmagt, eller fortrænge de mørke skyer med forbrugets destruktive fornøjelse."
fodnoter
[rediger kildetekst]- ^ Fredsvagten med stort F og V er logo for organisationen
Eksterne henvisninger
[rediger kildetekst]Ved Magtens Mur En ganske udførlig beretning om FredsVagtens første 1½ år
Chesnutsagen 1. maj 2002 fik FredsVagten selskab af Kirsten Chesnut, der ’bosatte’ sig 5½ måned på fliserne nedenfor det østlige hjørne af Christiansborg og igangsatte en spisevægring som protest mod et justitsmord. Hendes tilstedeværelse styrkede FredsVagten kraftigt.
kategori:organisationer