Brugerdiskussion:217.157.5.164

Velkommen til den danske Wikipedia, 217.157.5.164! Jeg kan se, at du er gået i gang med at eksperimentere med Wikipedia. Da ændringer vises med det samme, er det bedst, at du eksperimenterer i sandkassen, indtil du er fortrolig med systemet og gerne vil tilføje viden til artiklerne. At lave test, skrive urigtige eller vildledende oplysninger, eller fjerne korrekt indhold på de "rigtige" artikler opfattes som hærværk, og man risikerer at blive blokeret i kortere eller længere tid. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia. Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden. Fem ting at tænke på: Vær dristig! Den væsentligste fejl som nybegyndere begår er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. Du kan også bruge forhåndsvisning til at se hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem. Husk blot at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt. Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links. Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen. Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne) så husk at signere det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen . Du skal ikke signere bidrag til artikler. Endnu en gang - velkommen til! Med venlig hilsen |EPO| 25. jul 2007, 11:54 (CEST)

Undlad venligst at bidrage med nonsens, jokes, chikane, reklamer eller fejlagtige oplysninger til Wikipedia – det bliver opfattet som hærværk. Hvis du har lyst til at eksperimentere, brug Sandkassen. På forhånd tak. Hilsen |EPO| 27. jul 2007, 15:43 (CEST)

Jesper Schou Hansen

Jeg er ikke sikker på, hvad du ønsker at opnå med denne artikel, men det virker umiddelbart som om, at du forsøger at gennemtvinge en bestemt formulering - måske med en politisk baggrund som motivation. Særligt det, at du skriver, at anklagemyndigheden og politiet afviste at rejse sigtelse. Dette er ikke helt korrekt. På baggrund af deres oplysninger mente de ikke, at der var grund nok til en sigtelse.

Hvis de "afviser" en sag eller en sigtelse, så er det fordi anmeldelsen har været helt hen i vejret - f.eks. anmelde dronningen for biltyveri. I denne sag har de foretaget afhøringer, gennemlæst sagsakter og lignende. Ud fra de oplysninger de har fået rundt omkring, så mener de ikke, at der er nok til at rejse en decideret sigtelse, som jo også skal kunne holde i retten. Man er ganske vist uskyldig indtil det modsatte er bevist. Her har de foretaget en undersøgelse og dermed er sagen ikke afvist, men nærmere "opgivet".

Såfremt du fortsat ønsker at have en bestemt version af artiklen, så gør opmærksom på det på artiklens diskussionsside. I den forbindelse kunne du også fortælle, hvorfor du ønsker den version - f.eks. om det er som Waterfront eller som privatperson du ønsker rettelsen. --|EPO| 30. jul 2007, 15:24 (CEST)

Hvis man skal lade den argumentation stå til troen, så er alle, der har været undersøgt af politiet så stadig i dine øjne ikke uskyldige. For politiet har jo bare "opgivet".

Så kan er, der har været undersøgt af politiet - uanset vedkommende aldrig har været sigtet eller tiltalt - jo aldrig sige, at der ikke er en sag mere.

Det er jo noget rod og et juridisk skråplan fordi du stempler nogen med "sagen ikke er afvist". Det holder ikke.

Hvis politiet hverken sigter, tiltaler og slet ikke rejser sag, så må man altså retfærdigvis konkludere, at så var der ikke noget at komme efter. (Skrev 217.157.5.164 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det jeg mener er, at der er en forskel mellem at sagen afvises totalt og så, at politiet indleder en decideret undersøgelse af forholdet. Man er fortsat uskyldig indtil det modsatte er bevist, hvilket jeg også skriver. Sagen bliver ikke afvist, netop fordi de foretager en decideret efterforskning. For det er nu ikke alle sager, hvor politiet begynder at foretage afhøringer og lignende.

Min beskrivelse handler således alene om, hvordan sagen behandles hos politiet og er for så vidt uafhængig af skyldsspørgsmålet. --|EPO| 8. aug 2007, 10:46 (CEST)

Det er der sådan set ingen juridisk forskel på. Om politiet ser på en sag og finder ud af der ikke er noget eller afviser den ved hoveddøren er i samme juridiske skuffe. Din kategori med "sagen afvises totalt" er ikke eksisterende. Der er kun to kategorier: Sigtet og tiltalt. Og hvis politiet tror, der er noget at komme efter, så sigter de folk.

Fra flere avisers gengivelse af omtale i Politiken: Flere eksperter i strafferet vurderer, at han naturligt ville have været blevet afhørt med en sigtets rettigheder, hvis politiet havde et grundlag for at rejse en sag, skriver Politiken.

»Hvis ham, der er udpeget som den hovedmistænkte, ikke er afhørt med en sigtets rettigheder, så er der noget, der siger mig, at der ikke er nogen åbenbar sag, og at sagen nok ikke bliver til noget«, siger advokat med speciale i strafferet Sysette Vinding Kruse til Politiken.

Du gør dig skyldig i at tillægge en sag noget, som ikke er der. Du prøver at få det til at se ud som om, at der var noget. (Skrev 217.157.5.164 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

For det første bedes du signere dine indlæg. Det gør det nemmere at se, hvem indlæggene stammer fra for både os selv og andre.

For det andet anfægter jeg ikke, at der ikke er nogen juridisk forskel. Som jeg tidligere har skrevet, så er det udelukkende en beskrivelse af sagsbehandlingen. Juridisk set er det ganske rigtigt, at der ikke er nogen forskel. Men for at illustrere min pointe, så var der for ikke alt for længe siden en sag om en fodboldspiller i Parken, der udøvede vold mod en anden spiller under en kamp. I denne forbindelse blev der af en tilskuer indgivet politianmeldelse om vold. I den forbindelse foretog man ingen afhøringer, men forhørte sig sådan set blot hos juristerne, hvorefter sagen blev afvist. I en del andre sager foretager man nogle nærmere undersøgelser af f.eks. dokumenter og foretager afhøringer blandt folk, hvorefter man afgører, hvorvidt man skal rejse sigtelse eller sej.

I den aktuelle sag om Jesper Schou Hansen (jeg formoder, det er den du mener), så er det jo vidunderligt med en sådan kilde. Find et link til artiklen, kopier dette link sammen med citatet og en lille forklaring ind på artiklens diskussionsside.

Politiet har naturligvis været nødt til at forholde sig til en anmeldelse. Hvorfor der i første omgang blev foretaget anmeldelse og hvad der skabte røre på rådhusets gange aner jeg ikke. Det er formentlig kun ret få, der kender de faktiske detaljer. Men de oplysninger de havde modtager var ikke nok til at rejse sigtelse, hvorfor de undersøgte sagen nærmere ved bl.a. at foretager afhøringer. Men resultatet af undersøgelsen gav åbenbart ikke noget, der ville kunne bære en sigtelse. Her er min pointe, at der har været et-eller-andet, som har udløst den anmeldelse. Den er næppe indgivet fordi man savnede spænding. Men eftersom vi ikke kender de nærmere detaljer og en strafferetsadvokat på forhånd vurderede, at sagen ville blive droppet, så må vi jo tage hendes ord for gode varer. --|EPO| 9. aug 2007, 01:16 (CEST)