Bruger:Ztash/Wings of Fire: The Dragonet Prophecy
The Dragonet Prophecy | |
---|---|
Forfatter | Tui T. Sutherland |
Land | USA |
Sprog | Engelsk |
Serie | Wings of Fire (Bind 1) |
Genre(r) | Fantasy |
Forlag | Scholastic |
Udgivelsesdato | 1. juli 2012 |
Sider | 336 |
ISBN | ISBN 0545349184 |
Fortsættes i | The Lost Heir |
The Dragonet Prophecy er en fantasy-roman skrevet af den venezuelansk-fødte amerikanske forfatter Tui T. Sutherland. Bogen er det første bind i Wings of Fire og den første bog i seriens første ark. Bogen foregår i en verden domineret af drager og er skrevet ud fra MudWing-draglingen Clay's perspektiv. Romanen er i USA udgivet af Scholastic, men har indtil videre ikke set en dansk udgivelse.
Overblik
[redigér | rediger kildetekst]Romanen er en historie om fem draglinger (unge drager), der er blevet taget fra deres familier, da de stadig blot var æg, for at opfylde en profeti, som efter sigende spåede om fem draglinger, der ville gøre en ende på krigen mellem de forskellige dragestammer om, hvem af de tre prinsesser, der skal blive dronning af Sandets Kongerige. De unge drager holdes skjult under et bjerg, men da de opdager en grum hemmelighed, beslutter de fem draglinger sig for at stikke af. Det lykkes dem at slippe væk, men de kommer i problemer med Himmelrigets dronning, Scarlet, og tages derefter til fange og må finde ud af, hvordan de atter engang skal undslippe deres tilfangetagelse.
Plot
[redigér | rediger kildetekst]Prolog
[redigér | rediger kildetekst]IceWing'en Hvitur, et medlem af modstandsgruppen Talons of Peace, er på vej væk fra Himmel-kongeriget med et SkyWing-æg i sin besidelse. Kort inden han når frem til sin destination, bliver han indhentet af prinsesse Burn og hendes soldater. Burn får fat på ægget og kaster det ned, fra det bjerge de står på, hvorefter hun flår den anden drages vinger i lasser, og efterfølgende skubber ham over kanten efter ægget. For foden af bjerget bliver ægget og Hviturs lig fundet af dragen Webs, et andet medlem af Talons of Peace, som så skynder sig ud for at stjæle et RainWing-æg som en erstatning for det femte æg, de mangler, for at kunne opfylde en profeti, der skulle gøre en ende på den krig, der allerede har varet 20 år.
The Dragonet Prophecy
[redigér | rediger kildetekst]Under et bjerg i Himmel-kongeriget bliver fem draglinger udklægget fra deres æg, som blev taget fra forskellige drager rundt om på kontinentet. Blandt dem er MudWing'en Cley, SeaWing'en Tsunami, SandWing'en Sunny, NightWing'en Starflight og RainWing'en Glory. Under bjerget holder deres passere, Kestrel, Webs og Dune, dem hemmelige fra omverdenen, hvor der findes drager, som vil slå dem ihjel, de følgende seks år. Ifølge en profeti vil de gøre en ende på en krig om Sand-kongerigets trone, som føres mellem de rivaliserende søstre—Burn, Blister og Blaze samt de kongeriger, der støtter dem—og endegyldigt beslutte hvem, der skal have tronen.
Én dag opdager de fem drager, at deres passere er blevet beordret af NightWing'en Morrowseer til at skaffe sig af med Glory, da hun ikke er en SkyWing og derfor ikke passer ind i profetien. Sammen lægger de en plan for at stikke af inden Kestrel kan slå Glory ihjel. Deres plan lykkes, men i flugtforsøget tiltrækker de dronning Scarlets opmærksomhed, som tager dem til fange; Cley, Tsunami og Starflight tvinges til at slås i arenaen, mens Glory fremstilles som et kunstværk, og Sunny sidder fast i et bur, og skal gives som en gave til prinsesse Burn grundet sin udsædvanlige, gyldne farve.
Her møder Cley SkyWing-dragen Peril, som er blevet født med for meget ild, og derfor udstråler mere varme, end noget almindelig væsen kan overleve på nært hold. Peril er Scarlets forkæmper, og fortæller Cley, at hun på et tidspunkt vil komme til at skulle slås mod Cley og de andre i arenaen, hvis de overlever længe nok. Til trods for hvor nemt hun ser ud til at have det ved at slå ihjel, virker hun ikke til at være så slem en person igen. Inden længe viser det sig at Kestrel, som anklages for højforræderi og bliver dømt til døden, er Perils mor, som hun fik at vide, var død, og hun trækker på en gammel tradition, som giver hende lov til at kæmpe mod en drage af dronningens eget valg for den dødsdømtes liv.
Peril hjælper Cley, Tsunami og Starflight med at flygte, men ender med at forråde dem i håbet om, at hun kan redde og beholde Cley—som Peril over de sidste dage har knyttet sig til, især da det viste sig, at han har en vis immunitet over for varme, og at hendes konstante hede ikke skader ham—mens hun ofrer de to andre. Dagen efter vælger Scarlet Cley som Perils modstander, men lige som de skal til at kæmpe i arenaen, bliver de afbrudt af Morrowseer, som kommer og befrier Nightwing, men efterlader de andre draglinger.
I virvaret lykkes det dem at slippe væk, da dronning Scarlet bliver hårdt såret, og sammen med Peril befrier de Kestrel, og de flygter sammen til et skjulested. Kestrel tager af sted, og Peril får valget mellem at tage afsted med hende eller draglingerne, hvilket nogle af dem ikke er tilfredse med grundet det tidligere bedrag. Draginden kan endnu ikke tilgive, at hendes more efterlod hende, men vælger ikke at tage med draglingerne, og bliver i stedet i Himmel-kongeriget, indtil hun kan blive en bedre person og rette op på tidligere ugerninger.
Draglingerne flygter til Mudder-kongeriget, hvor Cley i sumpen finder sin mor, men det var slet ikke den genforening, som den unge drage havde drømt om; Cley for at vide, at hans æg blev solgt til modstandsgruppen Talons of Peace. Som han drager bort, bliver han stoppet af en gruppe yngre drager, som viser sig at være fra det samme kuld som ham, og med en lidt varmere velkomst, kan han drage lettet videre med den viden, at han i det mindste har en form for familie, hvor han stadig er velkommen.
Epilog
[redigér | rediger kildetekst]Kestrel bliver hidkaldt af Morrowseer, som er i samtale med prinsesse Blister. Sammen diskuterer de, hvordan de for begivenhederne til at udfolde sig for deres egen vinding skyld. De to drager slår efterfølgende Kestrel ihjel.