Bruger:TestUserDK/sandkasse
Glemsel er en kognitiv proces der har flere fordele, både i læring og i undertrykkelse af ubehagelige minder. Glemsel fungerer praktisk talt som en sorteringsmekanisme, og uden denne kunne hjernen ikke udskille irrelevant information og gøre plads til det mest essentielle.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Der findes adskillige måder at måle glemsel på. Et af de første studier af glemsel blev udført af Hermann Ebbinghaus, en tysk psykolog. Mellem 1880 og 1885, udførte han en række eksperimenter på sig selv, hvori han forsøgte at lære og genkalde en liste af nonsens-ord såsom "WID" og "ZOF"[1]. Disse ord blev udformet efter en "konsonant-vokal-konsonant"-form og var udvalgt således at de ikke havde nogen umiddelbar tillært association, som kunne påvirke eksperimentet. Ebbinghaus opdagede en sammenhæng mellem antal genkaldte ord og tiden siden disse ord blev lært. Denne sammenhæng er bedre kendt som glemselskurven og er eksponentielt faldende. Ebbinghaus' resultater har vist at det meste af det vi glemmer, bliver glemt meget hurtigt efter vi har lært det. Derudover kan det også ses at denne glemselskurve bliver blødere jo flere gange man genlærer ordlisten.
Former for glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Glemsel kan både siges at være en passiv og en aktiv process. Passiv glemsel forekommer f.eks. når man glemmer et navn eller en kode, hvorimod aktiv glemsel forekommer når man forsøger at glemme en pinlig situation.
Passiv glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Meget af den glemsel vi oplever på daglig basis sker automatisk, og kan opfattes som en passiv process. Glemsel kan f.eks. forekomme på baggrund af interferens fra andre informationer eller som et resultat af mislykket konsolidering. Især idéen om fejlagtig konsolidering har været med til at understøtte teorien om at glemsel består af passive processer. Et studie af Müller og Pilsecker, viste at testpersonernes genkaldelsesevne for en række nonsens-ord blev svækket, hvis de skulle lære en ny række ord kort efter indlæringsfasen. Glemsel forekommer altså helt uden at vi tænker over det, men dette er ikke altid tilfældet.[2]
Aktiv glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Udover de passive processer der indgår i glemsel, kan en person dog også intentionelt ønske at glemme en bestemt erindring. Dette kan både være fordelagtigt når erindringen er ubehagelig men også når den er upraktisk. F.eks. er det upraktisk at huske sit gamle telefon nummer hvis man har fået et nyt. I følge Dempster & Brainerd (1995) kan aktiv glemsel forklares af inhibitionen af bestemte mentale processer. Idéen om at en eller flere faktorer resultere i en nedregulering af en erindrings repræsentation i hjernen.[3] Nyere forskning har også vist at glemsel kan være viljestyret ved at præsentere en række testpersoner for en liste de skulle huske, og derefter fortæller dem at det var en forkert liste, og præsenterer dem for en ny. I dette tilfælde er det fordelagtigt at glemme den liste man lige er blevet præsenteret for og når testpersoner tilsidst bedes om at genkalde begge lister, ses det at de personer der forsøgte at glemme den første liste, genkalder færre ord fra denne liste end kontrolgruppen, der fra start blev bedt om at huske begge lister.[2]
Måling af glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Glemsel kvantificeres ofte i form af genkaldelse. Ved at teste genkaldelsesevnen af tidligere lært materiale, kan der opnås større indsigt i processerne bag glemsel og hvordan disse fungerer. Genkaldelse kan testes ved at bede en testperson om at huske et stykke materiale, f.eks. en liste med ord eller billeder, og så bede dem om at genkalde disse igen efter et bestemt interval. Der findes dog flere metodiske variationer i forhold til hvordan testpersonen må svare og hvorvidt de får nogle ledetråde, og dette har også en effekt på genkaldelsesevnen[4]
Fri genkaldelse[redigér | rediger kildetekst]
Fri genkaldelse er et paradigme hvor testpersonen bliver præsenteret for elementerne på en liste, ord for ord. Herefter skal testpersonen opremse så mange ord som de kan huske fra listen. Siden der er tale om fri genkaldelse er det ikke et krav at testpersonen skal opremse ordene i den rækkefølge de blev præsenteret i. Under test af glemsel ved fri genkaldelse opstår der ofte såkaldte primacy og recency effekter, hvor de hyppigst genkaldte ord er dem i enden og i starten af listen.[2]
Cued genkaldelse[redigér | rediger kildetekst]
I cued genkaldelse bliver testpersonen præsenteret for nogle stikord i genkaldelsesfasen der kan pege dem i retning af de ord der skal genkaldes. Dette kan øge testpersonens evne til at huske ordene fra listen. Dette fænomen læner sig en smule opad eksemplet om kontekstbaseret læring, hvor en vis kontekst relevant ledetråd, kan resultere i bedre genkaldelsesevne.[4]
Seriel genkaldelse
I seriel genkaldelse skal testpersonen ikke blot genkalde de lærte ord men også opremse dem i den korrekte rækkefølge. Studier viser at nøjagtigheden af genkaldelse generelt er lavere i dette paradigme end i fri genkaldelse.[5]
Genlæring[redigér | rediger kildetekst]
En sidste måde at måle glemsel på er ved brug af genlæring. Her måles ikke blot testpersonens evne til at genkalde en ordliste, men også hvordan denne evne forbedres på tværs af genlæring af materialet. Et kendt eksempel på dette er Ebbinghaus' glemselskurve, som nævnt tidligere, hvori det kan ses hvordan glemsel af materialet bliver mindre og mindre for hver repetition.[4]
Teorier omkring glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Der er adskillige teorier der forsøger at forklarer glemsel
Interferens[redigér | rediger kildetekst]
En tidlig teori forklarede glemsel ved at tillært information henfalder over tid[6]. Denne teori er dog senere blevet kritiseret for kun at tildele effekten af glemsel til passeret tid. En anden og mere anderkendt teori forklarer glemsel på baggrund af inteferens[7]. Begrebet interferens beskriver processen hvori ny information blokkere gammel information. Inteferens kan være proaktiv eller retroaktiv. Proaktiv interferens forekommer når gammel information blokerer for genkaldelsen af ny information, og retroaktiv interferens forekommer når ny information blokere for genkandelse af den gamle. Et eksempel på dette kunne f.eks. være at du har skiftet kodeord. Hvis du ikke kan huske dit gamle kodeord efter du har lært det nye, er der tale om retroaktiv interferens, men hvis du derimod kommer til at bruge det gamle kodeord i stedet for det nye, er der tale om proaktiv interferens.
Kontekstbaseret glemsel[redigér | rediger kildetekst]
Endel Tulving, en canadisk eksperimentel psykolog, udkom med en anden teori i 1974[8]. Denne teori påstod at glemsel var kontekstbaseret, altså at information kunne glemmes hvis der ikke var nok kontekstuel information til at fremkalde erindringen. Et eksempel på dette kunne være at man sidder i et tog, og en umiddelbart fremmed person går én i møde og vinker. Det går pludselig op for én at det er en gammel kollega, men fordi man ikke er på arbejdspladsen hvor man plejer at mødes, er der ikke nok kontekstuel information til at huske hvem det er. Studier har vist at forsøgspersoner har nemmere ved at genkalde elementer de har lært, når de har adgang til ledetråde.[9][10] F.eks. kan det være svært at huske en liste med 50 ord, men hvis ordene deri alle er kategoriserede og man får oplyst disse kategorier, kan man genkalde flere ord.
Naturlige årsager[redigér | rediger kildetekst]
Glemsel kan selvfølgelig også forekomme på baggrund af skade til hjernen. F.eks. resulterer alzheimers og demens glemsel ved at ødelægge neuroner der er tæt forbundet til læring og hukommelse[11] Både evnen til at tillærer ny information og evnen til at erindre information i langtidshukommelsen påvirkes af alderdom.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Ebbinghaus, H. (1885). Memory: A Contribution to Experimental Psychology. Oversat af H.A. Ruger & C.E. Bussenius in 1913. New York, NY: Bureau of Publications, Teachers College, Columbia University.
- ^ a b c Nordfang, Maria & Nørby, Simon (2017) Kognitionspsykologi, ISBN13:9788759324844
- ^ Dempster, F. N., & Brainerd, C. J. (red.) (1995). Interference and Inhibition in Cognition. San Diego, CA: Academic Press.
- ^ a b c Chance, Paul (2014). Learning and behavior(Seventh ed.). Jon-David Hague. pp. 346–371. ISBN 978-1-111-83277-3.
- ^ A. Karl Haberlandt (2011): Serial Recall. SpringerLink.com, https://link.springer.com/referenceworkentry/10.1007%2F978-0-387-79948-3_1157
- ^ Thorndike, E.L. (1914). The Psychology of Learning. New York, NY: Teachers College.
- ^ Bjork, R.A., & Bjork, E.L. (1992). A new theory of disuse and an old theory of stimulus fluctuation. I A. Healy, S. Kosslyn & R. Shiffrin (red.), From Learning Processes to Cognitive Processes: Essays in Honor of William K. Estes, Volume 2 (35-67). Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates.
- ^ Tulving, E. (1974). Cue-dependent forgetting. American Scientist, 62(1), 74-82.
- ^ Hannon, B., & Craik, F. (2001). Encoding specificity revisited: The role of semantics. Canadian Journal of Experimental Psychology, 55(3), 231-243.
- ^ Smith, S. M., & Moynan, S. C. (2008). Forgetting and recovering the unforgettable. Psychological Science, 19, 462-468.
- ^ National Institute of Aging (2017). What Happens to the Brain in Alzheimer's Disease?. https://www.nia.nih.gov/health/what-happens-brain-alzheimers-disease