Bruger:Techk12/sandkasse

Korsør Rådhus

Efter kommunesammelægningen 1. januar 2007 fungerer bygningen ikke længere som selvstændigt rådhus, men indgår som en del af adminstrationen i Slagelse Kommune.
I år 1991, den 15. november, fejret Korsør Rådhus 50 års fødselsdag.

Historie

Efter grundig debad vedtog Byrådet den 19.maj 1938, en bevilling til at undersøge mulighederne for at opfører ny administrationsbygning, herunder at afholde udgifter ved en eventuel arkitektkonkurrence.
Rådhuset skulle indeholde samtlige af den komunnale administrationskontorer, byrådssal, udvalgsværelser m.m
Konkurrencedeltagerne fik frie hænder med hensyn til udformningen.
Arkitektkonkurrencen var populær, og i alt 47 forlag blev udarbejdet, hvor af én dommerkomité bestående af arkitekturkyndige valgte af primæiere 3 og indkøbe yderligere 3 af dem.
Det blev imidlertid ingen af de 3 præmierede forslag, som blev ført ud i livet. Byrådet valgte at tilsidesætte dommerkomitéens votering og foretrak et af de indkøbte projekter.

Projektet var indsendt af arkitekt G.V Juul Frankel
Han forstod bedre end prisvinderne at indrette sig efter de krav, Byrådet ville have opfyldt med det nye rådhus.

Byrådet forberedte sig grundigt i løbet af sommeren med studiebesøg rundt om i landet og man var desuden blevet enige om, at den gamle administrationsbygning skulle bevares.
Arkitekt Juul Frankel udarbejdet derfor et ændret forslag, som tog hensyn hertil og som betød, at facaden blev vendt ud mod Havnen.
Den endelige beslutning skete ved en skriftlig afstemning den 2.august 1939.


Skattebøder med til at betale

Byrådet bevilgede 550.000 kr. til det nye rådhus. En del af pengene havde kommunen skaffet sig, fordi en række borgere var blevet idømt 5-cifrede skattebøder, "for at huske for lidt eller glemt for meget", som "Ærbødigst" digtede i Berlingske .
Man var så forudseende straks at indkøde de fornødne materialer.
Det vidste sig at være en fornuftig disposition, for da Danmark blev besat, den 9. april 1940, steg både priser og lønninger.
Indkøbet betød, at rådhuset i 1941 kunne færdiggøres for i alt kun omtalte lønstigninger og et ufrivilligt byggestop på grund af isvinteren 1940-41.

Da krigen var en realitet foråret 1940, diskuterede Byrådet, om man skulle stoppe byggeriet, men man valgte at forsætte. Rådhusbyggeriet gav god beskæftigelse i Korsør
. Faktisk sådanne at elektrikerarbejdet og ventilationen måtte udføres af folk uden for kommunen.
Men ellers blev alt, lige fra nedbankningen af de 180 granstammer, der bærer rådhuset, til den lueforgyldte vejrhane på taget, udført af håndværkere og arbejdere fra Korsør.

Borgmester mindet som drivende kraft
Borgmester J.P. Hansen havde været en drivende kraft i beslutningen om at bygge det nye rådhus. Han nåede aldrig at se det færdige, idet han døde inden.
Byrådet valgte derfor at mindes hans indsats ved at indvi rådhuset på hans fødselsdag den 15.november 1941, hvor han ville være fyldt 70 år.

Rådhusets arkitektur
Rådhusets arkitektur er i tidens ånd frigjort for tidligere tiders trang til at manifestere sig i det ydre med overflødige eller svulstige detaljer.
Stilen er en art funktionalisme. Nøgternhed og soliditet er, hvad bygningen udstråler.
Der er andvendt jernbetonkonstruktioner i etagedækkerne og søjlerne, mens ydermurene er opført traditionelt i røde sten.
Den 3 etage høje bygningskrop med fladt tag er symmetrisk opbygget omkring centralrummene - trapperummet i indgangsfacaden og byrådssalen i bygningens hovedfacade mod havnen.
Centralrummene er yderligere markeret i facaden ved fremspring i murværket og afvigelser i vinduesformater.
Det gennemgående trapperum får lys gennem et stor glasparti. Byrådssalen markerer sig i facaden med 5 meget høje glaspartier - franske altaner med hvidmalede smedejernsgitter sam 4 skråstillede flagstænger mellem vinduespartierne. Byvåbnet er placeret øverst oppe midt på murværket over byrådssalen. Helt oppe på det flade tag den store flagstang.
==Rådhusets detaljer==
Mange af rådhusets møbler og tilbehør er specielt designet af arkitekt Georg Juul Frankel.
Detaljerigdommen er smukkest repræsenteret i byrådssalen og tilhørerlogen. Væggene er her beklædt med teaktræ fra gulv til loft. To mægtige 18-armede lysekroner og lampetterne på væggene skaber en hel speciel atmosfære om aftenen. Møblementet i salen er udførst i lyst maghoni betrukket med lyst kalveskind. I parketgulvet er Byvåbnet stilliseret i mønstret. Også de specialvævede blå gardiner med det gyldne byvåben fortjener omtale.
Havneudvalgtsværelset er knapt så pompøst. Rummet er væsentligt mindre, men væggene er også her beklædt med teaktræ fra gulv til loft. Som noget specielt for dette rum er de to dårhøje indfældede reoler, to siddegrupper med hver et rundt sofabord og to læderbetrukne lænestole. Herudover er stort konferencebord med tilhørende stole i rødt skind.

Af andre detalker i huset skal nævnes den meget flotte hovedtrappes gelænder samt udsmykningen på trapperummets loft - en himmelblå vindrose med gyldne stjerner og viser.

==Kunst i huset==

Byrådet fandt med støtte fra arkitet Georg Juul Frankel og malermester Th.Weidemann frem til Folmer Bendtsen.

Folmer, født i Vesterbro, blev i 1942 færdig med sine malerier, "De fire årstider", med motiver fra Korsør. Billederne er ikke-naturalistiske og uden egentligt perspektiv. "Derved undgår man, at billederne kommer til at virke som kiggehuller i væggen eller som vinduesåbninger, man ser us af", forklarede mmaleren ved afsløringen. Motiverne har han fundet som forør ved Teglværket, sommer ved kajen med Korsør Glasværk og markerne i baggrunden,e