Bruger:SimmeD/Sandkasse/iPSYCH
iPSYCH er et nationalt forskningssamarbejde skabt i 2012 af seks forskere inden for psykiatri og genetik. Formålet er at finde årsagerne til og skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse af fem af de mest alvorlige psykiske sygdomme; autisme, ADHD, skizofreni, bipolar sygdom (tidligere maniodepressiv sygdom) og depression.
Ved at undersøge gener og risikofaktorer hos over 130.000 danskere med og uden psykisk sygdom, belyser vi samspillet mellem arv og miljø, som for nogle mennesker resultater i, at de udvikler en psykisk sygdom. Forskningen fokuserer på sygdomme fra vinkler, der spænder fra gener til celler og dyremodeller til befolkningsundersøgelser, fra foster til voksen patient, fra årsager til symptomer. I dag er iPSYCH én af verdens største studier af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske sygdomme, og beskæftiger mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning.
iPSYCH har mere end 250 millioner kroner fra Lundbeckfonden[1] fordelt over bevillinger i 2012, 2015 og senest i 2018. Det er de største bevillinger, der nogensinde er givet til psykiatrisk forskning i Danmark.
Udover bevillingerne fra Lundbeckfonden, er iPSYCH også støttet af Københavns Universitet og Københavns Universitetshospital, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Stanley Center på Broad Institute, Simons Foundation, The National Institute of Mental Health og Novo Nordisk Fonden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |