Bruger:Rsteen/Kladde3

(Klassifikation af krigsskibe efter 1860) (Titel )

Da panserskibene dukkede op i 1860, blev det nødvendigt at foretage en grundlæggende ændring i det system, man brugte til at beskrive og klassificere krigsskibe. Før den tid delte man skibene op efter antallet af kanoner og kanondæk. Således havde Royal Navy et system med seks klasser ("Rates"), mens den franske flåde skelnede mellem fem klasser. Panserskibene ændrede alt dette. De havde typisk færre, men kraftigere kanoner og skønt de var de gamle linjeskibe (1. - 3. rate)^[1] langt overlegne, kunne de på grund af antallet af kanondæk kun betegnes som fregatter (4. - 5. rate). Alle kunne se, at ratingsystemet ikke længere gav mening, men Royal Navy afskaffede det først officielt i 1876.

25 års forvirring

Det kvarte århundrede fra 1860 til 1885 markerede et højdepunkt i forvirringen om, hvordan krigsskibe skulle konstrueres, og hvordan man skulle betegne dem. Det var ikke fordi skibskonstruktørerne var specielt ustabile gemytter, men den teknologiske udvikling gik så hurtigt, at der hele tiden dukkede nye problemstillinger op, som afstedkom ændrede konstruktionsløsninger. Parkes opregner, at Royal Navy i 1870'erne tog ni væsentligt forskellige typer panserskibe i brug, og han tilføjer, at ingen af dem gav en løsning på udfordringen med at finde den rigtige størrelse og opstilling af kanonerne og den bedste pansring.^[2] Med hensyn til skibenes betegnelser, var det især arven fra sejlskibstiden, der kom på tværs, fordi alle de søgående panserskibe i periodens start stadig var udrustet med sejl. I løbet af 1880'erne nåede man imidlertid frem til konstruktioner, der kunne bruges som basis for serier af skibe, og i samme tidsrum begyndte man mere konsekvent at omtale de største skibe som slagskibe ("battleships").

Systematik

Klassifikationen er organiseret som et antal tabeller, der hver dækker et tiår, med start i 1860. Tabellerne giver betegnelser for skibstyperne på dansk, engelsk, fransk og tysk. Skibstypen er illustreret med plantegninger og der er omtalt periodens typiske skibsstørrelse, fart, bevæbning og pansring, samt kommentarer efter behov.

1860'erne

Type	Tonnage	Fart	Bevæbning Antal kanoner	Bevæbning Kaliber	Panser	Kommentar
Søgående panserskib Ocean-going Ironclad Cuirassé de haute mer Ozeantaugliches Panzerschiff						Denne kategori omfatter de kraftigste typer søgående krigsskibe. Skibe under 2.000 t er ikke medregnet.
Panserfregat Armoured frigate Frégate cuirassé Panzerfregatte	3.500 - 10.600	8,0 - 14,3	10 - 38 styk	24 pdr glat - 22,9 cm RiFK	114 - 140 mm smedejern	Bygget som traditionelle skruefregatter, men forsynet med panser. Tegningerne viser den danske panserfregat Danmark.
Kasematskib Central battery ship Batterie centrale Kasemattenschiff	2.000 - 7.800	12,0 - 14,0	5 - 14 styk	12 cm RiFK - 25,4 cm RiFK	150 - 229 mm smedejern	De fleste kanoner er samlet i en pansret boks midt i skibet. Omtales også som central-batteriskib. Planerne viser det første søgående skib, HMS Bellerophon.
Panserkorvet Armoured corvette Corvette cuirassé Panzerkorvette	2.000 - 3.600	10,0 - 11,0	6 - 20 styk	24 pdr glat - 19,4 cm RiBK	110 - 150 mm smedejern	Mindre udgaver af panserfregatterne. De østrigske blev officielt kaldt "panserfregatter af 3. klasse". Små kasematskibe blev også omtalt som panserkorvetter.
Tårnskib Turret ship Cuirassé a tourelles Turmschiff	2.700 - 8.500	10,5 - 14,9	4 - 7 styk	17,8 cm RiFK - 30,5 cm RiFK	114 - 178 mm smedejern	Panserskibe med kanontårne. Tegningerne viser HMS Monarch.
Kystpanserskib Coastal defence ship Cuirassé garde-côte Küstenpanzerschiff						Denne kategori omfatter panserskibe beregnet til tjeneste i kystnære områder.
Monitor Monitor Monitor Monitor	1.000 - 4.500	7,0 - 9,0	2 - 4 styk	28 cm glat - 38 cm glat	100 - 150 mm smedejern	Planerne viser USS Monitor, der lagde navn til skibstypen.
Kasematskib Central battery ship Batterie centrale Kasemattenschiff	1.000 - 2.000	5,0 - 10,5	4 - 10 styk	68 pdr glat - 17,8 cm RiFK	102 - 114 mm smedejern	Det første lille kasematskib var konføderationens CSS Virginia, der havde en mere simpel konstruktion end de søgående udgaver.
Tårnskib Turret ship Cuirassé a tourelles Turmschiff	1.300 - 5.100	8,0 - 11,0	2 - 5 styk	60 pdr glat - 21,5 cm RiFK	114 - 140 mm smedejern	Panserskibe med kanontårne. Tegningerne viser det danske Rolf Krake.
Brystværnsmonitor Breastwork monitor Monitor (créneaux) Monitor (Brustwehr)	2.000 - 3.600	10,0 - 11,0	6 - 20 styk	24 pdr glat - 19,4 cm RiBK	110 - 150 mm smedejern	Mindre udgaver af panserfregatterne. De østrigske blev officielt kaldt "panserfregatter af 3. klasse". Små kasematskibe blev også omtalt som panserkorvetter.

Kilder

Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X

Noter

^ Ratingsystemet blev modificeret i 1856. Før den tid var der 4 ratings for linjeskibe; mens fregatterne var 5. og 6. rate. Inddelingen fra 1856 tog også hensyn til, hvor stor besætning skibene havde, men den var alligevel ikke holdbar.
^ Parkes, s. 230-231.

[1] Ratingsystemet blev modificeret i 1856. Før den tid var der 4 ratings for linjeskibe; mens fregatterne var 5. og 6. rate. Inddelingen fra 1856 tog også hensyn til, hvor stor besætning skibene havde, men den var alligevel ikke holdbar.

[2] Parkes, s. 230-231.

[1]

[2]