Spring til indhold

Bruger:Rsteen/Kladde2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lion
Løven
Löwe
Løven
Karriere
Land1834: Storbritannien Storbritannien
1835: Danmark Danmark
1848: Tyskland Slesvig-Holstenske Marine
1852:: Danmark Danmark
1853:: Danmark Danmark
NavnLion
Løven
Löwe
Løven
TypeHjuldamper
Historie
Ejere1835: W. B. Brownlow, W. H. Pearson, Hull.
1835: Dampskibsfarten mellem de danske Øer og Hertugdømmerne, A/S København.
1837: Schweffel & Sohn, Kiel.
Hjemhavn1835: Hull.
1835: København.
1837:Kiel.
VærftEdward Gibson, Hull
Pris36.000 RDL, inklusive indretning.
Søsat1834-09-06.
Navneskift1835: Løven.
RuteKorsør-Kiel (1835-1848)
Karrebæksminde-Kiel (1835-1836)
København-Stettin (1844).
København-Flensborg (1845).
Ud af tjeneste1845
SkæbneForlist i Grønsund, 1845-10-04.
Tekniske data
Deplacement97 NRT
Længde90,17 ft (27,48 m)
Bredde19,5 ft (5,9 m)
Dybgang9,5 ft (2,9 m)
FremdriftTo dampmaskiner på i alt 60 nHK.

Løven var en hjuldamper, bygget i England og købt af et aktieselskab i København til sejlads mellem Kiel og Vestsjælland. Gjorde i årene 1848-50 tjeneste i den Slesvig-Holstenske flådeafdeling som Löwe. Blev leveret tilbage til Danmark i 1852 og var sidst anvendt på en rute mellem København og Bornholm. Ophugget i 1858.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

I midten af 1830'erne var dampskibet Frederik den Sjette enerådende på ruten fra København til Hamborg og videre sydpå, med fast rutesejlads til Kiel og gode befordringsmuligheder derfra. Eneretten var et kongeligt privilegium, men den gjaldt kun fra København, så der blev spekuleret i, om der ville være tilstrækkeligt kundegrundlag for en rute fra Vestsjælland til Kiel, med anløb af Fyn undervejs. Idegrundlaget blev præsenteret af journalisten Johannes Hage i en lang artikel i dagbladet Kiøbenhavnsposten, trykt den 13. og 14. april 1835. Hage fremlagde ideen om en rute enten mellem Karrebæksminde og Kiel eller mellem Korsør og Kiel. For Karrebæksminde talte, at havnen blev tidligere isfri og at afstanden til København var lidt kortere, mens det trak ned, at der intet gæstgiveri var, og blot en dagvogn til Næstved, men ingen gennemgående diligence. I modsætning hertil havde Korsør både diligence og gæstgiveri. Hage skitserede flere ruteføringer med anløb undervejs af Fyn og øerne, og havde også forslag til afgangsdage og sejltider. Med hensyn til omkostningerne havde Hage en kaptajn Horn som hjemmelsmand. Horn havde meddelt, at der var bygget for mange dampskibe i Storbritannien og at købere derfor kunne gøre gode handler. Horn havde givet et eksempel på et fuldt udrustet dampskib, to et halvt år gammelt, med 60 hestekræfter, solgt for 3.000 guineas, svarende til omkring 30.000 rigsdaler.[1][2]

Ideen fængede, og der blev dannet et aktieselskab i København i 1835, "Dampskibsfarten mellem de danske Øer og Hertugdømmerne", med kontor hos den københavnske ekspeditør Jacobsen. Aktieselskabet købte den britiske hjuldamper Lion, bygget i Hull i 1834 af Edward Gibson. Skibet var i maj 1835 blevet købt af W. B. Brownlow og W. H. Pearson i Hull, til en planlagt rute mellem Hull og Goole. I sommeren 1835 blev det imidlertid sendt til Hamborg for at blive færdigudrustet, og aktieselskabet overtog det officielt den 15. september 1835, med det nye navn Løven.[3] Allgemeines Wochenblatt i Åbenrå, kunne i sin udgave fra 3. august 1835 (på tysk) fortælle, at skibet lå i Hamborg, og at dets fartplan allwöchenlich ville inkludere en ugentlig tur mellem Kiel og Åbenrå, med anløb af Schleimünde og Sønderborg. Sådan kom det nu ikke til at gå.[4][5]

Annonce med Løvens fartplan i Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. august 1835.

Ruter fra Sjælland til Kiel

[redigér | rediger kildetekst]

I august 1835 ankom Løven for første gang til Korsør og traditionen tro med nye ruter, blev der afholdt en række præsentationssejladser, hvor publikum kunne få lejlighed til at stifte bekendtskab med skibet. Således blev der arrangeret udflugter fra både Korsør og Karrebæksminde, foruden en "Lysttour" fra Svendborg via Faaborg til Kiel, med retursejlads den følgende dag.[6][7] Den regulære sejlads begyndte 20. august, med afgang hver torsdag morgen fra Kiel via Tårs med ankomst til Karrebæksminde om eftermiddagen. Retur samme vej lørdag morgen. Mandag morgen (klokken to (!)) var der igen afgang fra Kiel, denne gang via Faaborg, Svendborg og Rudkøbing, med ankomst til Korsør mellem klokken 17 og 19. Retur samme vej tirsdag klokken 8:30 med ankomst til Kiel efter midnat. Prisen for overfarten var ens fra Korsør og Karrebæksminde: Otte rigsdaler i "Første Kahyt", fem rigsdaler og to mark i "Anden Kahyt" og to rigsdaler og fire mark på dækket.[8][9] Den 11. oktober meddelte rederiet i annoncer, at "formedelst de kortere Dage" ville Løven ikke længere lægge til i Rudkøbing, men i stedet medtage passagerer til stranden ved godset Charlottenlund på nordspidsen af Langeland. Årets sejladser sluttede den 7. november.[10][11] Driftsresultatet for 1835 var ikke opmuntrende. Den 22. februar 1836 blev der holdt ekstraordinært møde i aktieselskabet, og her blev det oplyst, at indtægterne i 1835 havde været 3.948 RDL, mens udgifterne var på 7.654 RDL, altså et underskud på 3.706 RDL før afskrivninger og renter.[12] Bestyrelsen forsøgte at udleje skibet til postvæsenet, der skulle have Mercurius på værft, men parterne kunne ikke blive enige om prisen, så etaten lånte i stedet kutteren Helsingør hos Marinen.[13]

Annonce med Løvens fartplan i Berlingske Tidende, 23. april 1838. Bemærk, at der lægges vægt på forbindelsen mellem København og Hamborg.

Sejladsen blev genoptaget den 13. april 1836 og de to ugentlige dobbeltture gik nu fra Kiel via Faaborg og Svendborg til Korsør, og fra Kiel til Karrebæksminde via Nakskov.[14] Fra 14. juni begyndte ruten til Korsør også at anløbe Hou på Nordlangeland.[15] Fra september blev fartplanen ændret, så begge dobbeltture gik mellem Kiel og Korsør - den ene via Fyn og Langeland, og den anden via Nakskov.[16] Da sejladsen i 1837 blev indledt, den 22. marts, blev fartplanen på ny ændret. Ruten via Langeland og Fyn fortsatte, men ugens anden dobbelttur kom i stedet til at gå fra Kiel til Flensborg, med anløb af Sønderborg.[17] Forsøgene på at stabilisere driften mislykkedes tilsyneladende, for den 15. juni 1837 blev Løven sat til salg på auktion i Kiel. Køberen var handelshuset Schweffel & Sohn i Kiel.[18][19] Den nye ejer renoverede skibet, og da man annoncerede fartplanen for 1838 - med første afgang 18. april - blev det understreget, at

„ Løven ved den saa driftige Kjøbmand Schweffels anstrengelser i Kiel har undergaaet saadanne Forandringer, at det i enhver henseende vil og maa tilfredsstille enhver Reisende, der afbenytter det. Det vil fremvise en Elegance og Beqvemmelighed, som i det mindste ved Dampskibene heri Landet har været ubekjendt, og da ingen Omkostninger i nogen Henseende have været sparede, for at forstærke Maskineriet, og for at gjøre Skibet selv saa complet som muligt, gjentage vi, at det vil og maa tilfredsstille enhver Reisende.[20] “

Det fremgik også af avisomtalen, at både Korsør og Flensborg var forvundet fra sejlplanen, der nu omfattede to ugentlige dobbeltture mellem Kiel og Vordingborg, med anløb undervejs i Taars på Lolland. Den nye sejlplan var koordineret med landtransport København-Vordingborg og Hamborg-Kiel - med diligencer for passagerer på "første Plads" og åbne fjedervogne for "anden Plads" - og selskabet fremhævede, at hvis man ankom med dampskib fra Norge til København, kunne man spare 12 timers rejsetid til Hamborg, i forhold til turen med konkurrenten Frederik den Sjette.[21]



[22]


Ruter til Kiel og Lübeck

[redigér | rediger kildetekst]

Frederik den Sjette blev afleveret fra værftet den 12. juli 1830,[23] og første officielle tur var en udflugt til Helsingør den 18. juli.[24] Første afgang til Kiel var den 26. juli, og af annoncen i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger ("Adresseavisen") den 20. juli fremgik det, at det nye større skib ikke ville gå gennem Bøgestrømmen, men i stedet øst om Møn, med anløb af Møn og Falster ved færgestederne i Grønsund. Derefter videre over Gåbense på Falster og Tårs på Lolland til Kiel. Det nye skib skulle også besejle Lübeck hver uge, med første afgang den 29. juli. Rederiet havde åbenbart revurderet kahytternes kapacitet og mente nu, at der var kahytter til 74 personer på første klasse og 36 på anden klasse i forkahytten.[25][26]

Mens Frederik den Sjette havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck (Travemünde) i direkte konkurrence med Prindsesse Wilhelmine. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da Prindsesse Wilhelmines afgiftslettelser bortfaldt i 1833, blev skibet trukket ud af ruten. Frederik den Sjette havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib Malmö på en rute mellem Malmö, København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med Frederik den Sjette.[27]

Ruten til Kiel fik konkurrence fra 1835. Ganske vist havde rederiet eneret på ruten fra København, men et nyt rederi havde mod på en rute fra Karrebæksminde og indkøbte dampskibet Løven i 1835.[28] Da eneretten til København bortfaldt i 1840, kom der for alvor konkurrence. Købmand M. T. Schmidt i Kiel og konferensråd C. H. Donner i Altona gik i kompagniskab og indkøbte dampskibet Christian VIII. Det nye skib gjorde ingen stop på turen mellem København og Kiel og kom dermed hurtigere frem, og igen manglede der kundeunderlag på ruten. Frederik den Sjette blev trukket ud af sejladsen i 1843.[29]

De sidste år

[redigér | rediger kildetekst]

I 1844 var Frederik den Sjette således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det preussiske postvæsen, at Danmark (med preussisk tilskud til driften) skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og Stettin. Dette skib (Gejser) var først parat i 1845, så i 1844 gjorde Frederik den Sjette tjeneste på ruten.[30] I 1845 var hjuldamperen igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet Königinn Caroline Amalie stødt på en stor sten i farvandet mellem Omø og Agersø. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem Flensborg og København, og derfor købte Fibiger Frederik den Sjette. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, marineløjtnant Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og Frederik den Sjette blev slået til vrag og måtte opgives.[31] Begivenheden blev behørigt kommenteret i dagspressen, og Berlingske Tidende konkluderede: Der synes at hvile en uheldig Stjerne over Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Flensborg.[32]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Kiøbenhavnsposten, 13. april 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  2. ^ "Kiøbenhavnsposten, 14. april 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  3. ^ "Lion". shippingandshipbuilding.uk (engelsk). Hentet 2022-08-07.
  4. ^ "Løven". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2022-02-01.
  5. ^ "Allgemeines Wochenblatt, 3. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  6. ^ "Den Vest-Siællandske Avis, 7. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  7. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis, 9. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  8. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-02.
  9. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. september 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-03.
  10. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. oktober 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-02.
  11. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. oktober 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-03.
  12. ^ "Fædrelandet, 18. marts 1836". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  13. ^ "Kiøbenhavnsposten, 31. marts 1836". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  14. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. april 1836". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  15. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. juni 1836". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  16. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 3. september 1836". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  17. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. marts 1837". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  18. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 24. maj 1837". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  19. ^ "Aarhuus Stifts-Tidende, 19. juni 1837". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-07.
  20. ^ "Kiøbenhavnsposten, 9. april 1838". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-08.
  21. ^ "Kiøbenhavnsposten, 9. april 1838". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-08-08.
  22. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 9-10. ISBN 87-87453-05-3. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  23. ^ "Frederik 6". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2021-08-30.
  24. ^ "Københavns Adresseavis, 9. juli 1830". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.
  25. ^ "Københavns Adresseavis, 20. juli 1830". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.
  26. ^ "Årbog 1950. Småartikler" (PDF). mfs.dk. Hentet 2021-08-30.
  27. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 12. ISBN 87-87453-25-8.
  28. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 18. ISBN 87-87453-05-3. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  29. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 20-21. ISBN 87-87453-13-4. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  30. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 14-15. ISBN 87-87453-25-8.
  31. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 34. ISBN 87-87453-13-4. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  32. ^ "Berlingske Tidende, 6. oktober 1845". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


[Kategori:Skibe fra Danmark]] [Kategori:Hjuldampere]]

  • 429 og 443. Jordskælv i Rom. Colosseum beskadiget. Two Romes: Rome and Constantinople in Late Antiquity. By Lucy Grig; Gavin Kelly, side 371.

Kiøbenhavnsposten, 5. februar 1839. Det Stettinsk-Københavnske dampskibsselskab vil opløse sig selv og sælge Dronning Maria. (Der blev imidlertid indsamlet 2,000 rdl til skibet, og en auktion blev aflyst).

Kiøbenhavnsposten, 12. februar 1839. Oversigt over samlede antal ankomster til København i 1838, herunder 156 dampskibe.

Fyens Stiftstidende, 28. marts 1839. Dronning Marie er solgt til et nyt selskab ved auktion 16. marts og vil genoptage sejladsen.

Adresseavisen, 30. marts 1839. Løven genoptager to ugentlige sejladser Kiel-Vordingborg. Annonce med illustration.

Afsluttet 31-12-1839.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Rsteen/Kladde2&oldid=11449561"