Bruger:Ramloser/Gode råd til kildebehandling

Her vil jeg løbende formulere nogle råd, der tilsigter at modvirke nogle typiske fejltagelser vedrørende kildebehandling på wikipedia. Det, der karakteriserer en encyklopædi -og adskiller denne fra en afhandling- er, at koncentrere sig om fakta. Hvis det drejer sig om personer, hvad de siger, skriver og gør, men ikke, hvad de måtte have af skjulte motiver. Dette bør afspejle sig i ordvalget, fx "hun udtalte", men ikke "hun mente" og "han erkendte at have slået", men ikke "han var voldelig". Undgå at bruge superlativer om personer og deres egenskaber. Fx "en strålende begavelse" eller "en fremragende skuespiller". Dog er det i nogle tilfælde passende at angive, at de anvendte kilder hævder, at "han var en stor personlighed" og lignende udtryk, hvis det er en udbredt opfattelse af personen. Naturligvis med en præcis henvisning til disse kilder.

Udvælgelse af kildemateriale

I vores retningslinjer for kildeangivelser er der opstillet en række krav til udvælgelse af kildemateriale. Jeg vil her fremdrage de vigtigste krav og samtidig understrege, at det ikke skal afholde nogen fra at skrive på wikipedia, hvis de er usikre på, om retningslinjerne er overholdt. Alle seriøst mente bidrag er velkomne, og administratorerne og andre erfarne brugere hjælper gerne med den sidste finish.

Det er vigtigt at undersøge, om kilden er ægte og pålidelig. Hvis der er tale om genstande, bygninger malerier etc. er det første skridt at undersøge dateringen. Kan der ved hjælp af videnskabelige metoder fastlægges, hvornår genstanden er produceret eller bygningen er opført, vil dette være vigtigt for at fastslå om den er ægte, forstået som "det den udgiver sig for". Mere om dette emne kan ses i forfalskning af kunst. Dokumenter og andre skriftlige kilder kan også være forfalskede eller ved en fejltagelse forkert daterede. Skriftlige og mundtlige udsagn er naturligvis ægte, hvis der ikke er tvivl om, hvem der har skrevet eller udtalt sig på den af kilden angivne måde. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de er troværdige. Ophavspersonen har muligvis udtalt sig mod bedre vidende. I politiske debatter og efterretningssager bruges begrebet disinformation om bevidst forfalskede udsagn. Hvis der findes pålidelige kilder, som anfører, at der er tale om en løgn, bør man ikke anvende den mistænkelige kilde. I nogle tilfælde kan der være tale om en oplysning, der ofte citeres. I sådanne tilfælde kan man citere den mistænkelige kilde og i en note oplyse, at pålidelige kilder har påpeget, at der er tale om en løgn eller en fejltagelse. Et eksempel på sidstnævnte er et citat, der ofte tillægges Hermann Göring "Når jeg hører ordet kultur, afsikrer jeg min revolver" Citatet stammer imidlertid oprindeligt fra Hanns Joosts skuespil Schlagter fra 1931, hvor det dog er hanen på en revolver, der tales om.

Anvendelse af kildematerialet

Det er vigtigt, at man koncentrerer sig om de fakta, kilden indeholder. Personlige holdninger, ikke underbyggede teorier og lignende bør derimod undgås. Det er tilladt at anvende direkte citater fra kilden; men meget lange direkte citater bør undgås. Omskriv i et så neutralt sprog som muligt citatet og henvis til kilden i en note. En undtagelse er, hvis du finder, at citatet et så præcist, at du ikke selv kan formulere det tilstrækkeligt godt. Fx "(hans) bøger er et sandt overflødighedshorn af informationer, men også præget af forfatterens tendens til konstant at ville optræde som djævelens advokat og tilmed konstruere hændelsesforløb, der ved nærmere eftersyn ikke synes at være tilstrækkeligt belæg for et indtryk der forværres af hans mangel på kildehenvisninger." Det er klart, at hvis du har indtryk af, at kilden er så tendentiøs, som citatet anfører, er den ikke anvendelig som dokumentation.

Undersøg så vidt muligt, om andre pålidelige underbygger det standpunkt, som kilden bygger på. Et eksempel er måske den bedste måde, at illustrere principperne for anvendelse af kildemateriale.

Eksempel Kommunistloven

Lad os antage, at du falder over en artikel i Politiken om Kommunistloven. Indfaldsvinklen er, at efterkommere af kommunister, der blev interneret og for nogles vedkommende døde i koncentrationslejr, ønsker en officiel undskyldning fra regeringen. Hvis du graver dybere i emnet, vil du finde ud af, at der er flere opfølgende kommentarer til artiklens væsentligste påstande i følgende udgaver af Politiken. Det viser sig, at hovedemnet for denne debat er, om loven var grundlovsstridig eller der var tale om nødretstilstand. Hvis du finder, at oplysningerne er interessante og kan bruges på wikipedia, bør du undersøge, hvad der faktisk står i vores artikel om kommunistloven, Du ser nu, at den er behæftet med en skabelon: "Kilder mangler". Det har du muligheden for at rette op på. Du undersøger derfor artiklen og kommentarerne for at se, hvilke faktuelle oplysninger, disse indeholder. Derefter vurderer du, om det er brugbart. I artiklen er der en række interviews. For det første med en efterkommer af en af de kommunister, der blev interneret. Her er altså tale om en person, der har en personlig interesse i sagen og derfor ikke kan anses for uvildig. Men der er også en udtalelse fra Henrik Skov Christensen, ph.d. og dr. phil, museumschef ved Frøslevlejrens Museum og Kommandørgården på Rømø, som både er uvildig og må anses som ekspert. Der er også nogle rent faktuelle oplysninger om antal internerede, antal døde og forholdene i lejrene. Så der er mulighed for med en vis forsigtighed at uddrage upartiske fakta af artiklen.

I øvrigt nævner vores artikel om Besættelsen ikke kommunistloven. Artiklen om Danmarks historie (1901-1945) har et relativt langt afsnit om loven og baggrunden herfor. Så måske bør en revision af vores oplysninger om Kommunistloven også omfatte en flytning af og/eller opsummering af dele af dette afsnit.