Bruger:Peo/Prøveforsøgseksperiment

Isotoper af Neon (Z = 10)
Iso- top	N	Masse (u)	Relativ forekomst	Halverings-tid T½	Henfalds-type	Henfalds-energi	Henfalds-produkt
17Ne	7	{syn.}	109,2 ms	ε	14,530 MeV	17F	{{{9}}}
18Ne	8	{syn.}	1,67 s	ε	4,446 MeV	18F	{{{9}}}
19Ne	9	{syn.}	17,34 s	ε	3,238 MeV	19F	{{{9}}}
20Ne	10	90,48 %	{{{5}}}	Ne er stabil med 10 neutroner
21Ne	11	0,27 %	{{{5}}}	Ne er stabil med 11 neutroner
22Ne	12	9,25 %	{{{5}}}	Ne er stabil med 12 neutroner
23Ne	13	{syn.}	34,24 s	β-	4,376 MeV	23Na	{{{9}}}
24Ne	14	{syn.}	3,38 minutter	β-	2,470 MeV	24Na	{{{9}}}
25Ne	15	{syn.}	602 ms	β-	7,300 MeV	25Na	{{{9}}}
26Ne	16	{syn.}	230 ms	β-	7,330 MeV	26Na	{{{9}}}
27Ne	17	{syn.}	32 ms	β-	12,670 MeV	27Na	{{{9}}}
28Ne	18	{syn.}	14 ms	β-	12,310 MeV	28Na	{{{9}}}
29Ne	19	{syn.}	200 ms	β- + n	9,170	28Na	{{{9}}}
30Ne	20	{syn.}	?	β- + n	?	28Na	{{{9}}}

Neonisotoper er isotoper af grundstoffet neon; forskellige neon-atomer, der adskiller sig ved at have forskellige antal neutroner i deres atomkerner. Der findes tre stabile neonisotoper; ²⁰Ne, ²¹Ne og ²²Ne. Dertil kender man 16 radioaktive neonisotoper, hvoraf ²⁴Ne og ²³Ne har de længste halveringstider; henholdsvis 3,38 minutter og 34,24 sekunder.

²¹Ne og ²²Ne er nukleogene, dvs. de dannes ved atomkerneprocesser, primært neutronemission og alfahenfald af magnesiumisotoperne ²⁴Mg og ²⁵Mg. Analyser af isotopsammensætningen i overfladeklippematerialer har påvist, at ²¹Ne også skabes, når atomkerner af magnesium, natrium, aluminium og silicium i klippematerialerne træffes og spaltes af kosmisk stråling. Ved at analysere forekomsterne af alle de tre stabile neonisotoper kan man kvantitativt "isolere" dette kosmogene neon fra neon skabt ad bl.a. nukleogen vej og måske beregne, hvor længe overfladeklipper og meteoritter har været eksponeret direkte for den kosmiske stråling.

Ligesom for xenon har man konstateret, at isotopsammensætningen af neon i vulkanske gasser har et forhøjet indhold af ²⁰Ne og ²¹Ne i forhold til ²²Ne sammenlignet med det neon, der findes i atmosfæren: Det tyder på, at den unge Jord fik et tilskud af neon fra Solen, som nu findes inde i Jordens skorpe. Fundet af tilsvarende forhøjede forekomster af ²⁰Ne i diamanter synes at understøtte denne teori yderligere.