Spring til indhold

Bruger:Pafideas/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er Pafideass brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel.

Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen.

Den autoriserede oversættelse

Det Danske Bibelselskab (DA 1992)

Ny Verden-Oversættelsen (NV 1993)

"en næsten ord-for-ord-gengivelse"

Ny Verden-Oversættelsen (NV 2017)

"nutidigt og letforståeligt sprog"

Forskelle Betydning
Kilde: www.bibelen.dk
Gud / en gud
Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 1 NV gengiver den græske teksts bestemte form "guden" (τὸν θεόν) med "Gud", og den ubestemte form "gud" (θεὸς) med "en gud". Der anføres i et tillæg eksempler fra andre bibeloversættelser som oversætter på lignende måde, og en række eksempler fra DA og andre oversættelser hvor der i andre bibeltekster sættes "en" foran ubestemte græske navneord.[1] Der henvises til en af de ældste oversættelser fra græsk, fra det 3. århundrede. Denne oversættelse til sahidisk, hvis grammatik på dette punkt ligner engelsk og dansk, oversætter med hvad der svarer til "en gud".[2]

DA skelner ikke mellem de to forskellige grammatiske former, svarende til de fleste andre bibeloversættelser.

Der er almindelig enighed om at "Ordet" er det væsen der senere blev født som Jesus på jorden, som det fremgår af vers 14-16 i samme kapitel.

Ved at ignorere den grammatiske forskel mellem de to forekomster af ordet "gud" støtter DA og de fleste andre oversættelser dogmet om treenigheden

Dette er en af de detaljer der bekræfter Jehovas Vidner i at den oprindelige bibelske tekst ikke støtter treenighedsdogmet. De bemærker også at Ordet ikke både kan 'være Gud' og 'være hos Gud'. Fodnoten i NV2017 skriver at "var en gud" alternativt kan gengives "var guddommelig". I NV1993 henviser et tillæg til andre oversættelser der bruge samme eller lignende former.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. I begyndelsen var Ordet,* og Ordet var hos Gud,* og Ordet var en gud.* Denne var i begyndelsen hos Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.* Han var i begyndelsen hos Gud.
Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 18 DA har ordene ”som selv er” med, selv om de ikke findes i de fleste ældste håndskrifter. [3] En fodnote nævner dette faktum i Bibelselskabets oversættelse fra 1948.[4]

NV gengiver ikke disse ord fordi de ikke findes i de fleste ældste græske håndskrifter, og de anses derfor for en uægte tilføjelse.[5]

DA støtter dogmet om treenigheden ved at medtage hvad der anses for en uægte tilføjelse.

Det er en af de detaljer der for Jehovas Vidner bekræfter at treenighedsdogmet er opstået i århundrederne efter de første kristne, og at nogle har forsøgt at indføre læren i den bibelske tekst.

Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. Ingen har nogen sinde set Gud; det er den enestefødte gud,* som ligger op mod Faderens bryst, der har forklaret ham. Ingen har nogensinde set Gud; det er den enestefødte gud som er ved Farens side,* der har forklaret ham.
Jehova / Jahve / Herren
Anden Mosebog, kapitel 3, vers 15 DA gengiver næsten altid de hebraiske teksts JHWH med ”Herren”, men bruger ”Jahve” 13 steder som i disse to eksempler.[6] Bibelselskabets oversættelse fra 1931 fremhæver "HERREN" med kapitæler de næsten 7000 gange navnet forekommer på hebraisk.[7]

NV gengiver navnet JHWH med ”Jehova” de knap 7000 gange det forekommer i de hebraiske tekster.[8] Der benyttes "Jehova" frem for "Jahve" da det betragtes som den mest kendte gengivelse af navnet,[9] idet det har været brugt på bygninger[10] og i litteratur og musik[11] i Europa i århundreder.

NV bruger også ”Jehova” i oversættelsen af den græske tekst i NT. Det sker hvor der citeres fra et sted i det hebraiske GT hvor JHWH forekommer i den udgave af den græske oversættelse, Septuaginta, som skribenten menes at citere fra, eller hvor andre vidnesbyrd taler for at det har stået der.[12] Der henvises til andre oversættelser på 120 sprog der benytter en form af "Jehova" i NT.[13][14]

Eksemplet fra Lukasevangeliet i NT er en udtalelse af Jesus, hvor han citerer fra Salmernes Bog i GT, kapitel 110, vers 1.

"Oversættere der af hensyn til jødisk tradition fjerner navnet, overser en væsentlig detalje. Det er sandt at nogle jødiske skriftlærde ikke ville udtale navnet, men de fjernede det ikke fra deres afskrifter af Bibelen. ... Hvorfor har disse oversættere følt at de havde lov til at udskifte eller fjerne Guds navn fra Bibelen, når de erkender at det står i bibelteksten tusinder af gange? Hvem tror de har givet dem bemyndigelse til at foretage en sådan ændring?" (sgd 1)

"De der siger at man ikke skal bruge Guds navn fordi man ikke ved præcis hvordan det skal udtales, bruger ikke desto mindre frit navnet Jesus. Men Jesu disciple i det første århundrede udtalte hans navn på en helt anden måde end de fleste kristne gør i dag. ... Under inspiration blev den græske oversættelse af hans navn brugt i Bibelen, hvilket viser at de kristne i det første århundrede fornuftigt nok brugte den form af navnet der var almindelig på deres sprog. Svarende hertil mener komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen at der er fornuft i at bruge formen „Jehova“, også selvom det ikke er præcis sådan man udtalte Guds navn på oldhebraisk. ... Der er dog ingen grund til at være dogmatisk. Vi ved simpelt hen ikke hvordan Guds tjenere i oldtiden udtalte navnet på hebraisk. ... Det vi ved, er at Gud gentagne gange brugte sit navn når han kommunikerede med sit folk, at de brugte dette navn når de henvendte sig til ham, og at de frit brugte det når de talte med andre." (sgd 1)

"I modsætning hertil ærer og ophøjer Ny Verden-oversættelsen den højeste Guds navn, idet navnet her er genindsat alle de steder i teksten hvor det hører hjemme. Navnet forekommer 6973 gange i De Hebraiske Skrifter og 237 gange i De Græske Skrifter, hvilket vil sige i alt 7210 steder. Med hensyn til navnets udtale foretrækker de fleste hebraiskkyndige formen Jahve (på engelsk Yahweh), men det har endnu ikke været muligt at fastslå den korrekte udtale med sikkerhed. Det er derfor stadig den latiniserede form Jehova (på engelsk Jehovah) der benyttes, eftersom den har været i brug i århundreder og fortsat må betragtes som den mest almindelige gengivelse af tetragrammet"

Gud sagde videre til Moses: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt." Derpå sagde Gud yderligere til Moses: "Sådan skal du sige til Israels sønner: 'Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.' Dette er mit navn for altid,* og det vil jeg huskes ved* fra generation til generation." Gud sagde igen til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.’ Det er mit navn for evigt, og ved det navn skal jeg huskes fra generation til generation."

(GAMMEL TABEL:)

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Jesus — gudlignende; guddommelig - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 6A
  2. ^ Var Ordet „Gud“ eller „en gud“? - Vagttårnet 1/11 2008, side 24
  3. ^ The Expositor’s Greek Testament: "The MS. [manuscript] authority favours the reading θεος [god]; while the versions and the [Church] Fathers weigh rather in the opposite scale." ("Håndskrifternes autoritet taler til fordel for læsemåden gud; derimod lægger de gamle oversættelser og kirkefædrene snarere deres lod i den modsatte vægtskål.")
  4. ^ Johannesevangeliet 1,18; fodnoten til "som selv er Gud" siger "mange håndskrifter læser: 'den enbårne Søn, som er i Faderens favn'" - Det Nye Testamente, Det Danske Bibelselskab, 1948
  5. ^ Vagttårnet 1/12 1984 side 28
  6. ^ Jahve 13 steder i Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992
  7. ^ 2. Mosebog kapitel 3 - Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1931
  8. ^ Guds navn i De Hebraiske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1A
  9. ^ Fordele ved "Ny Verden-oversættelsen" - Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig, side 327
  10. ^ Gudsnavnet i Danmark
  11. ^ Navnet "Jehova" benyttes i Händels og Bachs værker, og i operaer fx Giuseppe Verdis "Nabucco", Gioacchino Rossinis "Mosé", Charles-Camille Saint-Saëns "Samson et Dalila". N.F.S. Grundtvig, 1836, salme 3 i Den Danske Salmebog fra 2003: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!"
  12. ^ Guds navn i De Kristne Græske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1D
  13. ^ The Divine Name in the Christian Greek Scriptures - New World Translation, 2013 revision, side 1736
  14. ^ Bør navnet Jehova stå i Det Nye Testamente? - Vagttårnet 1/8-2008, side 18
  15. ^ Jesus — gudlignende; guddommelig - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 6A
  16. ^ Var Ordet „Gud“ eller „en gud“? - Vagttårnet 1/11 2008, side 24
  17. ^ The Expositor’s Greek Testament: "The MS. [manuscript] authority favours the reading θεος [god]; while the versions and the [Church] Fathers weigh rather in the opposite scale." ("Håndskrifternes autoritet taler til fordel for læsemåden gud; derimod lægger de gamle oversættelser og kirkefædrene snarere deres lod i den modsatte vægtskål.")
  18. ^ Johannesevangeliet 1,18; fodnoten til "som selv er Gud" siger "mange håndskrifter læser: 'den enbårne Søn, som er i Faderens favn'" - Det Nye Testamente, Det Danske Bibelselskab, 1948
  19. ^ Vagttårnet 1/12 1984 side 28
  20. ^ Jahve 13 steder i Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992
  21. ^ 2. Mosebog kapitel 3 - Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1931
  22. ^ Guds navn i De Hebraiske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1A
  23. ^ Fordele ved "Ny Verden-oversættelsen" - Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig, side 327
  24. ^ Gudsnavnet i Danmark
  25. ^ Navnet "Jehova" benyttes i Händels og Bachs værker, og i operaer fx Giuseppe Verdis "Nabucco", Gioacchino Rossinis "Mosé", Charles-Camille Saint-Saëns "Samson et Dalila". N.F.S. Grundtvig, 1836, salme 3 i Den Danske Salmebog fra 2003: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!"
  26. ^ Guds navn i De Kristne Græske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1D
  27. ^ The Divine Name in the Christian Greek Scriptures - New World Translation, 2013 revision, side 1736
  28. ^ Bør navnet Jehova stå i Det Nye Testamente? - Vagttårnet 1/8-2008, side 18
  29. ^ "Sjæl" — En levende skabning, et menneske eller et dyr; liv som en fornuftbegavet skabning; andre betydninger - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4A
  30. ^ Marterpæl - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 5C
  31. ^ "Sheol", "Hades" — Menneskehedens fælles grav; stedet hvor de døde er - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4B
  32. ^ "Gehenna" — Symbol på fuldstændig tilintetgørelse - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4C
  33. ^ Lysgiver - Indsigt i den Hellige Skrift (ISBN 87-89947-31-2)
  34. ^ a b Den hebraiske verbalform der angiver fortsat eller fremadskridende handling - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 3C
  35. ^ fodnote til "begå en synd" i 1. Johannes 2:1 - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave
  36. ^ Aorist - Indsigt i den Hellige Skrift (ISBN 87-89947-31-2)
  37. ^ fodnote til "i dag" i Lukas 23:43 - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave
  38. ^ Lovede Jesus forbryderen at han skulle komme i himmelen? - Vagttårnet 1/3 2013
  39. ^ Hvor er det paradis Bibelen taler om? - Vagttårnet 1/12 2010:
  40. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet NVind