Bruger:Pafideas/sandkasse

Dette er Pafideass brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel. Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen.

(NY TABEL:)

Den autoriserede oversættelse Det Danske Bibelselskab (DA 1992)	Ny Verden-Oversættelsen (NV 1993) "en næsten ord-for-ord-gengivelse"	Ny Verden-Oversættelsen (NV 2017) "nutidigt og letforståeligt sprog"	Forskelle	Betydning
Kilde: www.bibelen.dk
Gud / en gud
Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 1			NV gengiver den græske teksts bestemte form "guden" (τὸν θεόν) med "Gud", og den ubestemte form "gud" (θεὸς) med "en gud". Der anføres i et tillæg eksempler fra andre bibeloversættelser som oversætter på lignende måde, og en række eksempler fra DA og andre oversættelser hvor der i andre bibeltekster sættes "en" foran ubestemte græske navneord. Der henvises til en af de ældste oversættelser fra græsk, fra det 3. århundrede. Denne oversættelse til sahidisk, hvis grammatik på dette punkt ligner engelsk og dansk, oversætter med hvad der svarer til "en gud". DA skelner ikke mellem de to forskellige grammatiske former, svarende til de fleste andre bibeloversættelser.	Der er almindelig enighed om at "Ordet" er det væsen der senere blev født som Jesus på jorden, som det fremgår af vers 14-16 i samme kapitel. Ved at ignorere den grammatiske forskel mellem de to forekomster af ordet "gud" støtter DA og de fleste andre oversættelser dogmet om treenigheden Dette er en af de detaljer der bekræfter Jehovas Vidner i at den oprindelige bibelske tekst ikke støtter treenighedsdogmet. De bemærker også at Ordet ikke både kan 'være Gud' og 'være hos Gud'. Fodnoten i NV2017 skriver at "var en gud" alternativt kan gengives "var guddommelig". I NV1993 henviser et tillæg til andre oversættelser der bruge samme eller lignende former.
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.	I begyndelsen var Ordet,* og Ordet var hos Gud,* og Ordet var en gud.* Denne var i begyndelsen hos Gud.	I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.* Han var i begyndelsen hos Gud.
Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 18			DA har ordene ”som selv er” med, selv om de ikke findes i de fleste ældste håndskrifter. En fodnote nævner dette faktum i Bibelselskabets oversættelse fra 1948. NV gengiver ikke disse ord fordi de ikke findes i de fleste ældste græske håndskrifter, og de anses derfor for en uægte tilføjelse.	DA støtter dogmet om treenigheden ved at medtage hvad der anses for en uægte tilføjelse. Det er en af de detaljer der for Jehovas Vidner bekræfter at treenighedsdogmet er opstået i århundrederne efter de første kristne, og at nogle har forsøgt at indføre læren i den bibelske tekst.
Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.	Ingen har nogen sinde set Gud; det er den enestefødte gud,* som ligger op mod Faderens bryst, der har forklaret ham.	Ingen har nogensinde set Gud; det er den enestefødte gud som er ved Farens side,* der har forklaret ham.
Jehova / Jahve / Herren
Anden Mosebog, kapitel 3, vers 15			DA gengiver næsten altid de hebraiske teksts JHWH med ”Herren”, men bruger ”Jahve” 13 steder som i disse to eksempler. Bibelselskabets oversættelse fra 1931 fremhæver "HERREN" med kapitæler de næsten 7000 gange navnet forekommer på hebraisk. NV gengiver navnet JHWH med ”Jehova” de knap 7000 gange det forekommer i de hebraiske tekster. Der benyttes "Jehova" frem for "Jahve" da det betragtes som den mest kendte gengivelse af navnet, idet det har været brugt på bygninger og i litteratur og musik i Europa i århundreder. NV bruger også ”Jehova” i oversættelsen af den græske tekst i NT. Det sker hvor der citeres fra et sted i det hebraiske GT hvor JHWH forekommer i den udgave af den græske oversættelse, Septuaginta, som skribenten menes at citere fra, eller hvor andre vidnesbyrd taler for at det har stået der. Der henvises til andre oversættelser på 120 sprog der benytter en form af "Jehova" i NT. Eksemplet fra Lukasevangeliet i NT er en udtalelse af Jesus, hvor han citerer fra Salmernes Bog i GT, kapitel 110, vers 1.	"Oversættere der af hensyn til jødisk tradition fjerner navnet, overser en væsentlig detalje. Det er sandt at nogle jødiske skriftlærde ikke ville udtale navnet, men de fjernede det ikke fra deres afskrifter af Bibelen. ... Hvorfor har disse oversættere følt at de havde lov til at udskifte eller fjerne Guds navn fra Bibelen, når de erkender at det står i bibelteksten tusinder af gange? Hvem tror de har givet dem bemyndigelse til at foretage en sådan ændring?" (sgd 1) "De der siger at man ikke skal bruge Guds navn fordi man ikke ved præcis hvordan det skal udtales, bruger ikke desto mindre frit navnet Jesus. Men Jesu disciple i det første århundrede udtalte hans navn på en helt anden måde end de fleste kristne gør i dag. ... Under inspiration blev den græske oversættelse af hans navn brugt i Bibelen, hvilket viser at de kristne i det første århundrede fornuftigt nok brugte den form af navnet der var almindelig på deres sprog. Svarende hertil mener komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen at der er fornuft i at bruge formen „Jehova“, også selvom det ikke er præcis sådan man udtalte Guds navn på oldhebraisk. ... Der er dog ingen grund til at være dogmatisk. Vi ved simpelt hen ikke hvordan Guds tjenere i oldtiden udtalte navnet på hebraisk. ... Det vi ved, er at Gud gentagne gange brugte sit navn når han kommunikerede med sit folk, at de brugte dette navn når de henvendte sig til ham, og at de frit brugte det når de talte med andre." (sgd 1) "I modsætning hertil ærer og ophøjer Ny Verden-oversættelsen den højeste Guds navn, idet navnet her er genindsat alle de steder i teksten hvor det hører hjemme. Navnet forekommer 6973 gange i De Hebraiske Skrifter og 237 gange i De Græske Skrifter, hvilket vil sige i alt 7210 steder. Med hensyn til navnets udtale foretrækker de fleste hebraiskkyndige formen Jahve (på engelsk Yahweh), men det har endnu ikke været muligt at fastslå den korrekte udtale med sikkerhed. Det er derfor stadig den latiniserede form Jehova (på engelsk Jehovah) der benyttes, eftersom den har været i brug i århundreder og fortsat må betragtes som den mest almindelige gengivelse af tetragrammet"
Gud sagde videre til Moses: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt."	Derpå sagde Gud yderligere til Moses: "Sådan skal du sige til Israels sønner: 'Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.' Dette er mit navn for altid,* og det vil jeg huskes ved* fra generation til generation."	Gud sagde igen til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.’ Det er mit navn for evigt, og ved det navn skal jeg huskes fra generation til generation."

(GAMMEL TABEL:)

Klik på "vis" herunder: Se eksempler på forskelle mellem de to oversættelser.

Bibelselskabets oversættelse 1992 (DA)	Ny Verden-Oversættelsen 1993 (NV)	Beskrivelse af forskelle
Kilde: www.bibelen.dk	Kilde: www.jw.org; og wol.jw.org med fodnoter (*)
Gud / en gud
Johannesevangelitet, kapitel 1, vers 1		NV gengiver den græske teksts bestemte form "guden" (τὸν θεόν) med "Gud", og den ubestemte form "gud" (θεὸς) med "en gud". Der anføres i et tillæg eksempler fra andre bibeloversættelser på forskellige sprog som oversætter på lignende måde, og en række eksempler fra DA og andre oversættelser hvor der i andre bibeltekster sættes "en" foran ubestemte græske navneord. Der henvises til en af de ældste oversættelser fra græsk, fra det 3. århundrede. Denne oversættelse til sahidisk oversætter med "en gud". DA skelner ikke mellem de to forskellige grammatiske former, svarende til de fleste andre bibeloversættelser.
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.	I begyndelsen var Ordet,* og Ordet var hos Gud,* og Ordet var en gud.* Denne var i begyndelsen hos Gud.
Johannesevangelitet, kapitel 1, vers 18		DA har ordene ”som selv er” med, selv om de ikke findes i de fleste ældste håndskrifter. En fodnote omtaler dette i Bibelselskabets oversættelse fra 1948. NV gengiver ikke disse ord fordi de ikke findes i de fleste ældste græske håndskrifter, og de anses derfor for en uægte tilføjelse.
Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.	Ingen har nogen sinde set Gud; det er den enestefødte gud,* som ligger op mod Faderens bryst, der har forklaret ham.
Herren / Jahve / Jehova
Anden Mosebog, kapitel 3, vers 15		DA gengiver næsten altid de hebraiske teksts JHWH med ”Herren”, men bruger ”Jahve” 13 steder som i disse to eksempler. Bibelselskabets oversættelse fra 1931 skriver "HERREN" med kapitæler hvor navnet forekommer på hebraisk. NV gengiver navnet JHWH med ”Jehova” de knap 7000 gange det forekommer i den hebraiske originaltekst. Der benyttes "Jehova" frem for "Jahve" da det betragtes som den mest kendte gengivelse af navnet, idet det har været brugt på bygninger og i litteratur og musik i Europa i århundreder. NV bruger også ”Jehova” i oversættelsen af den græske tekst i NT. Det sker hvor der citeres fra et sted i det hebraiske GT hvor JHWH forekommer i den udgave af den græske oversættelse, Septuaginta, som skribenten menes at citere fra, eller hvor andre vidnesbyrd taler for at det har stået der. Der henvises til andre oversættelser på 120 sprog der benytter en form af "Jehova" i NT. I eksemplet fra Lukasevangeliet er det en udtalelse af Jesus, der citerer fra Salmernes Bog, kapitel 110, vers 1.
Gud sagde videre til Moses: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt."	Derpå sagde Gud yderligere til Moses: "Sådan skal du sige til Israels sønner: 'Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.' Dette er mit navn for altid,* og det vil jeg huskes ved* fra generation til generation."
Jeremias Bog, kapitel 33, vers 2
Dette siger Herren, han som skabte jorden, Herren som formede og grundfæstede den, hans navn er Jahve:	Således har Jehova, som har frembragt jorden,* sagt, Jehova, som har dannet den for at grundfæste den, Jehova er hans navn:
Lukasevangeliet, kapitel 20, vers 42-43
David siger jo selv i Salmernes Bog: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!	For David selv siger i Salmernes Bog: 'Jehova* sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder."'
Sjæl / liv / væsen
Ezekiels Bog, kapitel 18, vers 4		DA oversætter det hebraiske ord næ′fæsj (græsk psychē′) med forskellige ord, som her liv og væsen. Nogle steder udelades det, som i den sidste sætning vist her fra Ezekiels Bog. Andre steder bruges ordet ”sjæl” selv om det ikke specifikt forekommer i den hebraiske tekst, som her i Josvabogen. NV oversætter med ”sjæl” alle gange hvor næ′fæsj (græsk psychē′) forekommer i originalteksten.
Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!	Se, alle sjælene* tilhører mig. Såvel faderens sjæl som sønnens sjæl — de tilhører mig. Den sjæl der synder, den skal dø.*
Første Mosebog, kapitel 2, vers 7
Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.	Så dannede Jehova Gud mennesket af støv* fra jorden og blæste livsånde* ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.
Josvabogen, kapitel 10, vers 40
Der var ingen, der overlevede; hver levende sjæl lagde han band på, sådan som Herren, Israels Gud, havde befalet.	Han lod ingen overlevende blive tilbage, og alt hvad der trækker vejret* viede han til udslettelse, sådan som Jehova, Israels Gud, havde påbudt.
Kors / pæl / bjælke
Apostlenes Gerninger, kapitel 5, vers 30		DA oversætter det græske ord stauros′ med ”kors” og ”korsfæste”. Det græske ord xy’lon oversættes med ”et træ”, og det tilsvarende hebræiske ord med ”bjælke”. NV oversætter stauros′ med ”marterpæl”, ”pælfæste” og oversætter xy’lon med ”en pæl” eller ”bjælke”. I et tillæg konkluderer oversætterne bl.a.: "Der er med andre ord ingen beviser for at Jesus Kristus blev henrettet på en pæl med tværstykke. Vi ønsker ikke at lægge noget til Guds skrevne ord ved at indføje det hedenske korsbegreb i de inspirerede skrifter, men gengiver stauros′ og xy′lon i overensstemmelse med grundbetydningen af disse ord."
Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ.	Vore forfædres Gud har oprejst Jesus, som I slog ihjel ved at hænge ham på en pæl.
Markusevangeliet, kapitel 8, vers 34
Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.	Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl* op og følge mig til stadighed.
Matthæusevangeliet, kapitel 26, vers 2
I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.	I ved at om to dage er det påske, og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.
Ezras Bog, kapitel 6, vers 11
Jeg udsteder også en befaling om, at enhver, der overtræder denne bestemmelse, som straf skal have en bjælke revet ud af sit hus; på den skal han hænges op og nagles fast, og hans hus skal lægges i grus.	Og af mig er der udstedt en befaling om at enhver som overtræder dette dekret,* skal have en bjælke revet ud af sit hus og pælfæstes på den,* og hans hus skal på grund af dette gøres til et offentligt nødtørftssted.
Dødsriget / Helvede / Hades / Sheol / Gehenna
Johannes’ Åbenbaring, kapitel 1, vers 18		DA oversætter det græske Hades (hai′dēs) og det hebraiske Sheol (sje’ōl′) med ”dødsriget.” Det græske Gehenna (ge′enna) oversættes med ”Helvede”. NV lader ordene stå uoversat, og beskriver betydningen i to tillæg. Hades og Sheol beskrives som jorden der som en fællesgrav optager hele menneskehedens døde i sig. Det nævnes at ordene ikke indeholder nogen tanke om eller hentydning til hverken nydelse eller pine. NV's tillæg beskriver Gehen’na, ”Hinnoms Dal”, som en losseplads uden for Jerusalem hvor man brændte affald og lig af henrettede forbrydere, og som blev omtalt af Jesus som et symbol på evig udslettelse.
Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.	jeg var død, men se! jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Ha′des’* nøgler.
Prædikerens Bog, kapitel 9, vers 5 - 10
For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! ... i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.	De levende ved nemlig* at de skal dø, men de døde* ved slet ingenting ... for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i She′ol* hvor du går hen.
Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 29
for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.	Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme havner i Gehen′na.
Andre eksempler på grammatiske forskelle
Første Mosebog, kapitel 1, vers 3 og 14-15		Vers 3 er første skabelsesdag, men vers 14 er fjerde skabelsesdag. NV skelner her mellem to forskellige hebraiske ord, ōr som betyder lys, og ma’ōr′ som betyder en lysgiver eller lyskilde. DA oversætter begge ord med ”lys”.
V.3: Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. V.14: Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!"	V.3: Da sagde* Gud: "Lad der blive lys." Så blev der lys. V.14: Og Gud sagde videre: "Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten; og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år. Og de skal tjene som lysgivere på den udstrakte himmel til at lyse på jorden."
Første Mosebog, kapitel 2, vers 2-3		NV angiver i fodnoten at det hebraiske verbum der er oversat med "gav han sig til at hvile" står i imperfektum og derfor angiver en ufuldstændig, fortsat eller fremadskridende handling. DA oversætter verberne som datid.
På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.	Og da Gud på den syvende dag var færdig med sit værk som han havde frembragt, gav han sig på den syvende dag til at hvile* fra hele sit værk som han havde frembragt. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den,* for på den hviler* Gud fra hele sit værk som han har skabt i den hensigt at frembringe [det].*
Matthæusevangeliet, kapitel 7, vers 7		NV udtrykker med "bliv ved med" at verberne her grammatisk er imperfektum der viser at handlingen er vedvarende. Den samme verbalform bruges til at udtrykke at man ophører med en handlemåde man ellers har fulgt, her oversat "hold op med". DA oversætter verberne i bydemåde.
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.	Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.
Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 19
Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.	Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.
Første Johannesbrev, kapitel 2, vers 1		NV angiver i fodnoten at der her i originalteksten bruges en verbalform, aorist, som bruges om enkeltstående handlinger, i modsætning til at ’øve synd’. DA bruger det generelle udtryk, ”synde”.
Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige	Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd.* Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper* hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.
Tilføjede eller manglende ord, tegnsætning
Apostlenes Gerninger, kapitel 11, vers 26		DA udelader som mange andre oversættelser ”guddommeligt”. NV har ordet med, som fx også Young’s Literal Translation har (”devinely”).
Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.	Og det var i Antio′chia at disciplene ved guddommeligt forsyn for første gang blev kaldt* kristne.*
Lukasevangeliet, kapitel 23, vers 43		NV henviser i fodnoten til at den græske tekst på grund af datidens manglende tegnsætning kan forstås på begge måder. Der citeres en syrisk oversættelse fra det 5. årh. der siger "Amen, jeg siger dig i dag at du skal være med mig i Edens Have.", og til sammenhængen: bl.a. at Jesus på forhånd sagde at han først ville oprejses på tredjedagen.
Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis."	Og han sagde til ham: "I sandhed, jeg siger dig i dag:* Du skal være med mig i Paradiset."*
Jeremias Bog, kapitel 33, vers 2		NV bruger kantede parenteser for at synliggøre ord som ikke forekommer i originalteksten, men som er en fortolkning der er tilføjet af oversætterne for forståelsens skyld. DA har ikke markering af tilføjede ord.
Dette siger Herren, han som skabte jorden, Herren som formede og grundfæstede den, hans navn er Jahve	Således har Jehova, som har frembragt [jorden],* sagt, Jehova, som har dannet den for at grundfæste den, Jehova er hans navn
Lukasevangeliet, kapitel 11, vers 41-42
Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud.	Dog, giv det der er indeni som barmhjertighedsgaver, og se, alt [andet] ved jer er rent.* Men ve jer, I farisæere, for I giver tiende af jeres mynte og rude og af enhver [anden] urt, men ret og kærlighed til Gud* forbigår I!
Kolossenserbrevet, kapitel 1, vers 15-16
Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden	Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er alt [andet]* blevet skabt i himlene og på jorden