Bruger:NisJørgensen/sandkasse/Kategoripolitik
Kategoripolitik
[redigér | rediger kildetekst]Dette er en reflektion afledt af Wikipedia:Sletningsforslag/248_selv-refererende_kategorier. Grundlæggende har det været frustrerende at opleve, at en enkelt bruger har kunnet masseoprette kategorier uden videre sammenhæng med det øvrige kategoritræ, efterfulgt af månedlange diskussioner af, hvorvidt ændringerne kan rulles tilbge igen. Dette vel og mærke uden at en eneste person har argumenteret for at beholde kategorierne som helhed, endsige for at disse kategorier samlet set beriger dawiki. Situationen er altså at vi har et ændringsforslag, som alle er enige om ville give en bedre situation end den nuværende, men som der ikke kan konluderes en konsensus på, fordi der ikke er konsensus om hver eneste enkeltkategori, eller om fremgangsmåden. Dvs at grundmodellen Ret - Rul tilbage - Diskuter bliver til Ret - Diskuter - Diskuter.
Min "løsning" på denne frustration er følgende udkast til "retningslinje" - her i nummereret punktform:
- Kategoritræet, og undertræer til kategoritræet, udgør konceptuelt enheder på linje med "artikler", der beskriver hvordan vi i dawiki er blevet enige om at kategorisere artiklerne.
- Tilføjelse, sletning og omdøbning af kategorier bør derfor behandles på linje med ændringer i en eksisterende artikel - og ikke på linje med oprettelse, sletning og omdøbning af artikler. Der bør argumenteres for dem i forhold til sammenhængen i det samlede kategoritræ, ikke i forhold til om der er artikler der passer i kategorierne.
- En ændring i kategoritræet bør således også kunne omgøres af en dristig bruger, der er uenig i den, uden at der partout skal laves sletnings- og/eller flytningsforslag og findes konsensus om disse først.
- Da sletning kræver administratorrettigheder, er det i praksis ikke muligt for almindelige brugere at omgøre andre brugeres oprettelse af kategorier.