Bruger:Modest
Morten Skovgaard Danielsen ( 15/1 - 1967, Odense ).
Dansk komponist. Studier hos Ib Nørholm og Ivar Frounberg. Diplom i komposition fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium 1996-97. Har siden modtaget en lang række legater og stipendier, heriblandt Statens Tre-årige Arbejds Legat 1999. 2001 hædret med Haakon Børresens Mindelegat.
Værkerne ( ialt ca. 120 ) spænder genremæssigt fra strengt disciplinerede nyklassiske kompositioner ( Distances, 1991 / Formation, 1995 / ZERO-nine , 1997-98 ), over en mærkbar indflydelse fra punk og rock ( D-Tox, 1999 / TripInVainWithStarsButSUGARfeelsOkay, 2000 ) til arbejder eller hele musikforestillinger af bevidst kontrovercielt tilsnit ( Shotgun Diary, 2002 / operaen Absense, 2003 ).
Musikken er primært holdt i kammermusikals regi og næsten altid med anvendelse af elektronik, ligesom titlens anatomi og den sceniske tilrettelæggelse inddrages som aktive parametre i den musikalske konstruktion. På CD-udgivelserne Roadmovie Accessories ( 2001 ), Shotgun Diary ( 2002 ), The Kurt Cobain Songs ( 2002 ) og Sleep My Darling Junkie, sleep ( 2006 ), søger Morten Skovgaard Danielsen et alternativ til den traditionelle værkinddeling og de enkelte tracks redigeres, på trods af karakterforskellighed i instrumentation, teknik og varighed, sammen i eet eneste kontinuum.