Bruger:Metalindustrien/Vær-så-sød-som-muligt-mod-nye-skribenter
Som en "sidekampagne" til Wikipedia:Hvervekampagne er vi et par stykker som har tænkt over at vi måske kan være lidt venligere overfor dem som allerede er her. Vi får hver dag besøg af mange danskere som vil hjælpe, men ikke altid har styr på hvordan man gør. Mange af deres bidrag tilbagerulles straks og så hører man ellers ikke mere til dem. Det virker meget anti-wiki ikke at give lidt hjælp eller i det mindste en forklaring til sådanne brugere. Vi reklamerer jo netop med at vi alle er sammen om at skrive en encyklopædi og vi må gå ud fra at alle har et eller andet at bidrage med.
Jeg mener at vi bør balancere mellem på den ene side at appelere til folk med tilstrækkelig faglig kompetence og på den anden side også byde andre interesserede velkommen iblandt os. Jeg siger ikke, at vi skal hygge alt for meget om dem, blot passe på at vi ikke fremstår som kolde og afvisende når vi lydløst fjerner deres bidrag. Som et eksempel har jeg prøvet at belære 80.167.179.146 lidt om, hvordan wikificering fungerer.
På Wikipedia er vi sammen om at skrive en encyklopædi. ALLE kan bidrage med noget.
Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er alle, som er lige vant til at skrive encyklopædi-artikler. Nogle har måske kun lige hørt om Wikipedia og vil bidrage med et copyrightet albumcover, en copyvio fra Internettet, eller en anden slags bidrag som ikke tillades.
Sådanne brugere bidrager ofte i god tro og kan blive meget forvirrede hvis de pludselig ser "Gendannelse til seneste version ved Y, fjerner ændringer fra X" i historikken uden at der er givet nogen forklaring på, hvorfor bidraget ikke kunne bruges.
Derfor: Husk altid at give en begrundelse, hvis du fjerner et seriøst bidrag, som af den ene eller anden grund ikke kan bruges - helst i beskrivelsen af din fjernelse, men også gerne på brugerens (eller IP'ens) diskussionsside. Du kan evt. bruge Huske-skabelonerne.
Man bør nok prioritere nye brugere højere end IPer, da oprettelsen af en bruger jo er et tydeligt tegn på interesse og ikke blot et engangsklik. --