Bruger:Lysoverhorisonten2/Jens Aage Bjørkøe
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Jens Aage Bjørkøe
[redigér | rediger kildetekst]Dr.phil., pastor Jens Aage Bjørkøe, tidligere forstander for Kofoeds Skole (1979-2011) i København, blev født den 23. februar 1946 på Fyn som søn af en landmand. Studentereksamen fra Odense Katedralskole i 1965.[1]
Cand. theol. fra Københavns Universitet
[redigér | rediger kildetekst]Gennemførte den teologiske uddannelse på Københavns Universitet i 1965-1973, Skrev speciale i systematisk teologi om Karl Barth.
Sognepræst og korspræst ved Mariakirken: Oprettelse og ledelse af Mariatjenesten
[redigér | rediger kildetekst]1974-1979 var han sognepræst og korshærspræst ved Mariakirken i Istedgade ved Halmtorvskvarteret i København.
I denne periode stiftede og ledede han Mariatjenestenfungerede, en opsøgende samtale- og rådgivningstjeneste med lokaler i kirken. Mariatjenesten udvidede gradvist med bokollektiver, en genbrugsbutik og en varmestue for hjemløse.[2]
1979-1980 Underviste Jens Aage Bjørkøe på Københavns Universitet i faget Praktisk Teologi og Socialetik.
Oprettelse af "Suppedasen": Stoffrit suppekøkken og rådgivningstjeneste på Fristaden Christiania
[redigér | rediger kildetekst]I 1978 stod Jens Aage Bjørkøe desuden for oprettelsen af "Suppedasen", et stoffrit spisehus med tilknyttet rådgivningstjeneste, beliggende i Pusherstreet på Fristaden Christiania.[2]
Forstander for Kofoeds Skole
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1979 til 2011 var Jens Aage Bjørkøe forstander for Kofoeds Skole i København. Kofoeds Skole er et mangesidet socialt og humanitært hjælpecenter beliggende i Nyrnberggade på Amager. Skolen yder omfattende og helhedsorienteret hjælp til udsatte og sårbare mennesker med sociale vanskeligheder, herunder arbejdsløse, hjemløse, personer med misbrugsproblemer, psykiske udfordringer og indvandrere med integrationsproblemer. Skolen arbejder med empowerment som socialpædagogisk metode, "Hjælp til selvhjælp", i forbindelse med akut nødhjælp, undervisning i mange fag, arbejdstræning på værksteder og døgnophold for unge hjemløse på flere satelitinstitutioner. Skolen har omkring 4000 forskellige personer som elever om året.[3]
Under hans ledelse udvidede Kofoeds Skole sit arbejde ved Hovedskolen i Nyrnberggade 120 på Amager og etablerede sig på mange lokaliteter rundt om i Københavnsområdet. Herunder opsøgende arbejde ud fra "Kofoeds Kælder" på Kultorvet i det centrale København. Tilsvarende blev der oprettet værested med opsøgende funktion for hjemløse grønlændere på Vesterbro.
Efter årtusindskiftet blev Kofoeds Skole landsdækkende med filialer i Aalborg, Århus og Åbenrå samt en afdeling rettet mod hjemløse grønlændere i Esbjerg.
Aktiv debattør om sociale problemer, socialpolitik og metode i socialt arbejde blandt særligt sårbare og udsatte
[redigér | rediger kildetekst]Jens Aage Bjørkøe har været en markant debattør i medierne og var bl.a. en bannerfører for indførelsen af den aktive socialpolitik, som blev gennemført i dansk sociallovgivning fra slutningen af 1990’erne.[4]
Emnekredsen, hvor skolen havde en stemme, var især aktiveringspolitikken, det frivillige sociale arbejde kontra offentligt, udsatte grønlændere, behandling af stofmisbrugere, hjemløshed, tiggeriets genopdukken og ikke mindst fattigdomsdebatten. Her er et udvalg af nogle titler: ”Danskere i krise”, ”Respekten for mennesket”, ”Det kvæstede menneskes muligheder”, ”Ude på sidesporet – håb eller håbløshed?”, ”Vist er der fattige i Danmark”, ”Fattigdom – endnu engang”, ”Det fælles ansvar”, ”De svageste taber – igen”, ”Har vi pantsat vores sociale ansvar?”, ”Kritik af den herskende orden”, ”Pisk eller gulerod?”, ”Slip klienterne løs”, ”Et arbejdsmarked for de svageste,” ”Et job til de svageste”, ”Alle i arbejde?”, ”Psykisk syge i et strømlinet samfund”, ”Private hjælpeorganisationer i det moderne velfærdssamfund”, ”Hvorfor tigger han?” og ”Om tiggeri som levevej”. Kofoeds Skole blev dermed en frontløber og inspirator under omstillingen af arbejdsmetoderne i socialforvaltningerne i slutningen af 1990'erne efter princippet: "Fra passiv til aktiv".
Jens Aage Bjørkøe har også forfattet en række bøger om sociale emner. Se nedenfor.
Ved hans tiltræden som forstander i 1979 stod Kofoeds Skole overfor udfordringer som følge af flere års uafsluttede konflikter mellem ledelsen og medarbejdergrupper. I de første år af Jens Aage Bjørkøes embedsperiode måtte han igennem flere interne opgør for at genoprette skolens oprindelige principper baseret på "Hjælp til Selvhjælp", som skolens stifter, kordegn Hans Christian Kofoed, havde grundlagt skolens pædagogiske arbejde på i 1928.
Oprettelse af datterskoler i Øst- og Centraleuropa samt Armenien
[redigér | rediger kildetekst]Jens Aage Bjørkøe var internationalt engageret fra midten af 1980'erne.
Efter Berlinmurens og jerntæppets fald i 1989 blev der fra 1997 og fremad oprettet i alt 19 selvstændige datterskoler af Kofoeds Skole i ni tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, herunder Armenien: Polen 1997, Estland 1999, Litauen 2001, Armenien 2002, Tjekkiet 2002, Ukraine 2005, Rumænien 2008, Slovenien 2011 og Bulgarien 2011.[5]
Medlem af bestyrelsen for Eurodiaconia, en international organisation i Bruxelles for kristent socialt arbejde, fra 2009 til 2013.
Forskning og doktorgrad fra Warszawas Universitet
[redigér | rediger kildetekst]I 1997 erhvervede Jens Aage Bjørkøe doktorgraden fra Warszawa Universitet, hvor han ofte har forelæst siden midten af 1980'erne. Han taler polsk, og hans doktordisputats er skrevet og udgivet på polsk med titlen: "Pomoc do Samopomocy. Skola Kofoeda w Kopenhadze. Institut Sluzby Splecnej" (Hjælp til Selvhjælp) og blev udgivet på forlaget PAX samme år. Disputatsen blev i 2008 udgivet i 2. reviderede udgave på dansk med titlen: "Vejen fra Hjertet" og på engelsk i 2009 med titlen: "Starting from the Hearth".
Han blev tildelt ridderkorset af Den Polske Republiks Fortjenstorden i 2001 og udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 2009. Han blev desuden udnævnt til æresborger i Siedlce, Polen, i 1998 og modtog Alexandriaprisen i Polen i 2002. Jens Aage Bjørkøe blev optaget i Kraks Blå Bog i 1985.
Jens Aage Bjørkøe har været gift med cand.phil. Marianne Reinhold Bjørkøe siden 1967, og de har tre børn. Begge arbejdede de på Kofoeds Skole, hvor de også boede fra 2000.
Efter deres pensionering i 2012 flyttede de til Ejby i Hornsherred ved Isefjorden. Efter pensioneringen tilbringer de årligt en lang periode i Middelhavsområdet. Jens Aage Bjørkøe er nu beskæftiget med det, han kalder ”langsom tid”, ”fylden i tomheden” og ”øjeblikkets nu”, samt forfattervirksomhed.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Jens Aage Bjørkøe har udgivet flere bøger, herunder "En plads til os alle" (1991), Sammen med Marianne Bjørkøe "Sat udenfor – Nej tak! Aktivering og livskvalitet" (1996), "Pomoc do samopomocy" (1997) [Disputats], "Livredder eller svømmelærer" (2004), "Vejen fra hjertet" (2008) [2. rev. udg. af disputats], "Starting from the Heart" (2009) [Engelsk udgave af 2. rev. udg. af disputats], "Værdighed i tiden" (2011), "Møde med ildsjæle" (2011). Senest: "Lyset over horisonten. Livshistorie" (2023) og: "Skygger fra en svunden tid. Slægtshistorie" (2023).[6]
Bidrag til: Manus til filmen: Tabernes Tabere (1976). Ude på Sidesporet - Håb eller Håbløshed (i: Det gælder Mennesket, 1987); Det kvæstede menneskes muligheder (i: Brøderup Bogen, 1987); De Miljø- og Følelsesmæssige Forudsætninger for Alkoholisme og andre Problemer hos Ungdommen (Warszawa, 1987); Danskere i Krise (i: Vinduesviskeren, 1996); Kofoeds Skole som en humanistisk organisation (i: Det Kreative Spændingsfelt, 2003); Særkender ved Kofoeds Skole (i: De Fem Pædagogiske Søjler, 2003); Artikler i Encyklopedia Pedagogiczna XXI Wieku (Pædagogisk leksikon, Warszawa, 2003-04); Kritik af den herskende orden (i: Danmark på afveje, 2004). Lyset i øjnene (i: Noget på Hjerte, 2008). Talrige artikler i aviser og tids-skrifter.
Har red.: Korshærsbladet 1977-80; ansvh. redaktør af Kofoeds Skoles kvartalsblad og Årsskrifter 1979-2011.
Kilder:
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Kraks Blå Bog, fra 1985 og følgende år.
- ^ a b Finn Slumstrup: Dér, hvor ingen andre er. En fortælling om Kirkens Korshær. København 2012, s. 250 ff., 266.
- ^ Ole Meldgaard: Kofoeds Skoles historie. 1928-1998. København 2000. Ole Meldgaard: Kofoed's School. The History. 1928-2005. København 2005. Kofoeds Skoles Årsskrifter og Årsberetninger 1979-2012. Kofoeds Skole Kvartalsskrift 1979-2012. Kofoeds Skoles hjemmeside: https://menneskermedmere.dk/
- ^ Jens Aage Bjørkøe: Livredder eller svømmelærer. 25 års indspark til socialpolitikken. København 2004.
- ^ Ole Meldgaard: Kofoed' School International. København 2010. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard m.fl. (Marianne Bjørkøe, Karin Larsen, Thomas Pedersen og Olav Hindahl). Møde med ildsjæle. Kofoeds Skoles internationale arbejde. København 2011. Ole Meldgaard: The History of Kofed's School International. København 2011.
- ^ Artiklerne og bøgerne kan lånes på: https://bibliotek.dk/