Spring til indhold

Bruger:Lundord/Christian Lund (redaktør)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


For alternative betydninger, se Lundord/Christian Lund. (Se også artikler, som begynder med Lundord/Christian Lund)

Christian Lund (født 28. november 1969 i Esbjerg) er en dansk festivalleder, redaktør og museumsinspektørkunstmuseet Louisiana. Han er uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med special om den tyske digter Paul Celan[1] og fra Forfatterskolen i København (1991-1993)[2]. Sideløbende med sin studietid producerede han litteraturudsendelser til Danmarks Radio P1, ligesom han en overgang var teateranmelder på Politiken samt med-redaktør af litteraturtidsskriftet Den Blå Port. I 1999 blev han som 29-årig ansat som kulturredaktør på Dagbladet Information[3]. Nogle år var han kulturredaktør i Danmarks Radio inden han blev redaktør af tv-programmet den 11. time på DR2. Christian Lund var efterfølgende redaktør på Forlaget Hjørrings lyrikserie Knuth Beckers håndtryk, der lancerede Christel Wiinblads Min Lillebror og Lone Hørslevs skilsmissedigte[4]. Sammen med Robin Engelhardt har han udgivet Jeg er bevæbnet og har tømmermænd og Jeg tager bomben med når jeg går, to bøger med trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv[5]. I 2009 grundlagde han litteraturfestivalen Louisiana Literature [6]og i 2012 var han med-grundlægger og siden medredaktør af web tv-kanalen Louisiana Channel. Fra 2003 har Lund desuden været litteraturredaktør på tidsskriftet Victor B Andersens Maskinfabrik. Modtog i 2023 N.L. Hoyen Medaillen af Akademiraadet (sammen med Marc-Christoph Wagner) for arbejdet med at formidle kunst, litteratur og arkitekter gennem Louisiana Channel[7].


Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/fra-det-oejeblik-var-han-solgt-til-poesien-og-besat-af-litteraturen
  2. ^ https://www.forfatterskolen.dk/skolen/elever/
  3. ^ https://www.information.dk/1999/10/ny-kulturredaktoer-paa-information
  4. ^ https://www.information.dk/kultur/2009/02/lade-begraense-umulige
  5. ^ https://www.information.dk/kultur/2009/10/trusselsbreve-gennem-tre-aartier
  6. ^ https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger/louisianas-litter%C3%A6re-lejrskole
  7. ^ https://akademiraadet.dk/presserum/