Bruger:Laketown/Retforbehold
Tilvalgsordningen
[redigér | rediger kildetekst]Under forhandlingerne af Forfatningstraktaten var det fra dansk side en prioritet, at Danmark ved en senere lejlighed kunne erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning. Da denne traktat faldte efter folkeafstemninger i Holland og Frankrig, blev dette ønske også en del af forhandlingerne ifbm. Lissabontraktaten, hvilket blev imødekommet. Danmark fik med denne aftale adgang til at få et nyt forbehold, en tilvalgsordning, som en erstatning for retsforbeholdet. Tilvalgsmodellen svarer den model, som er gældende for Storbritannien og Irland.[1]
Spørgsmål og svar ved et ja og nej
[redigér | rediger kildetekst](1) En retsakt er bindende og kan ikke trækkes tilbage: Dette er både gældende for de 22 retsakter, som aftalepartierne agter at tiltræde ved et ja, samt fremtidige retsakter, som kan blive vedtaget med et simpelt flertal i Folketinget.[2]
Ja (Tilvalgsordning): Ønsker et simpelt flertal (én stemme mere for end imod) at tiltræde en retsakt, som afgiver dansk suverænitet, vil dette kunne ske som et tilvalg.
Nej (Retsforbehold): Ved en bevarelse af Retsforbeholdet ved der jf. Grundlovens §20 blive krævet mindst fem-sjettedeles absolut flertal (dvs. 150 mandater), hvis Folketinget ønsker at tiltræde en retsakt, som afgiver suverænitet uden folkeafstemning.[3]
Uanset udfaldet af folkeafstemningen[kilde mangler] vil tiltrædelse af en retsakt være permanent og bindende.[2] Såfremt det efterfølgende folketingsvalg giver flertal til partier, der var uenige i tiltrædelse af denne retsakt, vil dette flertal ikke ikke kunne omgøre denne beslutning.[4] (2)
Meningsmålinger
[redigér | rediger kildetekst]Alle meningsmålingerne peger henimod et ja ved folkeafstemningen, men andelen af vælgere, som tilkendergiver, at de agter at stemme ja har været faldende siden de første målinger blev foretaget. Andelen af uafklarende har været stigende gennem længere tid, mens ja og nej-siden har nærmet sig hinanden.
| Dato(er) | Analyseinstitut | Størrelse | Ja | Nej | Uafklaret | Føring |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 26.-28. okt. 2015 | Megafon/Politiken | ukendt | 32% | 28% | 40% | 4% |
| 14.-21. okt. 2015 | Epinion/DR Nyheder | 1.005 | 29% | 28% | 39% | 1% |
| 21.-24. sep. 2015 | Megafon/Politiken | ukendt | 41% | 32% | 27% | 9% |
| 24.-26. aug. 2015 | Megafon/Politiken | ukendt | 41% | 27% | 33% | 14% |
| 21.-24. aug. 2015 | Norstat/Altinget | 1.000 | 34% | 33% | 32% | 1% |
| jun. 2015 | Norstat/Altinget | ca. 1.000 | 38% | 31% | 31% | 7% |
| maj. 2015 | Norstat/Altinget | ca. 1.000 | 40% | 30% | 30% | 10% |
| apr. 2015 | Norstat/Altinget | ca. 1.000 | 36% | 29% | 34% | 7% |
| 12.-17. mar. 2015 | Norstat/Altinget | 1.001 | 38% | 27% | 35% | 11% |
| 3. feb. 2015 | Norstat/Altinget | ca. 1.000 | 39% | 27% | 34% | 12% |
| 12. jan. 2015 | ukendt/Børsen | ca. 1.000 | 43% | 41% | 16% | 2% |
| jan. 2015 | Norstat/Altinget | ca. 1.000 | 39% | 27% | 34% | 12% |
De politiske partiers standpunkt
[redigér | rediger kildetekst]Følgende partier anbefaler et ja:
- Socialdemokraterne
- Radikale Venstre
- Det Konservative Folkeparti
- SF - Socialistisk Folkeparti
- Venstre
- Alternativet[fn 1]
Følgende partier anbefaler et nej:
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Alternativet er ikke en del af aftalen om de 22 retsakter.
- ^ Konservativ Ungdom, som officielt er uafhængig af Det Konservative Folkeparti, men er bredt anerkendt som ungdomorganisation til denne, arbejder som den eneste ungdomorganisation mod sit 'moderparti'. KU's Europapolitik er at opretholde 'de fire danske forbehold', og KU fører derfor en kampagne for et nej ved folkeafstemningen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Justitsministeriet 2015, s. 17.
- ^ a b Justitsministeriet 2015, s. 18
- ^ Danmarks Riges Grundlov. Hentet 06-11-2015.
- ^ Tale af Søren Søndergaard (EL) i Folketinget ifbm. 1. behandlinger af Lovforslaget L29. (20-10-2015).