Bruger:KingOfKebabNørrebrogade20/Projekt:Forsæt

Forsæt er en tilregnelsesform, der kan anvendes som forudsætning for, at en adfærd eller en følge af en adfærd anses som ansvarspådragende i både civilretten og strafferetten.

For at man kan straffes for en handling eller pålægges et erstatningsansvar, forudsættes det, at

Definition

Selvom der ikke findes nogen legaldefinition af forsæt, forelå der i betænkningerne til den oprindelige udgave af den nugældende straffelov, et forslag til en sådan definition ved professor Carl Torp, der blev formuleret som, at

Forsæt foreligger, naar Gerningsmanden ved sin Handling vil hidføre, hvad der efter Loven kræves til Forbrydelsen, eller anser dennes Indtræden som nødvendig eller overvejende sandsynlig Følge af Gerningen, samt, naar han vel kun anser Forbrydelsens Indtrædelse som mulig, men vilde have handlet, selv om han havde anset den som sikker.

Direkte forsæt

Direkte forsæt er den højeste grad af forsæt og forudsætter nogle målbevidste handlinger hos gerningsmanden eller en sikker viden om, at der som følge af handlingen vil indtræde en strafbar følge.

Denne form for forsæt kan foreligge, når gerningsmanden har vilje til at fremkalde en strafbar følge som at offeret afgår ved døden ved at han på klos hold affyrer et pistolskud mod den pågældendes hoved, hvormed han har forsæt til at fuldbyrde gerningsindholdet til straffelovens § 237 om manddrab, som er bevidst at forårsage en andens død. Denne form for forsæt kan også benævnes hensigt, og her betones altså i høj grad gerningsmandens ønske om at begå den strafbare gerning.

Derudover kan der tales om direkte forsæt i form af viden, også når gerningsmanden ikke tilstræber den strafbare følge, men blot må anse den som sikker. Dette kan eksempelvis ske ved, at gerningsmanden affyrer et luftgevær mod sin nabos haveskur for at afprøve geværet. Her er det ikke den overordnede hensigt at anrette skade på naboens ejendom, men alligevel er der direkte forsæt til hærværk efter straffelovens § 291, da han ved eller med sikkerhed kan forudsige, at en affyring af et projektil mod skuret vil anrette en sådan skade.

Direkte forsæt ved viden kan også gøres gældende i de tilfælde, hvor realiseringen af den straffebare gerning ligger i selve adfærden, fx ved en myndig persons samleje med en mindreårig i overtrædelse af straffelovens § 222, hvor der vil kunne statueres direkte forsæt i form af viden, hvis gerningsmanden er bevidst om modpartens alder og den seksuelle lavalder på 15 år, men alligevel indlader sig på samlejet. Det samme vil gøre sig gældende ved overtrædelse af straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse, hvis gerningsmanden i kådhed og med høj hastighed kører op på fortovet for at skræmme en gående, og må være klar over, at han dermed forvolder alvorlig fare for vedkommendes førlighed eller liv pga. risikoen for påkørsel, han skaber ved sin handling.

Sandsynlighedsforsæt

Sandsynlighedsforsæt adskiller sig fra det direkte forsæt ved, at en følges indtræden blot skal være overvejende sandsynlig, og dermed ligner det

Forsæt i straffeloven

Forsæt er den almindelige tilregnelsesform i dansk strafferet, og det fremgår af Straffelovens § 19, at

Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særligt hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel .

Med mindre andet fremgår af selve straffebestemmelsen, er det derfor en forudsætning for at pådrage sig strafansvar, at der er handlet forsætligt.