Spring til indhold

Bruger:JoneX/Storebæltsbroen

Koordinater: 55°20′14″N 11°0′9″Ø / 55.33722°N 11.00250°Ø / 55.33722; 11.00250
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højbroen
Storebæltsforbindelsen er mest kendt for sin markante højbro.
Officielt navnØstbroen
Bærer4 spor
KrydserStorebælt
StedSjælland-Sprogø
Drevet afA/S Storebælt
Karakteristika
DesignHængebro
Total længde6.790 m
Bredde31 m
Højde254 m
Største spænd1.624 m
Piller i vand19
Gennemsejlings-
højde
70 m maximalt
Historie
Åbningsdato14. juni 1998

Storebæltsforbindelsen (også kendt som Storebæltsbroen) er en kombineret bro- og tunnelforbindelse beregnet til tog- og motortrafik, der krydser Storebælt og forbinder Fyn og Sjælland. Forbindelsen åbnede 14. juni 1998 og løb op i en samlet pris på 21,4 mia. kr.[1]

Forbindelsen er cirka 17 km lang og består af to separate broer, en tunnel og et stykke vej på Sprogø. Forbindelsen faciliterer en tosporet motorvej i begge retninger, og en dobbeltsporet jernbane med elektriske køreledninger. Krydser man Storebæltsforbindelsen via motorvejen fra Sjælland skal man først over hængebroen (også kaldet højbroen eller østbroen), som strækker sig fra Korsør på Sjælland til Sprogø, og er 6.790 m lang. Herefter kommer en cirka 2,5 km strækning på Sprogø, og sidst lavbroen (også kaldet vestbroen), som strækker sig fra Sprogø til Nyborg på Fyn, og er 6.611 m lang. Tunellen løber på samme strækning som højbroen, og er forbeholdt tog.

På lavbroen er motorvej og jernbane sideløbende. Kun motorvejen føres over højbroen, mens jernbaneforbindelsen føres igennem en dobbelttunnel på denne strækning. Stigningen på højbroen blev vurderet for stor, til at et helt godstog kunne føres over. Stigningen har alligevel vist sig at være et problem, og et godstog strandede i tunnelen, kort efter den var blevet taget i brug. DSB Gods var derfor nødsaget til at afkorte godstogene eller spænde et ekstra lokomotiv for. Problemet blev dog elimineret, da EG-lokomotiverne blev sat i drift. Det frie spænd mellem de to pyloner er 1.624 m. langt, hvilket gør den til verdens tredjelængste hængebro. Rekorden indehaves af Akashi-Kaikyo-broen i Japan med et spænd på 1.991 m. På sit højeste sted er vejbanen ca. 70 m over vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælt. Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 m høje, hvilket gør dem til nogle af Danmarks højeste punkter.

Projektet blev besluttet af Folketinget i 1986, hvilket var næsten 100 år efter man begyndte at debattere en broforbindelse over Storebælt. Samtidig blev der oprettet et statsligt selskab, A/S Storebæltsforbindelsen, der fik til opgave at varetage projektering, anlæg og drift af forbindelsen. Selskabet er ejet af det statsejede Sund og Bælt Holding A/S, som også ejer A/S Øresund, der sammen med det svenske statsejede selskab SVEDAB AB står for Øresundsforbindelsen.

Første spadestik til byggeriet blev taget af daværende trafikminister H.P. Clausen.[2] Det var fra politisk hold besluttet at prioritere jernbanetrafik før vejtrafik, hvorfor Sjælland blev skinnefast med Europa 11. september 1995. Arbejderne forbandt denne dag jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland i tunnelen under Storebælt.

Konklussionen af en rapport fra 2008 siger, at alle renter og afdrag på byggeriet ventes tilbagebetalt i 2023, hvilket er fire-fem år tidligere end antaget da broen stod færdig.[3]

Et sikkerhedssystem - VTS Storebælt (Vessel Traffic Service Storebælt) - skal sørge for, at broen ikke påsejles. Sikkerhedssystemet består bl.a. af konstant radarovervågning. Hvis et skib ser ud til at være på kollisionskurs med broen, vil skibet blive kaldt via radio. Reagerer skibet ikke, vil et "afværgeskib" blive sendt ud for at forsøge at komme i kontakt med skibet. Afværgeskibet har været brugt én gang, da et skib havde direkte kurs mod en af ankerblokkene, der holder kablerne til hængebroen.

Den 3. marts 2005 forårsagede menneskelige fejl og tekniske og organisatoriske mangler hos VTS Storebælt (bemandet af Søværnets Operative Kommando (SOK)), at disse sikkerhedssystemer svigtede i forbindelse med en påsejling. En beruset overstyrmand på skibets bro bevirkede, at M/V Karen Danielsen på 3500 tons sejlede ind i vestbroen (fra syd) og kilede sig fast. Broen blev derpå lukket i 5 timer. Kollisionen forårsagede et hul i betonen på broen, hvilket dog ikke havde væsentlig praktisk betydning.

Energi forsyning

[redigér | rediger kildetekst]

10. december 2009 stod en havvindmøllepark på 7 vindmøller klar nord for Sprogø, som årligt vil producere 66 mio. kilowatttimer. Det dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund & Bælts anlæg, hvilket gør Sund & Bælt til det første infrastrukturselskab i Danmark, hvis anlæg er CO2-neutrale.[4]

Trafikforhold

[redigér | rediger kildetekst]

I 2009 udgjorde personbiler 89% af trafikken, 10% lastbiler, og den sidste procent motorcykler og busser. Følgende tabel indeholder tal fra A/S Storebælt[5]

År MC Personbiler Lastbiler Busser I alt
1998* 29.589 3.296.062 352.920 21.568 3.700.139
1999 40.080 6.060.898 757.662 38.218 6.896.858
2000 44.474 6.557.241 885.845 38.455 7.526.015
2001 38.769 6.726.466 938.098 38.407 7.741.740
2002 43.729 7.018.643 975.867 37.107 8.075.346
2003 42.417 7.213.085 987.695 34.955 8.260.026
2004 44.709 7.545.290 1.042.392 34.562 8.666.953
2005 46.156 8.099.777 1.104.704 32.920 9.283.557
2006 50.448 8.792.144 1.203.401 34.155 10.080.148
2007 55.061 9.368.172 1.286.332 32.092 10.741.657
2008 67.568 9.672.535 1.255.901 29.500 11.025.504
2009 64.699 8.907.838 1.036.465 26.628 10.035.630
  • *Trafiktal startede juni 1998 da broen åbnede

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°20′14″N 11°0′9″Ø / 55.33722°N 11.00250°Ø / 55.33722; 11.00250