Bruger:John Cambrick/sandkasse/Religionsundervisning i Danmark

Religionsundervisning foregår i Danmark i dag blandt andet gennem faget Kristendomskundskab i grundskolen og ved Konfirmandundervisning i samarbejde med skolen.

Faget Kristendomskundskab undervises på danske grundskoler, undtagen på visse friskoler, der på grund af deres værdigrundlag ikke skal aflægge prøve i dette fag men derimod i et andet humanistisk fag. Det er muligt at fritage sit barn fra Kristendomskundskab hvis man selv vil sørge for barnets religionsundervisning. Før 1975 hed faget kristendomsundervisning og før 1937 hed det Religion.

Der har været kristendomsundervisning i danmark siden 830. Som følge af reformationen ændrede undervisningen sig markant, blandt andet med indførelsen af Luthers lille Katekismus i 1535. Konfirmationen, der indtil 1909 indeholdte en kundskabsprøve, blev indført af Christian 6. i 1736. Samme konge indførte med skoleforordningen af 1739 almindelig undervisningspligt, der omfattede de luthersk-evangelske grundbegreber samt læsning. Gennem flere århundreder var faget et forkyndende fag, der omhandlede den luthersk-evangelske tro. Først efter en undervisningsvejledning 1960 skulle elever i kristendomsundervisningen lære om frikirker, sekter fremmede religioner. I 1975 ændrede faget karakter til at blive et ikke-forkyndende fag omhandlende den luthersk-evangelske kristendom; ved fremmede religioner og livsopfattelser skulle skolerne selv bestemme emnet og omfanget. Fra 1989 havde faget karakter som i dag, hvor det i høj grad er et kulturbærende fag, som i de ældre klassetrin omhandler andre religioner.

Konfirmandundervisningen foretages i dag typisk af en præst med elever på syvende eller ottende klassetrin i to ugentlige lektioner indenfor den normale skoletid. I 2019 blev 68,3 procent af alle unge konfirmeret. Konfirmationen forudsætter i dag: dåb, mindst 48 timers konfirmandforberedelse samt en elementær fortrolighed med den kristne tro og folkekirkens gudstjeneste.

Historie

Martin Luthers lille Katekismus i en dansk version fra 1750

Det Sthyr’ske Cirkulære fra 1900, opkaldt efter minister og biskop Hans Valdemar Sthyr, tydeliggjorde, at religionsfaget stadig i høj grad var et kristendomsfag.

Fotografi af en udstilling i Rens Museum, der forestiller et dansk klasseværelse omkring år 1922

Bertel Haarder i 2011. Han var undervisningsminister i 1987-1993 og 2005-2010 samt kirkeminister 2005-2007

Kristendomsundervisning i en forkyndelsessammenhæng har eksisteret i Danmark siden Ansgar i år 830 oprettede en skole for 12 eller flere Drenge. Under Reformationen blev Martin Luthers lille Katekismus oversat til dansk i 1532. Den var udformet som spørgsmål og dertilhørende svar, der kunne læres udenad, og skulle vejlede i den kristne undervisning og opdragelse af børn og unge. Bogen blev herefter grundlaget for kristendomsundervisningen i de lutherske lande. Grundtvig kritiserede senere bogen for at fremhæve terperi frem for det levende ord. I 1736 indførte Christian 6. konfirmationen som var lovpligtig, og indeholdt en kundskabsprøve som man skulle bestå inden man fyldte 19 år. Kongen var utilfreds med datidens manglende undervisning, og mente at den almene befolkning burde: oplæres i sin kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen. Han indførte derfor ved skoleforordningen af 1739 almindelig undervisningspligt, der omfattede de luthersk-evangelske grundbegreber samt læsning, mens forældrene selv måtte betale for undervisning i regning og skrivning. Forordningen blev dog ikke fuldt ud realiseret, og undervisningen i blandt andet læsning var i dele af landet begrænset frem til folkeskolelovene af 1806 og 1814. Frem til 1791, hvor det første lærerseminarium blev oprettet i Blaagaard, var alle lærere uddannede i præstegårde. De nyoprettede seminarier var ikke sekulære, og lærerstuderende skulle have bestået eksamen i religion, hvilket krævede medlemskab af folkekirken. Frem til Junigrundloven af 1849 var konfirmationen en forudsætning for borgerlige rettigheder. Ved en anordning fra 1909 ændredes konfirmandernes overhøring fra at være en kundskabsprøve til at blive en "Samtale til Opbyggelse".

Skoleloven af 1814 medførte at indholdet i undervisningen blev bredere. For eksempel kom der fokus på at skrive og regne samt naturkundskab og geografi. Kristendomsundervisningen var dog stadig i centrum, som det fremgår af loven:

“ Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. ”

— Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark (29. juli 1814) §22

I år 1851 blev det muligt for forældre med anden tro end den Luthersk-Evangelske at fritage deres børn fra religionsundervisningen. Fra 1855 blev man automatisk udskrevet fra folkeskolen som 15-årig. Ellers gjaldt det lige som før, at elever først kunne udskrives, når de var blevet konfirmerede. Fra 1899 forudsatte udskrivning fra folkeskolen ikke længere at man var blevet konfirmeret.

I 1900 offentliggjordes Det Sthyrske Cirkulære, hvori det fremgik:

“ Formaalet for Skolens Religionsundervisning er først og fremmest: i kristelig Aand at udvikle Børnenes religiøse Sans og opdrage den religiøse Følelse til en Livsmagt, der giver det sædelige Liv Kraft. Hovedsagen ved Undervisningen er derfor den personlige Paavirkning, som den Lærer, der selv lever sit Liv paa Kristentroens Grund, kan øve paa Børnenes Hjerte- og Villiesliv. Men til Livets sunde Vækst er Tilegnelse af en sand kristelig Erkendelse nødvendig. Det Kundskabsmaal, der da bør søges naaet, er: sikkert Kendskab til det væsentlige Indhold af den bibelske Historie og de vigtigste Begivenheder af Kirkens Historie samt til den kristelige Børnelærdom efter den evangelisk-lutherske Bekendelse. ”

— Cirkulære til samtlige skoledirektioner uden for København 6. april 1900, Religion

Fra tilsynsloven af 1933 kunne præster havde præster ikke længere retten til at føre tilsyn med undervisningen i andre fag end religion, og skulle fra den tid af også vælges ind som skolekommissionen frem for at være automatiske medlemmer. I 1930 nedsatte Socialdemokratiet et udvalg, med henblik på at modernisere undervisningen i danske skoler. Deraf kom skolebogsbetænkningen, der argumenterede for sekularisering af religionsfaget. Datidens statsminister Thorvald Stauning afviste dog udvalgets anbefaling. To år senere medførte skoleloven fra 1937, at religionsfaget blev omdøbt til kristendomsundervisning.

Af en bekendtgørelse om folkeskolens undervisning fra 1941 fremgik det:

“ [Skolen] bør udvikle og styrke Børnenes Sans for de etiske og kristelige Værdier, give dem Ærbødighed for Menneskelivet og for Naturen, Kærlighed til Hjemmet og vort Folk og Land [og] Respekt for andres Meninger. [...] Den kristne Børnelærdom i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære [...] bør være lært; de vigtigste bibelske Fortællinger baade fra det gamle og det ny Testamente skal kendes, og Hovedpunkter i Kirkens Historie op gennem Tiderne være gennemgaaet. Et Udvalg af Salmer og bibelhistoriske Sange skal være gennemgaaet og sunget og nogle af dem lært. ”

— Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens Undervisning, 24. maj 1941

I 1960 offentliggjordes Undervisningsvejledning for Folkeskolen populært kaldt den Blå Betænkning hvori det fremgik:

“ Kristendomsundervis-ningen skal gives i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Den har til formål [...] at udvikle børnenes religiøse anlæg og deres sans for etiske og kristelige værdier ved efterhånden at give dem et sikkert [...] kendskab til den kristne lære, som den fremtræder i evangelierne. ”

— Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 1960

Undervisningsvejledningen angav derudover, at eleverne i de ældste klasser skulle lære om frikirker og sekter samt fremmede religioner.

I 1966 blev kristendomsfaget obligatorisk for lærerstuderende, samtidigt med at lærere af andre religiøse overbevisninger fik mulighed for at undervise i faget. I 1971 argumenterede en kommision for, at kristendomsfaget igen skulle hedde Religion og at faget skulle være ikke-forkyndende. Ved en lov fra 1975 udtrådte kristne værdier fra beskrivelsen af skolens formål, lige som kristendomsfaget kom til at hedde ”kristendomskundskab” som skulle være ikke-forkyndende og udelukkende omhandle den luthersk-evangelske kristendom. Fremmede religioner og livsopfattelser blev samme tid gjort til timeløse emner, hvor skolen selv kunne bestemme omfanget og emnet af undervisningen.

Datidens undervisningsminister Bertel Haarder satte i 1989 et læseplansudvalg til at omformulere Kristendomskundskabsfagets rolle, hvilket resulterede i et fagformål med større fokus på kristendommens kulturelle betydning. Fortællinger fra Biblen skulle være centrale i undervisningen, mens fremmede religioner igen kom på pensum i de større klasser. Bertel Haarder har været fortaler for at de bibelske fortællinger fortsat skal være hovedindholdet i Kristendomskundskabsfaget, samt udtalt at faget er et kulturfag.

“ Vi har for længst tydeliggjort, at skoler skal forberede eleverne til et samfund med ”frihed og folkestyre” (jeg formulerede det selv). Det skete for at udelukke statstilskud til nazistiske, islamistiske og kommunistiske skoler. ”

— Bertel Haarder, debat i Kristeligt Dagblad (14. november 2017)

Religionsundervisning i folkeskolen i dag

I folkeskolens §6 står der:

“ Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.

”

— Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §6

Friskoler

Blandt religiøse friskoler i Danmark var der i efteråret 2019 17 muslimske friskoler, mens der samme tid var 24 friskoler med et muslimsk værdigrundlag. Samme tid var der én jødisk friskole og fire friskoler med tilknytning til Scientology.

I Friskoleloven står der:

“ Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. ”

— Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (14/08/2019) §8 Stk 3

Konfirmandundervisning i dag

Konfirmation i Linneryd kyrka i Sverige, som på mange måder minder om en dansk konfirmation.

I 2019 blev der i folkekirken konfirmeret 46.181 personer, svarende til 68 procent af alle unge.

Konfirmandundervisningen afholdes typisk i to ugentlige lektioner indenfor den normale skoletid efter aftale mellem skolen og kirken.

Konfirmation foregår på folkeskolens syvende eller ottende klassetrin. Forud for konfirmation skal man være være døbt med den kristne dåb, Have deltaget i konfirmationsforberedelsen i mindst 48 timer og være fortrolig med det elementære indhold i den kristne tro og folkekirkens gudstjeneste.

I Anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation fra 2014 fremgår det, at: "Menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekonfirmandundervisning." Herudover fremgår det, at: "Præsten har ansvaret for tilrettelæggelsen og varetagelsen af konfirmationsforberedelsen, som normalt forudsætter, at konfirmanden har modtaget kristendomsundervisning i folkeskolen eller andetsteds."