Spring til indhold

Bruger:Henrik C. Wegener

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henrik Caspar Wegener

[redigér | rediger kildetekst]

Henrik Caspar Wegener (født 23. oktober 1958) er rektor ved Københavns Universitet. Han efterfølger Ralf Hemmingsen der var rektor fra 2005-2017.

Henrik Caspar Wegener er kandidat i fødevarevidenskab (1988) og ph.d. i mikrobiologi (1992) fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som fusionerede med Københavns Universitet i 2007. Efter sin ph.d.-grad har han bl.a. været forskningsgruppeleder, professor, centerdirektør ved Danmarks Veterinærinstitut, forskningschef ved Danmarks Fødevareforskning, institutdirektør og prorektor på Danmarks Tekniske Universitet. Henrik C. Wegener har en mastergrad i offentlig ledelse (MPA) og han fungerede som formand for EU Kommissionens øverste forskningsrådgivere fra 2015-17.

Henrik Caspar Wegener er en internationalt anerkendt forsker inden for fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens og bakterielle zoonoser, dvs. bakterier som overføres fra dyr til mennesker. I en årrække var han rådgiver for EU og Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Hans forskning og rådgivning har bidraget til udvikling af nationale og internationale programmer til kontrol af fødevarebårne sygdomme, og den har medvirket til en markant reduktion i antallet af sygdomstilfælde fra fødevarebårne sygdomme og til et forbud mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere til husdyr i Europa.

Den 1. marts 2017 blev Henrik Caspar Wegener Københavns Universitets rektor nr. 259.

I 2015 blev han Ridder af Dannebrog, og i 2016 Chevallier, Ordre des Palmes Academiques, Republique Francaise.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]