Bruger:G®iffen/Om G®iffen
Hej!
Jeg holder meget af navnet Griffen, så meget at jeg har ®egist®e®et det i mit eget lille varemærkeregister.
En grif er en krydsning mellem en ørn og en løve, og hvad gør man dog ikke for at virke imponerende. En anden god grund til at vælge navnet er griffen i det gamle Bornholms Amts våbenskjold, nu Bornholms Regionskommune. (Ja, så gæt hvor jeg kommer fra, selvom jeg opholder mig i hovedstaden...). Jeg skal bemærke at griffen ikke er valgt med baggrund i Scania's logo, selvom jeg har været chauffør i 12 år.
Jeg er lettere ramt af fagnørd-isme indenfor lastbiler, affaldsbehandling og landbrugsmaskiner, da jeg er opvokset på landet og har arbejdet i et kombineret landbrug/vognmandsforretning fra jeg var 13, inden jeg som 22-årig flyttede til hovedstaden og fik arbejde i en af de mange transportvirksomheder her. Mine hovedområder skal dog ikke forhindre mig i at rette på alt muligt andet jeg falder over, som jeg mener jeg ved noget om!
Desværre er jeg ret god til at opdage 117 fejl og mangler umiddelbart efter jeg har trykket "send". Derfor vil den kvikke bruger se at når jeg opretter eller ændrer en atikel så står den på ændringslisten 3, 5 eller 8 gange før jeg er klar. Til gengæld har jeg et godt (hårdt?) øje til stave- og grammatikfejl i andre artikler, og jeg tillader mig at rette nådesløst hvis jeg er utilfreds med kommaer, d i gjor(d)t og hvad som helst ellers. Jeg forventer at andre brugere tilsvarende retter mine egne (wikipediarelaterede) fejl og mangler snarest muligt.
På forhånd undskyld :-)