Bruger:Frederik2097/Bombeattentatet i Brighton
Bombeattentatet i Brighton blev udført af det provisoriske IRA og målrettet den britiske regering[1] den 12. oktober 1984 på Grand Hotel i Brighton, East Sussex, England, hvor det Konservative Parti i Storbritannien skulle holde konference. Medlemmer af den britiske regering, herunder Margaret Thatcher, deltog i konferencen og boede på hotellet. En langtidsindstillet bombe blev placeret i hotellet af Patrick Magee.[2]
Selvom Margaret Thatcher med nød og næppe undgik eksplosionen blev fem personer dræbt i attentatet, herunder det konservative parlamentsmedlem Sir Anthony Berry, og yderligere 31 personer blev såret.[3][4]
Forberedelse[redigér | rediger kildetekst]
Under "the Troubles", som en del af IRA's bevæbnede kamp mod britisk styre i Nordirland, udførte det provisoriske IRA jævnligt voldelige angreb, herunder bombeangreb, mod britiske autoriteter. Selvom disse anslag stort set var begrænset til Nordirland, var IRA kendt for at udføre angreb i selve Storbritannien, herunder belejringen af Balcombe Street i i 1975. Ved slutningen af 1980'erne var premierminister Margaret Thatcher kommet øverst på IRA's liste over mål for attentater.
I oktober 1984 havde det Konservative Parti, som Thatcher var leder for, planlagt at holde dets konference på Grand Hotel i Brighton, East Sussex. Patrick Magee, en IRA-aspirant, indlogerede sig på hotellet under pseudonymet "Roy Walsh" i weekenden fra den 14. til 17. september. Under hans indlogering placerede han en bombe under badekaret i hans værelse, nummer 629, fem etager over Thatchers suite under konferencen.[2] Bomben var udstyret med en langtidsindstillet timer lavet af dele fra en videokassetteoptager og et æggeur.[5] IRA "muldvarpen" Sean O'Callaghan hævdede at 9 kg Frangex (sprænggelantine) blev brugt.[6] Bomben blev beskrevet som "en lille bombe efter IRA standarder" af en samtidig nyhedsrapport og har muligvis undgået at blive opdaget af sporhunde, da bomben blev pakket ind i husholdningsfilm for at maskere lugten.[7]
Bombningen[redigér | rediger kildetekst]
Bomben detonerede omkring klokken 02:54 (britisk tid) den 12. oktober 1984. Eksplosionen nedrev en fem-tons tung skorsten, som smadrede ned gennem etagerne helt ned til kælderen, hvilket efterlod et gabende hold i hotellets facade. Brandmænd sagde, at mange liv var blevet reddet, fordi den velbyggede victorianske bygning forblev stående. Thatcher var stadig vågen og arbejdede i hendes suite på hendes tale til konferencen den næste dag. Eksplosionen ødelagde hendes badeværelse, men ramte ikke stuen og soveværelsen i suiten. Hun og hendes mand Denis undslap eksplosionen uskadt. Hun skiftede tøj og blev ledt ud af vraget sammen med hendes mand og hendes ven og assistent, Cynthia Crawford, og blev kørt til Brightons politistation.
Omkring klokken 04:00, da hun forlod politistationen, gav Thatcher et impromptu interview med BBC's journalist John Cole, hvor hun sagde, at konferencen ville fortsætte ufortrødent. Alistair McAlpine overtalte Marks & Spencer til at åbne tidligt klokken 08:00 så dem, der havde mistet deres tøj i eksplosionen, kunne købe noget nyt. Thatcher gik fra konferencen for at besøge de sårede på Royal Sussex Country Hospital.
Ofre[redigér | rediger kildetekst]
Bombeattentatet dræbe 5 personer, hvoraf ingen var medlemmer af den britiske regering:
- Sir Anthony Berry (konservativt parlamentsmedlem, Chief Deputy Whip)
- Eric Taylor (formand for det konservative North-West Area)
- Lady Jeanne Shattock (hustru til Sir Gordon Shattock, formand for det konservative Western Area)
- Lady Muriel Maclean (hustru til Sir Donald Maclean, præsident for Scottish Conservatives)
- Roberta Wakeham (hustru til John Wakeham, Chief Whip)
Donald og Muriel Maclean befandt sig i det værelse, hvor bomben eksploderede, men Donald overlevede.
Flere blev alvorligt sårede og permanent invalideret, herunder Walter Clegg, hvis soveværelse var direkte over eksplosionen, og Margaret Tebbit, som faldt 4 etager og efter to års genoptræning genvandt nogen brug af hendes hænder, men brugte kørestol resten af sit liv. 34 personer blev såret i anslaget. Da hospitalsmedarbejdere spurgte Norman Tebbit, som var mindre alvorligt såret end sin kone Maragaret, om han var allergisk over for noget, siges det at han svarede "bomber".
Efterdønninger[redigér | rediger kildetekst]
IRA erklæring[redigér | rediger kildetekst]
IRA tog ansvar for bombningen den følgende dag og sagde, at de ville prøve igen:
Mrs. Thather vil nu opdage, at Storbritannien ikke kan besætte vores land og torturere vores indsatte og skyde vores folk i vores egne gader og slippe afsted med det. I dag var vi uheldige, men husk at vi kun skal være heldige én gang. Du skal være heldig hele tiden. Giv Irland fred og der vil ikke være mere krig.
Thatchers svar[redigér | rediger kildetekst]
Thatcher begyndte det Konservative Partis konference den næste morgen klokken 09:30, som planlagt. Fra hendes tale lod hun flere angreb på partiet Labour gå ud af sin tale og sagde, at bombeattentatet var "et forsøg på at lamme hendes Majestæts demokratiske valgte regering":
That is the scale of the outrage in which we have all shared, and the fact that we are gathered here now—shocked, but composed and determined—is a sign not only that this attack has failed, but that all attempts to destroy democracy by terrorism will fail.
- ^ "1984: Tory Cabinet in Brighton bomb blast". BBC 'On This Day'.
- ^ a b Gareth Parry (10 June 1986). "Patrick Magee convicted of IRA terrorist attack". The Guardian. London. Retrieved 30 April 2007.
- ^ Charles Moore, Margaret Thatcher: At Her Zenith (2016) 2: 309–16.
- ^ Kieran Hughes, Terror Attack Brighton – Blowing up the Iron Lady (2014).
- ^ Parry, Gareth; Pallister, David. Timer clue to Brighton bombing, The Guardian; 10 May 1986
- ^ Clarke, Liam. IRA mole warned police about Brighton bomb, The Sunday Times 15 December 1996
- ^ Lucy Williamson. "'Witness' Episode: The Brighton Hotel Bombing". BBC. Retrieved 16 October 2013.