Spring til indhold

Bruger:Fenskaer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FENSKÆR EFTERSKOLE Fenskær Efterskole blev oprettet i 1987 som en skole uden traditionelle fag og prøver. Efterskolen er geografisk placeret i Vestjylland mellem Lemvig og Struer. Arbejdet og samværet på Fenskær Efterskole bygger på respekt for den enkeltes ret til alsidig udvikling i et forpligtende fællesskab. Målgruppen for Fenskær Efterskole er sentudviklede unge eller unge, der har modtaget specialundervisning i deres skoleforløb. En del af de unge har diagnoser af forskellig art, men fælles for alle er, at de skal være selvhjulpne i så stor udstrækning, at de skal kunne fungere i et socialt elevfællesskab uden at komme i konflikt konstant. I fritiden er der tre voksne, der har tilsyn med 98 elever. Undervisningen på Fenskær Efterskole er planlagt ud fra en praktisk-musisk vinkel, og der er kun meget lidt obligatorisk, boglig undervisning. Skoleåret er opdelt i fire perioder. Til hver periode sammensætter eleven selv sit skema ud fra de værksteds- og valgfagshold, der tilbydes i den pågældende periode. Hverdagen på Fenskær Efterskole er meget struktureret, idet der er undervisning hele dagen - til sen eftermiddag og aften. Eleverne bor sammen i huse med 11 drenge eller piger. Hvert hus har tilknyttet to kontaktlærere, som er primærlærere for eleverne. En del af undervisningen foregår i husene. Her undervises i almendannende fag og botræning. Kontaktlærerne har relationstimer med hver enkelt elev flere gange om året. Relationstimer foregår som samtaler oftest mellem én elev og en kontaktlærer. Indholdet i samtalerne er det, der er vigtigt for eleven her og nu. Ofte går eleverne på Fenskær Efterskole i to år. Herefter er der mulighed for at vælge et forløb på udslusningsafdelingen, 3U. En stor del af eleverne vælger denne mulighed. På 3U er målet, at eleverne ved skoleforløbets afslutning skal være så selvhjulpne som muligt. Derfor bor eleverne på enkeltværelser og har stort ansvar i planlægningen og afviklingen af det praktiske arbejde i de enkelte huse. Også på 3U er der tilknyttet to kontaktlærere til hvert hus. I 3U-forløbet sker der en afklaring af elevens arbejdsinteresse, -evne og –motivation samt en afdækning af et evt. fremtidigt støttebehov. For at blive optaget på Fenskær Efterskole skal den unge til visitationsmøde på skolen. Optagelse på 3U er betinget af, at eleven har været på efterskole i mindst et år. Få flere oplysninger om skolen på: Fenskær Efterskole - hjemmeside Fenskær Efterskole på FaceBook Fenskær Efterskole blogger Fenskær Efterskole - YouTube TV kanal Fenskær Efterskole - Fotoalbum, Fenskær Efterskole - Videoer