Bruger:Danske Erhvervsskoler
Danske Erhvervsskoler
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler – Lederne er begge interesseorganisationer der repræsenterer henholdsvis erhvervsskolernes bestyrelser og ledere.
Organisationerne har fælles sekretariat, der servicerer begge medlemsgrupper. Derudover varetager og skaber organisationerne bedst tænkelige forhold for de erhvervsrettede uddannelser.
Erhvervsuddannelserne
En erhvervsuddannelse (EUD) er en fællesbetegnelse for en række erhvervsrettede uddannelser i Danmark. Adgangskravet for at starte på en erhvervsuddannelse er en afgangseksamen fra folkeskolen med minimum 02 i dansk og matematik, hvorefter man kan starte direkte efter 9. eller 10. klasse – eller senere. En erhvervsuddannelse består overordnet af et grundforløb samt et hovedforløb, hvorunder der veksles mellem undervisning på en skole og perioder i praktik.
Der findes omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark med over 300 trin eller specialer.
Erhvervsgymnasierne
Erhvervsskolerne udbyder også de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Hhx og htx. De er begge sidestillet med den almene studentereksamen stx, tager tre år at gennemføre og giver adgang til videregående uddannelser.
Hhx er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse med fokus på merkantile fag. Htx er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse med fokus på teknologi og naturvidenskabelige fag.
Voksen og efteruddannelse
Voksen- og efteruddannelserne bliver udbudt at erhvervsskolerne til medarbejdere og ledige. Disse uddannelser omfatter arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), voksenerhvervsuddannelserne (EUV) og grundlæggende voksenuddannelse (GVU).
AMU består af ca. 3.000 forskellige uddannelser og enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, der skal føre til, at eleverne får en selvstændig kompetence i forbindelse med ufaglærte og faglærte jobfunktioner.
EUV er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser.
GVU er skoleforløb der bliver tilrettet den enkelte person, der allerede har en uddannelse eller dele af en uddannelse samt relevant erhvervserfaring. Ved at supplere med elementer fra erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne kan GVU støbe en formel erhvervsuddannelse sammen for den studerende.
Uddannelser på en erhvervsskole
EUD: Erhvervsuddannelser EUX: En erhvervsuddannelse, der også giver en gymnasial eksamen HHX: Handelsgymnasiet HTX: Teknisk Gymnasium AMU: Arbejdsmarkedsuddannelse EUV: Voksenerhvervsuddannelse