Bruger:Dansk Europamission
Om Dansk Europamission "DE"
Historie
Dansk Europamission blev stiftet af pastor H. K. Neerskov i 1964. Neerskov var fra pinsebevægelsen, men Dansk Europamission fik bestyrelsesmedlemmer fra flere kirkesamfund, inkl. Den danske Folkekirke, og organisationen er fælleskirkelig.
Dansk Europamission blev kendt hovedsagelig for sit engagement i ad uofficielle kanaler at forsyne kristne bag Jerntæppet med bibler og kristen litteratur, samt for sit arbejde for at oplyse den danske offentlighed om brud på kristnes menneskerettigheder i de kommunistiske lande.
Efter Jerntæppets fald har Dansk Europamission hjulpet kirker og kristne organisationer i Østeuropa og de fleste tidligere sovjetstater med projekter vedrørende nødhjælp og udvikling, bibeloversættelser, mediemission, evangelisering og lederuddannelse.
Også i den muslimske verden i øvrigt har Dansk Europamission gennem mange år været engageret med sådanne projekter. Især har Missionen fokuseret på arbejdet med hjælp til forfulgte kristne og forsvar for religionsfriheden.