Bruger:Christian Giersing/Volvo 240
| Christian Giersing/Volvo 240 | |
|---|---|
 Volvo 244 DL (1974−1977) | |
| Produktion | |
| Producent | Volvo Cars |
| Koncern | Volvo |
| Model | 24x |
| Produktionsår | 1974−1993 |
| Designer | Jan Wilsgaard[1][2] |
| Karrosseri og platform | |
| Type | Stor mellemklassebil |
| Karrosseriformer | 2-dørs sedan 4-dørs sedan 5-dørs stationcar |
| Teknik | Langsliggende frontmotor, baghjulstræk |
| Beslægtede | Volvo 260 |
| Drivlinje | |
| Motorer | Benzin: 1,9−2,3 liter (60−121 kW) Diesel: 2,0−2,4 liter (50−60 kW) |
| Gearkasse | 4-trins manuel 4+1-trins manuel 5-trins manuel 3-trins automatisk 4-trins automatisk |
| Dimensioner og vægt | |
| Akselafstand | 2640 mm |
| Længde | 4790−4898 mm |
| Bredde | 1707 mm |
| Højde | 1435−1460 mm |
| Egenvægt | 1335−1470 kg |
| Kronologi | |
| Forgænger | Volvo 140 |
| Efterfølger | Volvo 740, Volvo 850 |
Volvo 240 er en personbilmodelserie fra den svenske bilfabrikant Volvo Cars, bestående af modellerne 242, 244 og 245. Fra starten af 1982 hedder alle modeller blot 240. Serien er teknisk beslægtet med 260-serien.
Generelt
[redigér | rediger kildetekst]240 kom på markedet i august 1974[3] som efterfølger for den i sommeren 1966 introducerede Volvo 140 og blev bygget frem til august 1993,[3] altså i en periode af 19 år. Begge modeller var designet af Jan Wilsgaard.[1][2] De to modeller adskiller sig hovedsageligt gennem 240-seriens nye foraksel (med MacPherson-ophæng i stedet for dobbelte tværled og tandstangs- i stedet for snekkestyring), en modificeret kølergrill og større baglygter. I løbet af modellens levetid blev den jævnligt videreudviklet og optimeret. 240 "overlevede" den oprindeligt som efterfølger planlagte 740 med cirka et år.
240 var i 1970'erne og 1980'erne Volvos volumenmodel. Primært på det amerikanske marked fandt sedanversionen mange købere, hvor hovedsageligt stationcarversionen var populær på det europæiske marked.
Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) udvalgte i år 1976 Volvo 240 som referencebil til fastlæggelse af fremtidige sikkerhedsnormer for importerede personbiler. Selv 17 år efter introduktionen blev 240 i 1991 af det amerikanske forsikringsinsitut IIHS (Insurance Institute for Highway Safety) betragtet som den sikreste bil på det amerikanske marked.[kilde mangler]
Karrosserivarianter
[redigér | rediger kildetekst]Volvo 240 findes som todørs sedan 242, firedørs sedan 244 og femdørs stationcar 245.
Typebetegnelsen er sat sammen på følgende måde: serie 200 + 4 cylindre + 2, 4 eller 5 døre.
I august 1977 blev 240-serien for første gang modificeret. Disse modeller kan kendes på en ændret kølergrill med en kromindramning, som også omfatter forlygterne.
En igen modificeret 240-serie blev præsenteret på Paris Motor Show i efteråret 1980. Her var også baglygterne blevet modificeret. Der blev næsten ikke længere benyttet krom, kun på en tynd pynteliste ovenover kofangeren.
Fra starten af 1982 blev modelbetegnelserne forenklet og referencen til antallet af døre bortfaldt. Fra da af havde bilen kun salgsbetegnelsen Volvo 240, men i bilpapirerne var der som typebetegnelse fortsat angivet "P242", "P244" eller "P245".
Produktionen af den todørs sedan ophørte i starten af 1984. Samtidig fik 240 kølergrillen fra 260 samt sideblinklys i forskærmene.
-
Volvo 244 DL (1974–1977) bagfra -
Volvo 244 (1977–1980) -
Volvo 244 GL -
Volvo 244 GL (1980) bagfra -
Volvo 242 DL (1980–1984) -
Volvo 240 (1984–1991) -
Volvo 245 DL (1974–1977) bagfra -
Volvo 240 (1992) -
Volvo 240 stationcar (1984–1993) -
Volvo 245 rustvogn (1980)
244-karrosseriet dannede fra august 1974 ligeledes basis for den højere positionerede sedan 264, som i midten af 1975 blev suppleret af stationcarversionen 265.
En markant detalje er de bageste døre på stationcarversionen, som har et glat tag, mens overkanten på bagdørene følger sedanversionens afrundede tagform. Dermed kan døre og sideruder udskiftes indbyrdes mellem bilerne.
Udstyr
[redigér | rediger kildetekst]Udstyrsvarianterne adskiller sig fra land til land og fra modelår til modelår.
- L = Luxe = Mest simple udstyr med gummimåtter i stedet for tæpper og intet ur i instrumentbrættet.
- DL = De Luxe
- DLS = De Luxe Special = Til ca. 1000 eksemplarer begrænset model til DDR, baseret på 244 DL fra modelår 1978, dog med front (motorhjelm, forlygter og kølergrill) fra Volvo 264. Den for 42.800 Mark der DDR solgte bil hørte til de få biler af vestlig produktion, som kunne købes i DDR med Mark der DDR, og blev udsolgt på få dage.
- DLC = De Luxe Comfort = Specialmodel fra årgang 1978, som blev bygget i et meget lille antal eksklusivt til det tyske marked. I andre europæiske lande, såsom Belgien og Holland, blev den samme specialmodel solgt under navnet Blue Star. Med undtagelse af den ændrede motor, en B21A-karburatormotor, svarede DLC til den højeste udstyrsvariant GL Grand Luxe fra samme modelår inklusive særligt udstyr såsom overdrive-gearkasse, metallak, omdrejningstæller og krompynteringe på hjulene. Specialmodellen DLC fandtes udelukkende i blåmetallic (farvekode 126). Sæderne var dertil passende betrukket med blåt ædelvelour og havde sædevarme.
- GL = Grand Luxe = Det fra 1974 til og med 1978 højeste udstyrsniveau med lædersæder og metallak. Fra 1978 basismodel, ligesom den hidtidige udstyrsvariant DL.
- GLE = Grand Luxe Executive = Det fra modelår 1979 til modelår 1983 højeste udstyrsniveau. I store træk svarende til det hidtidige udstyrsniveau GL.
- GLT = Grand Luxe Touring[4] = En fra modelår 1980 til 1984 solgt søstermodel til GLE. Ingen turbolader, men lavere udvekslet gearkasse hvilket giver en hurtigere acceleration og et lidt højere tophastighed.
- GT = Grand Tourisme = En i 1977 introduceret sportsmodel til Schweiz, USA, Canada, Australien og Sverige. Sorte pyntestriber, rudeindfatninger og kofangere. Sølvmetallic lakering, til Canada også sort. Findes som 2,1 og 2,3 liter (140 hk) med mekanisk benzinindsprøjtning. Kun som todørs 242 GT. Salget blev indstillet i 1980.
- SE = Special Edition = En på enkelte markeder (Skandinavien og USA) i 1991 introduceret model med sorte pyntedele, sorte pyntestriber og specielle alufælge i stedet for den hidtidige udstyrsvariant GLT.
Derudover fandtes der specialmodeller til forskellige markeder, såsom Classic (Skandinavien, USA og Schweiz), Family Edition (Tyskland), Polar (Italien og Holland) samt Super Polar (Italien). Disse har i forhold til standardmodellerne ofte et meget mere omfattende udstyrsniveau, men i nogle tilfælde også et enklere udstyrsniveau.
Motorer og gearkasser
[redigér | rediger kildetekst]Volvo 240 findes med flere forskellige benzinmotorer og to forskellige dieselmotorer. De første modeller har den fra 144 kendte B20-benzinmotor med 60 kW (82 hk) og underliggende (sideliggende) tandhjulsdrevet knastaksel. I 1975 blev de mere moderne B21-motorer med overliggende, tandremsdrevet knastaksel og tværstrømstopstykke præsenteret.
Da Volvo 240 også blev markedsført i lande, hvor overskridelse af et bestemt slagvolume er forbundet med højere afgifter, fandtes der lige stærke udgaver af B19- og B21-motorerne. 2,1-liters karburatormotoren (B21A) ydede i modelår 1975 71 kW (97 hk), fra 1976 74 kW (100 hk) og fra 1979 79 kW (107 hk). 1,9-liters karburatormotoren (B19A), som i 1977 afløste den forældede B20-motor, yder 66 kW (90 hk). I nogle lande, såsom Grækenland og Israel, kunne 240 også købes med en 1,7-liters karburatormotor (B17A).
Ud over karburatormotorerne med Stromberg-, Zenith- og Pierburg-karburatorer findes der også motorer med K-Jetronic benzinindsprøjtning fra Bosch. Disse motorer (B21E) havde i modelår 1975 en effekt på 90 kW (122 hk).
I de følgende år blev motorprogrammet udvidet:
- Til modelår 1979 tilkom en af Volkswagen produceret 2,4-liters sekscylindret dieselrækkemotor med 60 kW (82 hk) og salgsbetegnelsen D6 (Volvo-betegnelse: D24), som blev udviklet til Volkswagens varebil LT og også benyttet i denne. På trods af de seks cylindre blev modelbetegnelsen bibeholdt, altså f.eks. 245 GL D6 i stedet for 265 GL. Motoren findes også i en femcylindret udgave som Volvo benyttede i nogle lande (Italien og Finland). Grunden hertil var de ovennævnte afgiftsregler efter slagvolume. Den femcylindrede udgave med motorbetegnelsen D20 (salgsbetegnelse D5) var på knap to liter og ydede 50 kW (68 hk). På tidspunktet for D24-motorens introduktion var Volvo den første personbilfabrikant, som havde en sekscylindret dieselrækkemotor i modelprogrammet, før BMW (1982) og Mercedes-Benz (1985).
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Michael Harnischfeger (24. april 2019). "Stärken und Schwächen des kantigen Schweden". auto-motor-und-sport.de (tysk). auto motor und sport. Hentet 12. februar 2020.
- ^ a b Denise Juchem (21. august 2013). "Der Volvo 240 war Schwedens Käfer – in groß". welt.de (tysk). Die Welt. Hentet 12. februar 2020.
- ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
- ^ Bob Isaac. "Background and Profile on the Volvo 240 and 260". volvoclub.org.uk (engelsk). Volvo Owners' Club Limited. Hentet 12. februar 2020.