Bruger:Christian Giersing/Opel Corsa
Christian Giersing/Opel Corsa | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Opel |
Koncern | General Motors (1982−2017) Groupe PSA (2017−2021) Stellantis (2021−) |
Model | Corsa |
Andre navne | Vauxhall Nova Vauxhall Corsa Opel Vita Holden Barina |
Produktionsår | 1982− |
Karrosseri og platform | |
Type | Minibil |
Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback 2- og 4-dørs sedan |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Opel Tigra Opel Meriva Opel Combo |
Drivlinje | |
Motorer | 3- og 4-cyl. benzinmotorer 4-cyl. dieselmotorer |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Opel Corsa er en minibil fra den tyske bilfabrikant Opel, som er blevet produceret siden efteråret 1982.
Corsa B og C var bygget på GM's Gamma-platform, og Corsa D og E på Fiats Punto 3-ZFA199/GM SCCS-platform. Corsa F og dennes eldrevne aflægger Corsa-e er bygget på PSA's CMP (EMP1)-platform.
Den aktuelle, sjette generation Corsa F og elbiludgaven Corsa-e blev præsenteret i maj 2019 og kom til salg en måned senere.
I de fleste europæiske lande sælges Corsa under navnet Opel Corsa. I Storbritannien blev Corsa A solgt som Vauxhall Nova og fra og med Corsa B som Vauxhall Corsa. I Japan hedder bilen Opel Vita, da der allerede siden 1978 havde fandtes en Toyota Corsa. I Australien er Corsa B og C blevet solgt under navnet Holden Barina. Den aktuelle Barina er dog baseret på Chevrolet Kalos. Også Vauxhall Corsavan er søstermodel til Opel Corsa.
I Europa har Corsa fra starten fandtes som tre- og femdørs hatchback, og i andre lande også som sedan (model "TR") eller som stationcar under varemærket Chevrolet eller Buick. Corsa A kunne frem til august 1987 også fås som sedan i Tyskland. Den i efteråret 2004 introducerede cabriolet Tigra TwinTop er i store træk en Corsa C som cabriolet.
Den 24. januar 2008 forlod Corsa nr. 10.000.000 samlebåndet i Eisenach. Den 3. maj 2019 blev den sidste Corsa (E) produceret sammesteds.[1]
Overblik over de enkelte generationer
[redigér | rediger kildetekst]Corsa A
[redigér | rediger kildetekst]Corsa A (internt: S83)[2] blev produceret fra efteråret 1982 til starten af 1993. Den blev bygget på General Motors-fabrikken i spanske Figueruelas (ca. 30 km nordvest for Zaragoza) som Opel samt under varemærket Vauxhall Nova. På en undervogn med en akselafstand på 2343 mm blev der bygget tre- og femdørs hatchbacks samt to- og firedørs sedaner.
Motorprogrammet omfattede benzinmotorer fra 1,0 til 1,6 liter samt dieselmotorer med og uden turbo på 1,5 liter. Effekten varierede fra 45 til 100 hk.
Corsa B
[redigér | rediger kildetekst]Corsa B (internt: S93)[2] blev i Europa produceret mellem starten af 1993 og sensommeren 2000. Til hovedmarkederne blev den bygget på forskellige General Motors-fabrikker i Europa under varemærkerne Opel og Vauxhall. Akselafstanden var nu 2443 mm, men i modsætning til forgængeren blev Corsa B kun bygget som tre- og femdørs hatchback. Til andre markeder udenfor Europa fandtes der dog også en firedørs sedan, en femdørs stationcar, en todørs pickup og en todørs cabriolet; disse blev i visse tilfælde også solgt under andre GM-varemærker såsom Chevrolet, Buick og Holden.
Corsa B fandtes med benzinmotorer fra 1,0 til 1,6 liter samt dieselmotorer med og uden turbo på 1,5 og 1,7 liter med effekt fra 45 til 109 hk.
Platformen fra Corsa B blev også benyttet til sportscoupéen Opel Tigra.
Corsa C
[redigér | rediger kildetekst]Corsa C (internt: X01)[2] kom på det europæiske marked i efteråret 2000 og var i produktion frem til sommeren 2006. Til hovedmarkederne blev den bygget på forskellige General Motors-fabrikker i Europa under varemærkerne Opel og Vauxhall. På undervognen med en akselafstand på 2491 mm blev der kun bygget tre- og femdørs hatchbacks. Til andre markeder udenfor Europa fandtes der også firedørs sedaner og femdørs stationcars; disse blev i visse tilfælde også solgt under andre GM-varemærker såsom Chevrolet, Buick og Holden.
Benzinmotorprogrammet gik fra 1,0 til 1,8 liter og dieselmotorprogrammet med turbo fra 1,3 til 1,7 liter, og effekten fra 58 til 125 hk.
Corsa C lagde platform til coupé-cabrioleten Tigra TwinTop, mini-MPV'en Meriva og kassevognen Combo.
Corsa D
[redigér | rediger kildetekst][[Fil: