Bruger:Chlor/Sand/Ophavsretsloven
Den fulde tekst
[redigér | rediger kildetekst]Bekendtgørelse af lov om ophavsret [1]
Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 231 af 8. april 2008.
Kapitel 1. Ophavsrettens genstand og indhold
[redigér | rediger kildetekst]Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
- Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
- Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.
Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.
- Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
- Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
- 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
- 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller
- 3) værket fremføres offentligt.
- Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
- 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og
- 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
- Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
- Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
- Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
- Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Officielle noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lov nr. 395 af 14. juni 1995 indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF‑Tidende 1992 L 346, s. 61, direktiv 93/83/EØF, EF‑Tidende 1993 L 248, s. 15, og direktiv 93/98/EØF, EF‑Tidende 1993 L 290, s. 9. Denne lov viderefører bestemmelser fra lov nr. 1010 af 19. december 1992, hvorved Rådets direktiv 91/250/EØF, EF-Tidende 1991 L 122, s. 42, blev gennemført. Lov nr. 1207 af 27. december 1996 indeholder bestemmelser, der supplerende gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF‑Tidende 1992 L 346, s. 61, og 93/83/EØF, EF‑Tidende 1993 L 248, s. 15. Lov nr. 407 af 26. juni 1998 indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF, EF-Tidende 1996 L 77, s. 20. Lov nr. 1051 af 17. december 2002 indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF, EF-Tidende 2001 L 167, s. 10. Lov nr. 997 af 9. december 2003 indeholder en bestemmelse, der supplerende gennemfører Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, (EF-Tidende 1993 L 248, s. 15). Lov nr. 1402 af 21. december 2005 indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EF-Tidende 2001 nr. L 272, s. 32). Lov nr. 1430 af 21. december 2005 gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004, L 195, s. 15).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den officielle lov: Bekendtgørelse af lov om ophavsret