Bruger:Caritatis
"[...][D]er kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." Joh. 4,23-24.
Kan man tilbede i ånd og sandhed ved at bidrage til at forbedre Wikipedia?
Jeg er uddannet teolog fra et dansk universitet, og har både haft den udsøgte fornøjelse at forkynde evangeliet fra prædikestolen, skønt jeg ikke er præst, samt af at undervise om diverse teologiske emner fra både bibelske, teologiske og historiske perspektiver. Jeg har desuden været udsendt som volontør ved den lutherske kirke i Jerusalem for et dansk missionsselskab i en længere periode - en tid, der var dybt stimulerende for min kristendomsforståelse på en lang række parametre.
Da jeg desværre har fundet andre græsgange, savner jeg at beskæftige mig med teologi. Jeg har derfor oprettet denne profil i håbet om, at jeg med min faglighed kan bidrage til at forbedre artikler inden for emnerne kristendom, religion, teologi, idéhistorie og filosofi. Måske jeg med tiden også vil se på artikler vedrørende Israel og Palæstina, som jeg har beskæftiget mig med i både en akademisk sammenhæng, og konkret i forbindelse med mit ophold i Jerusalem.
"Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. [...] [Jeg vil] hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger." 1. Kor. 14,15-19.