Mit navn er Rasmus Brask Sørensen, og jeg er født i den lille havneby Hou ved Aalborg. Jeg blev født det herrens år 1985 - så kan du jo selv regne min alder ud.

Jeg begyndte at skrive på Wikipedia i juli 2006 - i forbindelse med sommerferien fra ingeniør uddannelsen på Aalborg Universitet.

Interesseområder

Jeg vil ikke på forhånd fastlåse mig selv til at skrive om bestemte området, hvorfor en liste over mine samlede "værker", må ses under mine den generede liste. Jeg vil dog påpege nogle emner som har stor interesse for mig.

Lokal området

Jeg har i sinde at beskrive byen Hou, dens historie og lokale seværdigheder. Jeg ved endnu ikke hvor dybt og bredt jeg vil beskrive byen, men det vil tiden vise. Indtil videre vil jeg koncentrere mig om følgende:

Formel beklædning

Jeg er inden for de senere år begyndt at interessere mig for hvorledes man klæder sig korrekt ved festlige lejligheder.

Indtil videre har jeg skrevet på Jakkesæt og Vest, men der vil forhåbentlig komme mere til.

Slægtsforskning

Jeg bruger en del tid på at finde frem til mine aner, måske vil jeg på sigt oprette blade om enkeltpersoner blandt mine forfædre, hvis jeg finder frem til individer med interesse for andre end mig selv.

Kvindekroppen

Jeg er en stor beundrer af den kvindelige krop og har derfor oprettet og skrevet på en følgende artikler om kvindens anatomi:

Bryst
Balde

Fragmenter

Som overskriften antyder skal det herefter skrevne betragtes som løsdele, som jeg skriver af hensyn til senere brug.

Lærerne ved Hou skole

Ledende skolelærere ved Hou Skole gennem tiden:

Periode	Navn	Stilling	Uddannelses sted	Anmærkning
1720 - 1776	Christen Gundersen	Skoleholder	-
1776 - 1797	Christen Christensen	Skoleholder	-	Søn af forgænger Christen Gundersen
1797 - 1813	Lars Andersen	Skoleholder	-	Skrædder ved siden af embedet
1813 - 1817	Anders Madsen	Skoleholder	-
1817 - 1821	Ivar Henriksen Skellet	Skoleholder	-
1821 - 1843	Peder Christian Pedersen Møller	Skoleholder	Ikke kendt	Byens første uddannede lærer
1843 - 1849	Søren Mortensen Krogsgaard	Skoleholder	Snedsted seminarium
1849 - 1872	Jens Christian Ellermann	Skoleholder	Snedsted seminarium
1873 - 1884	Jens Georg Sørensen	Skoleholder	Ranum seminarium
1884 - 1885	Vikar kaldet "Sejerø"	Vikar	Ikke kendt
1885 - 1914	Peder Jørgensen	Førstelærer	Skaarup seminarium
1914 - 1921	Carl Mathias Eriksen	Førstelærer	Blaagard seminarium	Bliver efterfølgende førstelærer i Aalebæk ved Hals
1922 - 1942	Hans Christian Harstoft-Jørgensen	Førstelærer	Skaarup seminarium
1943 -	Jacob Jacobsen	Førstelærer	K.F.U.M.s seminarium
- 1962	Gustav Emmer	Førstelærer	Ikke kendt
1962 - 1993	Børge Holck Andersen	Førstelærer	Ikke kendt
1994 -	Heine Sørensen	Inspektør	Ikke kendt
- 2004	Ole Møller	Inspektør	Ikke kendt	Kommer fra en stilling som skoleinspektør ved Hals Skole
2004 -	Anna Marie Nør Hansen	Inspektør	Ikke kendt

Lærere som er ansat, men ikke har ledelsesansvar:

Periode	Navn	Stilling	Uddannelses sted
1888 - 1889	Stine Johannessen	Vinterlærerinde
1890	Hansine Nielsen	Vinterlærerinde
1891	Frøken Faaborg	Vinterlærerinde
1892	Karen Iversen	Vinterlærerinde
1893 - 1894	Frøken Als	Vinterlærerinde
1895 - 1898	Andrea Larsen	Lærerinde	Senere lærerinde i Nørre Sundby
1898 - 1901	Rasmine Agerskov	Lærerinde	Senere lærerinde på Hals Skole
1901 - 1921	Anna Thousig	Lærerinde

Renovering af Hou Skole

Der bliver i år 2006 udført en hovedrenovation af Hou Skole. Skolen der blev opført omkring 2. verdenskrig, har tjent byen godt siden, uden at få foretaget store renoveringer.

Gennem årene er skolen blevet forbigået, således kommunens øvrige skoler kunne få foretaget istandsættelse. Denne tilbageholdenhed med at bevilge midler skyldes formentlig at skolen er den mindste af kommunens skoler, og at en mulig nedlæggelse ville frigive midler til andre formål. Der skal landspolitiske tiltag til før skolens får sin velfortjente renovering. Dette bliver i form af kommunalreformen der har virkning fra 1. januar 2007. Reformen medfører at Hals Kommune bliver en del af den nye Aalborg Kommune. 2006 er i denne forbindelse et overgangsår, hvorfor der ikke må foretages ekstra bevillinger - netop for at undgå at kommunalbestyrelserne tilgodeser deres gamle kommuner. Men i tilfældet med renoveringen er det netop dette der sker, og vel at mærke med indenrigsministeriets velsignelse - idet Hals Kommune søger om dispensation og får den.

Renovationen er dels i form af en sammenbygning af to bygninger, og dels en generel renovering af de gamle bygninger. Arbejdet med sammenbygning bliver påbegyndt inden børnene får sommerferie og skal vare frem til hen på efteråret. Renoveringen af de gamle bygninger skal foregå til gengæld foregå i sommerferien.

    - Ikke færdigt :)

Hou Havn

Hous naturlige samlingspunkt er havnen. Oprindeligt var havnens formål at tjene de lokale fiskere, men idag fungerer havnen primært som lystbåde havn. Bådene i havnen er delvist lokale både, og særligt i sommermånederne kommer sejlende fra nær og fjern for at overnatte i havnen.

Havnens historie

Selvom der har været fisket fra byen så længe den har eksisteret blev havnen først udgravet i midten af det 20. århundrede. Tidligere måtte fiskernes joller og moterbåde lægge til ankers uden for den yderste revle, og redskaber og fangst måtte derfor transporteres mere end 300 meter indtil kysten. Skulle fiskerne i havn lå de nærmeste havne i Hals mod Syd og Asaa mod Nord, og transporten var derefter 10 km på land.

Den spæde start

I slutningen af 1890'erne blev Hou Fiskeriforening oprettet. Bag foreningen var lokale fiskere, og i første omgang var der primært tale om en indkøbsforretning, hvorigennem fiskerne opnåede betydelige rabatter på garn og andet fiskeudstyr.

I starten af det nye århundrede tog fiskeriet til, og i 1903 blev der udgravet en kanal fra kysten og ud til dybt vand. Men denne spæde begyndelse på en havn sandede til i løbet af få år.

I 1904 fik fiskeriforeningen udarbejdet planer for en havn af en ingeniør, men fik nej fra stat, amt og sogneråd. Disse mente ikke at udgifterne stod mål med fiskeriets omfang.

Katastrofer baner vejen

I 1921 var fiskeri flåden oppe på 35 motorbåde og joller, samt 70 mindre fartøjer i form af kåge, pramme og andet. I februar dette år forspurgte fiskeriforeningen derfor det lokale folketingsmedlem J. Sørensen fra Sejlflod. Heller ikke denne forespørgsel gav resultat. Samme år skulle vise sig at blive skæbnesvangert for de Hous fiskere. Søndag d. 23. oktober 1921 lå 30 motorbåde og joller samt over 50 kåge til anker ud for kysten. I løbet af natten rejste der sig en storm, og vandet steg til 1,5 meter over daglig vande. Mandag morgen lå der kun 3 motorbåde tilbage, resten var sunket - eller drevet i land og begravet i sandet. Skaderne på fartøjer og redskaber blev gjort op til 50.000 kr i tidens penge. Efter denne ulykke stod det klar at en havn var en nødvendighed, såfremt der fortsat skulle være fiskeri med udgangspunkt i Hou. Men da dette var en længere proces skulle der i første omgang rådes bod på stormskaderne.

I 1922 var fiskeridirektoratet klar med lånebevillinger til ramte fiskere. Det var dog ikke alle der ønskede at optage lån da der fortsat ikke var nogen havn, således man kunne undgå stormskaderne fremover. Simon Jørgensen rejste til København, for at tale fiskernes sag overfor ministeriet.

Sagen var klar i 1924. Bevillinger lå klar fra både sogn og amt, men staten krævede at sognet påtog sig vedligeholdelses pligten, hvilket sognerådet nægtede. Dermed lå Hou Havn igen på is.

I 1932 havde fiskeriaktiviteten faldet så meget at Hou Fiskeriforening meldte sig ud af Dansk Fiskeriforening og afbestilte Dansk Fiskeritidende.

Fiskeriet havde i 1933 nået et niveau på under det halve af 1925, hhv. 48.500 kr. og 122.800 kr.

Efteråret 1934 skulle bringe en oktoberstorm som på ny satte en havn på dagsordenen. 17. oktober 1934 blev 2 motorbåde fuldstændig ødelagt og en ny stor motorbåd blev kraftigt beskadiget. Den 27. oktober 1934 blev Hou Fiskeriforening genoprettet ved en generalforsamling, hvor blandt andre folketingsmedlem J. Sørensen deltog. Et havneudvalg blev nedsat med sognefoged Jørgen Sørensen som formand. Udvalget var hurtigtarbejdende og snart var der sendt bud efter ingeniør Jacob Sørensen, København. Da projektudkastet lå klart var prisen på ca. 350.000 kr. Denne sum penge var nærmest uoverkommelig for havneudvalget, men i løbet af kort tid var godt 60.000 kr. indsamlet i lokalbefolkningen.

I 1935 var der opstået konkurrence om amt og sogneråds gunst, i og med Hals også søgte om midler til et havneprojekt.

I starten af 1936 afgår ingeniør Jacob Sørensen ved døden, og ingeniør Erik V. Ramsing bliver derfor hyret til at fortsætte projektet. Dette medfører en forsinkelse af projektet. I februar 1936 sender fiskerne i Hals en gruppe til København, hvor de havde en samtale med minister for offentlige arbejder Niels Peter Fisker. Den lettere forsinkelse af planlægningen kombineret med konkurrencen fra projektet i Hals, bliver nådesstødet for havneplanerne i denne omgang.

En krig kommer i vejen

I krigsperioden unden 2. verdenskrig opstod en del problemer for fiskerne i Hou, bl.a. et minefelt ud for Hou. Og dermed røg planerne om en havn i baggrunden. Vanskelighederne til trods blev der lavet planer om en bro med molehoved i Hou. Men det blev sat i bero som en del af et kompromis mellem Hou og Hals med sognerådet som mægler, hvorefter forsøget gik på at skaffe bidrag til projekterne i begge byer. Dette blev dog forpurret af minister for offentlige arbejder Gunner Larsen, der udtalte "havnen bør bygges i Hals. Derfor kan man ikke give tilsagn om en havn i Hou". Det endte altså i et ny afslag.

Efter krigens afslutning fik Houboerne nyt mod på at få et havneprojekt op at stå. I 1945 var der enighed om at der skulle ske noget drastisk, efter godt 40 års forgæves forsøg. Både Fiskeriforeningen, Borgerforeningen, og Husmandsforeningen talte alvorligt om at Hou burde adskille sig fra Hals ved at træde ud af Hals Kommune - eventuelt i et samarbejde med landsbyen Ulsted, og derved oprette en ny Hou Kommune. Det måtte nødvendigvis give bedre muligheder såfremt det var en selvstændig kommune der ansøgte om midler ved amt og stat. Planerne bliver imidlertid aldrig til mere end ord, hvilket mange Houboere sikkert ærgrer sig over idag. I November bliver bestyrelse i fiskeriforeningen pålagt at fremme sagen om en Havn mest muligt, hvilket medførte oprettelsen af en tegningsliste hvorpå byen borgere kunne binde beløb frem til januar 1948, for derved at vise borgernes opbakning til projektet.

I 1946 blev der fremsendt en redegørelse for projektet og borgernes tilkendegivelse til minister for offentlige arbejder Niels Elgaard, samt en kopi til alle folketings- og landstingsmedlemmer. Samtidig blev byens borgere og folketingsmedlem Lynnerup, Nørresundby, inviteret til møde om nedsættelse af et havneudvalg.

Prinsesse Sophie Hedvig

Sophie Hedvig blev født i 1677 som datter af kong Christian V og dronning Charlotte Amalie. Prinsessen døde i 1735.

Sophie Hedvigs rolle i lokalsamfundet

Prinsesse Sophie Hedvig oprettede i 1719 en række skoler under hendes Gods i Dronninglund. For skolerne blev der samtidig udsendt et omfattende Reglement for Undervisning.

Uddrag fra Reglement for Undervisning, jf. Prinsesse Sophie Hedvigs hof:

"Til Skolemester skulle udsæges dygtige Subjekter.
Ingen maatte antages uden at være vel oplyst og funderet i Kristendom og maa med ren dansk Tungemaal kunne undervise, læse i danske Bøger og skrive nogenlunde god Skrift.
Især se hen til, at de er gudfrygtige, ærlige og uberygtede Personer.
Før Kaldsbrev meddeles og Ansættelse finder Sted, skal der fremvises Pas, Attest og Skudsmaal.
Skolemesteren skal først og fremmest tilholde Børnene og Ungdommen at vænne sig til Gudsfrygt, og hver Dag begynde og ende Undervisningen med Bøn og Sang.
Saa længe Sangen varer, staar enhver op paa sit rette forordnede Sted; men medens Bønnen læses, falder de alle paa knæ.
Børnene skal, hvis de kan, skiftes til at læse Bønnerne med høj og lydelig røst, saa andre kan forstaa, hvad de læser.
Naar læreren læser for børnene skal han være langsom og udføre altingmed ren tydelig Røst og formane Børnene til det samme; og hvad der staar i Bogen, uden at forandre, udelade eller tillægge noget Ord.
De bøger, som skal bruges, er A B C, Katekismus, Evangelierne, Davids Salmer, samt Same- og Bønnebog, og Børnene skal, naar de er naaet saa vidt, hver Formiddag læse udenad af deres Katekismus og Børnelærdom, samt de 7 Poenitetssalmer, indtil de til Fuldkommenhed kan dem.
Om Eftermiddagen kan de læse i andre Bøger, og naar Børnene har lært dette, kan de, som har Nemme, dertil lære at skrive og regne; men Katekismus og Børnelærdom skal gaa forud for alt.
Hvis der findes Børn som enten paa Grund af deres sette Klæder eller deres fattige Føde, som de skal spise i Skolen, ikke tør komme der af Undseelse, saa vel som Børn der paa Grund af en eller anden Svaghed ikke kan komme derhen, skal Skolemesteren være pligtig til at undervise saadanne i Husene 2 Gange om Ugen.
Han skal lære Børnene Tugt og gode Sæder og sørge for god Ordens Opretholdese i Skolen, herunder, at de sidder eller staar som de skal, naar Præst, Degn eller Skoleholder underviser dem, naar der bedes eller synges, - og at de færdes blandt hverandre uden Trætte og Trynge, uden Latter og Leg, besynderlig unden Skænden, Banden og utugtige Ord, Skarnsremser og Viser, og fordrage hinanden udi al Godhed, at de vænnes til at ære alle dem, som have at byde og raade over dem, og altid sige Sandhed, naar der spørges om noget.
Skolemesteren skal i al Ting foregaa Eleverne med et godt Eksempel, og hverken han selv, Hustru eller Børn vise Forargelse, hverken i Ord eller Gerning.
Børnene skal læres med Sagtmodighed og ikke med Hug eller umaadelig Overskældelse; men hvis der finde nogle Rebeller iblandt, skal de angives for Forvalteren eller Præsten, som saa skal sætte dem i Rette.
Dagen før hver Prædikensøndag skal Skolemesteren formane til Kirkegang den følgende Dag, selv følge med, og, naar der ringes sammen, føre sin Discipelflok opad Altergulvet og se nøje til, at de skikker sig vel i kirken.
Børnene skal søge Skolen, naar de er 6 Aar, forudsat at de bor i samme By, hvor Skolen er, eller først naar de er 7 eller 9 Aar, og de maa først udtages af Skolen, naar de er kendt dygtige til at gaa til Alters.
Visse Tider om Ugen, fornemmlig hver Søndag Aften, læser Skolemesteren af Bibelen for menige Mænd.
Skolemesteren skal leve ædruelig, skikkelig og aldrig holde nogen Drik og Haandtering, hvorved hans Embede kan forsømmes.
Han maa ikke holde Kro eller lystige Forsamlinger udi Skolen, ej heller maa han have Købmandsskab.
Som Lærer maa han ikke straffe ubetænksomt og ikke elske den ene over den anden, thi hendes Kongelig Højhed lønner lige meget for enhver, enten den er rig eller fattig.
Han maa ikke bortrejse, dog dersom høj Fornødenhed udkræver det, da med Forvalterens og Præstens Tilladelse, men kun een Gang om Aaret.
Børnene skal tilholdes til flittigt at komme i Skolen og møde i Kirken alle Søn-, Fest- og Prædikendage, og der lade sig undervise. Er der for lang Vej, kan Skolen søges i Stedet for til Siungen og Læsning.
Er forældrene genstridige, skal Præsten formane dem.
Sognepræsten skal tilse Skolen mindst 4 Gange om Aaret for at fornemme, hvorledes Skolemesteren sit Embede forestaar.

Arbejder han ikke flittigt og vel, skal han uden Naade afsættes."